På egne ben

Er du ok?, spørger Rikke... Jojo, jeg er ganske ok. Bare rolig. Har i denne uge haft sidste session med min psykolog. Sidste gang. Så nu er jeg pludselig på egne ben - efter næsten to et halvt år i terapi....

Var det for længe? Ikke længe nok? Hvem ved? Ja, for jeg ved det ikke. Men nu er det altså ovre, og jeg er på egne ben. Min psykolog mener, at jeg har rykket mig meget i løbet af de sidste par år. Det har han uden tvivl ret i. Ihvertfald er jeg ok lige nu....

History repeating

Jeg synes jeg har været her før. Og jeg har ret. Jeg har været her før. Set disse følelser, denne angst, denne vrede i øjnene før. Og det gør mig ked af det, at det er min egen fejl at jeg står her igen. For jeg kunne have undgået det.

“Those that fail to learn from history, are doomed to repeat it.”
Winston Churchill

Jeg kunne have fortsat på den rute jeg havde taget og haft det godt, men i stedet valgte jeg at vende om og foretage den samme fejl igen. Grave alting op igen. Uden tanke på, at når man har sagt A må man også sige B. Og hvis A var behandling, så var B alle de ting der følger med...

Angsten, vreden, smerten. Alle de forbandede følelser jeg ikke kan kontrollere eller styre. Nu er de igen overalt, de gravide maver, barnevognene og forældrene med de bitte små børn. De har hele tiden været der, det ved jeg godt, men jeg har ikke bemærket dem synderligt i lang lang tid. Men nu er de overalt igen. Og jeg føler indædt vrede mod dem. Og mod mig selv.

Kroppens forræderi er blevet klart for hjernen, og vreden mod den er vendt tilbage. Tankerne om at straffe den, om at fjerne det hele, er vendt tilbage. Smerten over situationen er vendt tilbage. Den har heller aldrig været væk, men den har været begravet sammen med drømmen, i hi, og jeg har haft det godt uden den. Men nu er den her, stor og altoverskyggende, i følgeskab med vrede og misundelse.... og angsten for at det aldrig lykkes...

Men måske havde jeg slet ikke valget, måske havde jeg slået drømmen ihjel for hurtigt, måske var jeg slet ikke klar til at lade den hvile i fred?

“It is not worthwhile to try to keep history from repeating itself, for man's character will always make the preventing of the repetitions impossible”
Mark Twain

Jeg ved det ikke. Men jeg ved heller ikke om jeg synes det var det værd at grave den op. For jeg havde det ganske udmærket for et par måneder siden. Det har jeg ikke nu... Så måske skulle man have ladet det der var dødt, forblive dødt...

Og med risiko for at være rigtigt cheesy, vil jeg tillade mig at afslutte disse citater fra store mænd, med en linie fra noget knap så grandiøst, nemlig filmen Cocktail fra 1988.

”Coughlins Law: Bury the dead – they stink”

Den usædvanlige donor

Og så havde jeg idag været en tur ude på Skejby til en samtale om ægdonation. Denne tid havde jeg fået inden forsøget på Herlev, og det kunne da have været rart om jeg havde skullet fortælle dem, at jeg måtte udskyde at donere pga. gravididtet, men sådan skulle det jo ikke være...

Nå, men samtalen gik fint. Endnu engang blev det påpeget, at jeg var en "usædvanlig" donor, pga. de manglende børn, men jeg forsikrede dem om (endnu engang) at jeg altså ikke har noget problem med at forære mine æg væk - børn eller ej...

Jeg gjorde dem iøvrigt også opmærksomme på, at jeg egentlig synes det var en kende diskriminerende, at de havde ønsket at høre fra min mand vedrørende donation, da jeg vil vædde min højre arm på, at det modsatte ikke villet have været tilfældet, hvis han havde ønsket at donere sæd... De kunne godt se hvad jeg mente, og ville helt sikkert tage det til efterretning...

Nå, tilbage til samtalen. Jeg kom liiiige til at nævne, at det ville være spild af tid, at sætte mig på en lang protokol til donation, da jeg lavede dårlige æg på en sådan, men at vi nyligt havde fået bevist, at jeg kunne lave rigtigt fine æg på en kort protokol... Og at i samme åndedrag fik jeg vist også liiiige spurgt om muligheden for at konvertere donorforsøget aka. bjørnetjenesten, til et kort forsøg med min mands sæd, da vi jo tydeligvis sagtens kan lave fine æg sammen, så længe jeg ikke bliver nedreguleret...

