Yderst passende

Dagens blodprøve var som forventet negativ...

Og dagen var - yderst passende - ligeså negativ. Jeg stod op klokken 4! Hvilket altså er midt om natten, hvis I spørger mig. Det kan godt være, at det allerede er lyst, og fuglene synger gladeligt. Men midt om natten er det nu alligevel. På dette tidspunkt af døgnet er temperaturen dog tålelig kan jeg fortælle jer...

Grunden til at jeg stod op midt om natten var, at jeg skulle være i Herlev kl. 9 for at få taget min blodprøve. Og det var jo dybt åndssvagt, for der var jo slet ingen grund til at få den taget under alle omstændigheder. Men sådan hænger denne verden jo desværre ikke sammen...

Så derfor fandt jeg altså mig selv, siddende i et regional tog klokken lort om morgnen, på vej mod Fredericia, hvor jeg skulle skifte tog, da der åbenbart ikke går nogle direkte tog til København så tidligt? Dette undrede mig såre, idet jeg var sikker på at jeg havde tjekket tidspunktet.... men åbenbart ikke.... hurra for DSB eller mig, jeg ved det ikke....

Ydermere glemte jeg min telefon, hvilket var en kende kritisk. Da jeg havde lovet min nye souschef, at han blot kunne ringe hvis der var noget, jeg har jo trods alt været ledig det meste af dagen.

Jeg skulle også have ringet og vækket min søster kl. 7. Da vi skulle mødes i Herlev kl. 9. Da jeg ikke kunne få en direkte togforbindelse til København, blev jeg selvfølgelig også forsinket og kunne selvfølgelig ikke ringe og meddele dette til Herlev...

Og det første der skete da jeg trådte ind i toget? Remmen på min håndtaske brast og spredte tamponer og cigaretter ud over hele gulvet. Fedt!

Alt i alt en lorte dag - yderst passende, egentlig...

Bloody hell

Så var der frisk rødt blod og en hel del af det... Så tror nu altså nok vi ligesom kan konkludere, at det var det... Men hey - fik da lov at gå een dag længere end normalt, ikke sandt? (eller er det to? jeg kan ikke finde ud af det)... Blodprøven er da ihvertfald i overmorgen...

Men jeg havde jo lovet jer endnu en test at stirre jer skævøjede på, så det får I, også selv om jeg bløder...

Og den er ligeså en-streget som den anden er jeg bange for...

Nu har den ligget i en time og er stadig lige negativ... Så det bliver den uden tvivl ved med at være... Er det for tidligt at åbne en flaske hvidvin kl. halv et på en søndag?

Den daglige opdatering

Jeg må vel hellere opdatere igen idag, I sidder jo uden tvivl alle og venter i spænding haha... Jeg har lidt svært ved at vide præcis hvad jeg skal skrive her, for jeg ville gerne skrive at der ikke var noget blod, men det er vist ikke helt rigtigt....

Jeg bløder godt nok ikke "rigtigt", men der er mere pletteri end der har været før, og progestan-snasket er mindre og mindre hvidt at se på... Ikke umiddelbart godt synes jeg, så jeg forbeholder mig retten til at være skeptisk stadigvæk, selvom jeg endnu ikke bløder...

Jeg tester nok igen imorgen, så kan I få lov at stirre jer selv blinde på testen da og se hvor mange farver og striber I kan se ;o)

Har I røget crack?

Hvad sker der for jer? I må da være skæve eller fulde hele banden, hvis I kan se noget som helst der minder om en skyggestreg på det billede.... Tro mig, når jeg siger jer, at der var et kridhvidt felt med en flot rød kontrol-streg og intet andet. Og det var der stadig, efter at den havde ligget i 4 timer....

Så negativ, det er den!

Jeg er klar over at det er tidligt - og også at det er for tidligt - men det er trods alt 14 dage siden æggene blev befrugtede, så det er ikke hujende urealistisk at man eventuelt skulle have kunnet teste positivt idag...

Men, når det er sagt, så er den altså negativ... Og jeg er godt klar over, at det er for tidligt helt at afskrive forsøget, især når man sammenholder det med, at jeg overraskende nok endnu ikke er begyndt at bløde...

