Donor, donor, donor

Idag skal det handle om donation af alskens ting, men ikke sæd... Så hvis I troede at dette var det længe ventede indlæg om bjørnetjenesten, så tog i fejl...

Jeg er organdonor, hvis jeg bliver kørt ned af en bus imorgen må de tage hvad de vil have fra mig... Jeg har brugt en del tid på at overbevise min bedre halvdel om, at skulle det ske, så skal han lade dem tage alt brugbart... For hvis jeg er død har jeg jo intet at bruge dem til, så giv dem dog til nogen der kan få noget ud af dem...

Vidste I, at een død rask person kan redde 4 syge menneskers liv?

Jeg er også bloddonor, eller rettere var bloddonor, indtil idag, hvor jeg blev slettet af registeret. Jeg kan ikke bebrejde dem noget, det er kun i ca halvdelen af tilfældene det lykkes dem at hive blod ud af mine genstridige vener... Men det er da stadig en træls ting at blive kasseret...

Så i de tidlige morgentimer, hvor jeg altså ikke kunne få lov at give blod, valgte jeg at traske hen til fetilitetsklinikken i den anden ende af hospitalet, for at høre om jeg evt. kunne få lov at donere æg...

Og halleluja, for en velkomst! Der blev næsten rullet en rød løber ud for mig... Læger blev kaldt ud af møder og patienter fik lov at vente...

Skejby håber at sætte et register op i løbet af forsommeren og sommeren og håber, at have det igang til efteråret. Det er spændende nyt, og de søger donorer... Så har du ikke andet at give dig til, så meld dig under fanerne...

Jeg forklarede de kære læger om mine tvivl om æggenes kvalitet og om de mon mente at jeg var en brugbar kandidat... Og de hiver min journal op med ordene: "Men de var jo da gode nok til at du selv blev gravid med dem..." Øøøh nej! Det gjorde jeg jo så ikke...

Og så blev der stille i lokalet. Som om nogen havde smidt en bombe. Lægerne stirrede på mig, som var jeg en ukendt ny art. "Højst usædvanligt", blev der mumlet. "Og du vil stadig gerne donere dine æg væk?"...

Ja, jeg vil gerne donere mine æg væk. At jeg ikke selv kunne bruge dem behøver jo ikke nødvendigvis at betyde, at andre ikke kan. Jeg har haft æg til oplægning i alle mine forsøg, ikke superæg, men dog æg til oplægning...

Jeg har ikke noget forhold til mine æg, jeg tænker ikke ved mig selv, at hvert af mine æg er en lille Josephine eller en lille Mikkel... Det er blot celler. Celler der er nødvendige for en befrugtning og skabelsen af et lille nyt menneske, men dog ikke andet end celler...

På grund af vores "usædvanlige situation" som de så diplomatisk kaldte det, så ønsker de dog også at tale med min mand. De vil sikre sig, at han ikke går rundt og har ondt i maven over tanken om at jeg forærer mit arvemateriale væk...

Det er egentlig ikke en problemstilling jeg har tænkt nærmere over, det er jo min krop og mine æg... og når jeg nu ikke kan bruge dem til noget, så giv dem da til nogen der kan...