Umiddelbart synes lægen at dette var en rimelig aftale, men hun kunne ikke love noget. Så nu må vi se hvad de siger, når det er blevet diskuteret lægerne imellem...

Nå, men til sidst sagde hun så, at hun synes det ville være bedst, om jeg tog mit fryseforsøg og et evt. forsøg på skejby inden jeg donerede til andre, da muligheden for graviditet jo er bedro desto yngre jeg er...

Under alle omstændigheder holder klinikkerne jo sommerferie nu, så vi har helt indtil midten af august måned til at bestemme os for hvad vi gør og ikke gør og hvornår vi har tænkt os at gøre det...

Yderst passende

Dagens blodprøve var som forventet negativ...

Og dagen var - yderst passende - ligeså negativ. Jeg stod op klokken 4! Hvilket altså er midt om natten, hvis I spørger mig. Det kan godt være, at det allerede er lyst, og fuglene synger gladeligt. Men midt om natten er det nu alligevel. På dette tidspunkt af døgnet er temperaturen dog tålelig kan jeg fortælle jer...

Grunden til at jeg stod op midt om natten var, at jeg skulle være i Herlev kl. 9 for at få taget min blodprøve. Og det var jo dybt åndssvagt, for der var jo slet ingen grund til at få den taget under alle omstændigheder. Men sådan hænger denne verden jo desværre ikke sammen...

Så derfor fandt jeg altså mig selv, siddende i et regional tog klokken lort om morgnen, på vej mod Fredericia, hvor jeg skulle skifte tog, da der åbenbart ikke går nogle direkte tog til København så tidligt? Dette undrede mig såre, idet jeg var sikker på at jeg havde tjekket tidspunktet.... men åbenbart ikke.... hurra for DSB eller mig, jeg ved det ikke....

Ydermere glemte jeg min telefon, hvilket var en kende kritisk. Da jeg havde lovet min nye souschef, at han blot kunne ringe hvis der var noget, jeg har jo trods alt været ledig det meste af dagen.

Jeg skulle også have ringet og vækket min søster kl. 7. Da vi skulle mødes i Herlev kl. 9. Da jeg ikke kunne få en direkte togforbindelse til København, blev jeg selvfølgelig også forsinket og kunne selvfølgelig ikke ringe og meddele dette til Herlev...

Og det første der skete da jeg trådte ind i toget? Remmen på min håndtaske brast og spredte tamponer og cigaretter ud over hele gulvet. Fedt!

Alt i alt en lorte dag - yderst passende, egentlig...

Bloody hell

Så var der frisk rødt blod og en hel del af det... Så tror nu altså nok vi ligesom kan konkludere, at det var det... Men hey - fik da lov at gå een dag længere end normalt, ikke sandt? (eller er det to? jeg kan ikke finde ud af det)... Blodprøven er da ihvertfald i overmorgen...

Men jeg havde jo lovet jer endnu en test at stirre jer skævøjede på, så det får I, også selv om jeg bløder...

Og den er ligeså en-streget som den anden er jeg bange for...

Nu har den ligget i en time og er stadig lige negativ... Så det bliver den uden tvivl ved med at være... Er det for tidligt at åbne en flaske hvidvin kl. halv et på en søndag?

Den daglige opdatering

Jeg må vel hellere opdatere igen idag, I sidder jo uden tvivl alle og venter i spænding haha... Jeg har lidt svært ved at vide præcis hvad jeg skal skrive her, for jeg ville gerne skrive at der ikke var noget blod, men det er vist ikke helt rigtigt....

Jeg bløder godt nok ikke "rigtigt", men der er mere pletteri end der har været før, og progestan-snasket er mindre og mindre hvidt at se på... Ikke umiddelbart godt synes jeg, så jeg forbeholder mig retten til at være skeptisk stadigvæk, selvom jeg endnu ikke bløder...

Jeg tester nok igen imorgen, så kan I få lov at stirre jer selv blinde på testen da og se hvor mange farver og striber I kan se ;o)

Har I røget crack?

Hvad sker der for jer? I må da være skæve eller fulde hele banden, hvis I kan se noget som helst der minder om en skyggestreg på det billede.... Tro mig, når jeg siger jer, at der var et kridhvidt felt med en flot rød kontrol-streg og intet andet. Og det var der stadig, efter at den havde ligget i 4 timer....