I løbet af dagen er jeg dog blevet i tvivl om, hvorvidt det jeg betragter som 11. dagen egentlig er dag 11 eller dag 10. Har jeg mon i mine tidligere forsøg talt oplægningsdagen som dag 1? Eller som dag 0? For jeg synes at huske, at det altid var 3 dage før blodprøven jeg begyndte at bløde... Og det er jo så først imorgen...

Og til de af jer (var det måske kun søs?) der insisterede på et større billede, så er her et, som er endnu mere grumset, guderne må vide hvad I kan få ud af det... Men tro mig - der er kun een enkelt streg...

Vi venter i spænding på morgendagen...

Plejer er død?

Ja, så blev det dag 11 efter oplægning. Den dag vi alle venter på med åndeløs spænding - sådan cirka ihvertfald.

Og plejer er indtil videre åbenbart død! Det er jo en vældig god ting skulle man mene. Der er i hvert fald ikke mere blod end der hele tiden har været, men det kunne jo ske at ændre sig hen af dagen. En ting der dog næppe ændrer sig er, at en test ser sådan her ud:


Ikke umiddelbart det resultat vi var ude efter.

Blodprøven er på tirsdag, så der får vi det afgørende resultat, men håbet er nu væk her i huset. Nu ser vi frem til en sommer uden hormoner og med masser af alkohol...

Jeg skal selvfølgelig nok holde jer opdaterede såfremt der skulle ske noget usædvanligt i løbet af dagen - såsom at jeg fx. ikke begyndte at bløde....

Nu mærker du lige et lille ...

Ja, i mit tilfælde mærker man faktisk prik, prik, prik...osv. For jeg er åbenbart meget svær at presse så meget som en dråbe blod ud af...

Jeg er godt selv klar over det, og jeg advarer dem altid om mine rullende årer, når jeg skal have taget blodprøver. For det meste, er de kæphøje til at starte med: "Ja, ja det går såmænd nok..." Det plejer dog ligeså stille at gå af dem, efterhånden som deres nåle har rodet rundt inde i min arm i op til flere minutter. Jeg erindrer stadig den stakkels sygeplejeelev, der for mange år siden grædende undskyldte, da hun stak mig for 6. gang i samme arm...

Laboranten idag var lidt mere af "duer ikke - væk!" kategorien... Så hun stak i een arm, den duede ikke, så i den anden arm, den duede heller ikke... og så gik hun i gang med mine hænder ...

Ja, tilsidst fik de da trukket en lille smule blod ud af mine genstridige årer, men de var ikke sikre på om det var nok. Så jeg blev sat til at vente, mens de centrifugerede blodet... så de var sikre på, at der var nok til at lave en test af.

Det var der heldigvis, så jeg slap for yderligere nålestik. Hvilket var godt det samme, da de var begyndt at tale om mine fødder og ører!!!

Jeg har heldigvis ingen skræk for nåle, og synes det er ret fascinerende at se blodet pumpe ud og ned i glasset (når de altså finder et sted der virker), og på en bizar måde morer det mig, at jeg kan være så svær at stikke i, at jeg kan få laboranter med 20 års erfaring til at få grå hår...

Een streg er desværre ikke nok

Mandag er det 14 dage siden jeg fik lagt æg op. 17 dage siden jeg fik taget æg ud. Og 19 dage siden jeg tog ægløsningssprøjten. Det er også dagen, hvor jeg skal have taget blodprøve på Skejby. Og tirsdag er dagen vi får svar.

Desværre er jeg ret sikker på, at det svar er negativt. Og før i nu tænker, at jeg er lige pessimistisk nok, så lad mig komme med min bevisførelse:

Jeg begyndte at pletbløde fredag aften. Dette i sig selv er selvfølgelig ikke nok til at udelukke en graviditet. Men hvis man sammenholder pletblødningen med menstruationssmerter og den negative graviditetstest jeg selv tog søndag morgen... ja, så er der vist rigeligt med tegn på, at svaret er: Nej, desværre! Bedre held næste gang...

Så det ser ud til, at denne blog kommer til at handle om barnløshed et stykke tid endnu. For een streg på testen er desværre ikke nok!