Den daglige opdatering

Jeg må vel hellere opdatere igen idag, I sidder jo uden tvivl alle og venter i spænding haha... Jeg har lidt svært ved at vide præcis hvad jeg skal skrive her, for jeg ville gerne skrive at der ikke var noget blod, men det er vist ikke helt rigtigt....

Jeg bløder godt nok ikke "rigtigt", men der er mere pletteri end der har været før, og progestan-snasket er mindre og mindre hvidt at se på... Ikke umiddelbart godt synes jeg, så jeg forbeholder mig retten til at være skeptisk stadigvæk, selvom jeg endnu ikke bløder...

Jeg tester nok igen imorgen, så kan I få lov at stirre jer selv blinde på testen da og se hvor mange farver og striber I kan se ;o)

Har I røget crack?

Hvad sker der for jer? I må da være skæve eller fulde hele banden, hvis I kan se noget som helst der minder om en skyggestreg på det billede.... Tro mig, når jeg siger jer, at der var et kridhvidt felt med en flot rød kontrol-streg og intet andet. Og det var der stadig, efter at den havde ligget i 4 timer....

Så negativ, det er den!

Jeg er klar over at det er tidligt - og også at det er for tidligt - men det er trods alt 14 dage siden æggene blev befrugtede, så det er ikke hujende urealistisk at man eventuelt skulle have kunnet teste positivt idag...

Men, når det er sagt, så er den altså negativ... Og jeg er godt klar over, at det er for tidligt helt at afskrive forsøget, især når man sammenholder det med, at jeg overraskende nok endnu ikke er begyndt at bløde...

I løbet af dagen er jeg dog blevet i tvivl om, hvorvidt det jeg betragter som 11. dagen egentlig er dag 11 eller dag 10. Har jeg mon i mine tidligere forsøg talt oplægningsdagen som dag 1? Eller som dag 0? For jeg synes at huske, at det altid var 3 dage før blodprøven jeg begyndte at bløde... Og det er jo så først imorgen...

Og til de af jer (var det måske kun søs?) der insisterede på et større billede, så er her et, som er endnu mere grumset, guderne må vide hvad I kan få ud af det... Men tro mig - der er kun een enkelt streg...

Vi venter i spænding på morgendagen...

Plejer er død?

Ja, så blev det dag 11 efter oplægning. Den dag vi alle venter på med åndeløs spænding - sådan cirka ihvertfald.

Og plejer er indtil videre åbenbart død! Det er jo en vældig god ting skulle man mene. Der er i hvert fald ikke mere blod end der hele tiden har været, men det kunne jo ske at ændre sig hen af dagen. En ting der dog næppe ændrer sig er, at en test ser sådan her ud:


Ikke umiddelbart det resultat vi var ude efter.

Blodprøven er på tirsdag, så der får vi det afgørende resultat, men håbet er nu væk her i huset. Nu ser vi frem til en sommer uden hormoner og med masser af alkohol...

Jeg skal selvfølgelig nok holde jer opdaterede såfremt der skulle ske noget usædvanligt i løbet af dagen - såsom at jeg fx. ikke begyndte at bløde....

Midtvejsstatus

Jeg havde egentlig bestemt mig til ikke at skrive et midtvejsindlæg, for det er ikke et særligt "ligeglad" signal at sende...

Men nu er jeg altså halvvejs, og jeg må desværre sige, at fremtid ikke tegner alt for lys for forsøget... Der er blod! Ikke meget, men det er der... Og blod er ALDRIG et godt tegn i denne verden...

Ellers er ugen gået fint, masser af symptomer, som jeg jo udemærket ved er svindel og humbug, men ikke desto mindre jo noget der sætter gang i anti-ligegladstankerne...

Men symptomerne er desværre også på retur. Og sammenholder man det med den smule blod der også er... Ja, så tegner det et lidt for genkendeligt billede hvis I spørger mig...

Hvis tingene går som de plejer, så begynder jeg at bløde fredag...

Et billede er vel et billede...

Der var engang jeg troede, at der var minimum to bestemte ting som jeg en dag ville få lov at poste indlæg om. Det ene var et billede af en test med to streger...

Bloggens arkiver går tilbage til sensommeren 2004 og endnu har jeg ikke fået lov at poste et sådant billede... Om det nogen sinde sker skal jeg på nuværende tidspunkt lade stå hen i det uvisse...

Den anden ting var et scanningsbillede – dette indlæg skulle naturligt nok have faldet lidt tid efter indlægget med billedet af den to-stregede test. Det har jeg heller ikke fået lov til...

Men det sidstnævnte kan der rådes bod på. Det er måske ikke lige den type scanningsbillede som man længes efter at poste, og det efterfølger ikke et indlæg med et billede af en test med to streger på... Men stadigvæk, jeg har et scanningsbillede, og et scanningsbillede er vel et scanningsbillede... eller noget....

Det var dette billede, der gjorde søsteren så rørstrømsk ved ægoplægningen, at hun måtte udnævne sig selv til moster far. Selv synes jeg mest af alt det er lettere grinagtigt – men jeg må da give dem, at hvis jeg skulle gå hen og blive gravid er det da en meget sjov ting at have...

Så, om ikke andet, så bare for at få lov til at sige, at jeg har postet et scanningsbillede, ja så får I det her.Det er derfor med stolthed jeg her fremviser et stk. livmoder indeholdende to små æggebasser - det er dem der er markeret mellem de to små hvide krydser....

Ligeglad?

I gør det ganske svært at være negativ og ligeglad, med jeres jublende kommentarer... Er i godt klar over det? Og det er ligesom lidt det jeg forsøger at lade som om jeg er...

Jeg har været så ligegyldig overfor det hele igennem hele stimuleringsforløbet, hvilket har resulteret i, at jeg overhovedet ikke har "levet som jeg burde", imens jeg var i forsøg...

Jeg har drukket både vin og øl i stimuleringsperioden. Jeg har ikke skåret ned på mit kaffeforbrug imens jeg har været igang. Jeg har ikke gidet at gå i gang med folinsyren og vitaminpillerne. Jeg har endda røget en cigaret i ny og næ - fy fy... I det hele taget har mit hoved været sådan lidt: What's the point? agtigt...

Og nu står jeg pludselig her med et resultat som er 100 gange bedre end jeg nogensinde før har haft, og er derfor i syv sind... Mit syge hoved mener selvfølgelig, at det er fordi jeg har "været ligeglad", så derfor bliver jeg nødt til at blive ved med at være ligeglad og ikke tænke på det...

Men i det samme jeg bevidst skal være ligeglad - så tænker jeg jo på det, ikke sandt? Og så er hele ideen med at være ligeglad jo ude af vinduet, for det er jeg jo ikke så...

Jeg svarede (løgnagtigt) ja, da lægen spurgte om jeg huskede at tage min folinsyre og mine vitaminer, så dem er jeg gået igang med nu... Jeg har skåret kaffeforbruget ned til 3-4 kopper om dagen, og jeg tager troligt mine Progestan piller... Jeg har ingen planer om at tage til fest og drikke og ryge i rugeperioden... Og så er der jeres kommentarer - som gjorde mig helt glad og varm indeni...

Lyder det som en der er glad og håber eller en der er ligeglad? For jeg synes det lyder suspekt meget som en der håber... og det var jo ligesom ikke meningen...

For hvis man er en der håber, så er der pludseligt nervepirrende lang tid til den 12. juni og blodprøven... Ikke at det er noget jeg tænker på overhovedet... Jeg er da ligeglad...?