Så negativ, det er den!

Jeg er klar over at det er tidligt - og også at det er for tidligt - men det er trods alt 14 dage siden æggene blev befrugtede, så det er ikke hujende urealistisk at man eventuelt skulle have kunnet teste positivt idag...

Men, når det er sagt, så er den altså negativ... Og jeg er godt klar over, at det er for tidligt helt at afskrive forsøget, især når man sammenholder det med, at jeg overraskende nok endnu ikke er begyndt at bløde...

I løbet af dagen er jeg dog blevet i tvivl om, hvorvidt det jeg betragter som 11. dagen egentlig er dag 11 eller dag 10. Har jeg mon i mine tidligere forsøg talt oplægningsdagen som dag 1? Eller som dag 0? For jeg synes at huske, at det altid var 3 dage før blodprøven jeg begyndte at bløde... Og det er jo så først imorgen...

Og til de af jer (var det måske kun søs?) der insisterede på et større billede, så er her et, som er endnu mere grumset, guderne må vide hvad I kan få ud af det... Men tro mig - der er kun een enkelt streg...

Vi venter i spænding på morgendagen...

Plejer er død?

Ja, så blev det dag 11 efter oplægning. Den dag vi alle venter på med åndeløs spænding - sådan cirka ihvertfald.

Og plejer er indtil videre åbenbart død! Det er jo en vældig god ting skulle man mene. Der er i hvert fald ikke mere blod end der hele tiden har været, men det kunne jo ske at ændre sig hen af dagen. En ting der dog næppe ændrer sig er, at en test ser sådan her ud:


Ikke umiddelbart det resultat vi var ude efter.

Blodprøven er på tirsdag, så der får vi det afgørende resultat, men håbet er nu væk her i huset. Nu ser vi frem til en sommer uden hormoner og med masser af alkohol...

Jeg skal selvfølgelig nok holde jer opdaterede såfremt der skulle ske noget usædvanligt i løbet af dagen - såsom at jeg fx. ikke begyndte at bløde....

Midtvejsstatus

Jeg havde egentlig bestemt mig til ikke at skrive et midtvejsindlæg, for det er ikke et særligt "ligeglad" signal at sende...

Men nu er jeg altså halvvejs, og jeg må desværre sige, at fremtid ikke tegner alt for lys for forsøget... Der er blod! Ikke meget, men det er der... Og blod er ALDRIG et godt tegn i denne verden...

Ellers er ugen gået fint, masser af symptomer, som jeg jo udemærket ved er svindel og humbug, men ikke desto mindre jo noget der sætter gang i anti-ligegladstankerne...

Men symptomerne er desværre også på retur. Og sammenholder man det med den smule blod der også er... Ja, så tegner det et lidt for genkendeligt billede hvis I spørger mig...

Hvis tingene går som de plejer, så begynder jeg at bløde fredag...

Et billede er vel et billede...

Der var engang jeg troede, at der var minimum to bestemte ting som jeg en dag ville få lov at poste indlæg om. Det ene var et billede af en test med to streger...

Bloggens arkiver går tilbage til sensommeren 2004 og endnu har jeg ikke fået lov at poste et sådant billede... Om det nogen sinde sker skal jeg på nuværende tidspunkt lade stå hen i det uvisse...

Den anden ting var et scanningsbillede – dette indlæg skulle naturligt nok have faldet lidt tid efter indlægget med billedet af den to-stregede test. Det har jeg heller ikke fået lov til...

Men det sidstnævnte kan der rådes bod på. Det er måske ikke lige den type scanningsbillede som man længes efter at poste, og det efterfølger ikke et indlæg med et billede af en test med to streger på... Men stadigvæk, jeg har et scanningsbillede, og et scanningsbillede er vel et scanningsbillede... eller noget....

Det var dette billede, der gjorde søsteren så rørstrømsk ved ægoplægningen, at hun måtte udnævne sig selv til moster far. Selv synes jeg mest af alt det er lettere grinagtigt – men jeg må da give dem, at hvis jeg skulle gå hen og blive gravid er det da en meget sjov ting at have...

Så, om ikke andet, så bare for at få lov til at sige, at jeg har postet et scanningsbillede, ja så får I det her.Det er derfor med stolthed jeg her fremviser et stk. livmoder indeholdende to små æggebasser - det er dem der er markeret mellem de to små hvide krydser....