Tjaaaaa............

Så har jeg været til scanning på Skejby - og det kom der ikke så mange svar ud af desværre. Lægen kunne ikke umiddelbart se at jeg havde endometriose, men hun ville stadig ikke udelukke det...

Det ser desværre ud til, at min ene ægleder er fuld af væske, i det mindste på scanningen idag - men den er jo kun "et øjebliksbillede", som lægen sagde. Hvis den er det generelt skal jeg dog nok indstille mig på at de vil fjerne den, da den kan mindske chancerne for graviditet ved IVF-behandling.

Jeg skal til endnu en undersøgelse d.1. november - forud for en evt. kikkertundersøgelse og operation. Her kan de forhåbentligt afgøre om jeg har endometriose eller ej og om æglederen skal fjernes eller ej. Her kan det også blive bedømt, om de vil forsøge at åbne den anden ægleder, eller om det er spild af tid...

Jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg har det med tanken om at åbne æglederen igen, har hørt at der er ringe muligheder for graviditet efter genåbning, men hvis den er åben betyder det, at vi ikke længere kan indstilles til IVF. Så skal vi prøve igen af os selv, og hvis det ikke virker kan de forsøge sig med inseminering... Det vil sige bag i køen i ventesystemet igen. Og nu havde jeg jo lige affundet mig med tanken om IVF-behandling...

På den anden side kan jeg jo også mærke et gnist af håb om at det kunne lade sig gøre naturligt, når de snakker om genåbning. Jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg har det med det hele...

Tid til scanning på Skejby

Så kom der brev fra Skejby vedrørende scanning forud for kikkertundersøgelse og evt. operation for endometriose. Det var dejligt for det har jeg ventet på....

Det er allerede om en uge jeg skal afsted til scanning - den 28. september. Det er da dejligt når det går så hurtigt. Hvornår kikkertundersøgelse osv skal finde sted går jeg ud fra at jeg får at vide til scanningen...

Derfor: ny post om en uge vedr. scanning :-D

Flere blodprøver

Den 16. september 2004 fik jeg endnu en gang taget blodprøver, denne gang for at tjekke FSH og LH - dette er to hormoner til modning af æg og klargøring af ægløsning.

FSH skal ligge mellem 0,6 og 9,5 - mine tal lå på 6,5 :-)
LH skal ligge mellem 1 og 10 - mine tal lå på 3,1 :-)

Så alt i alt kan vi indtil videre konkludere, at bortset fra det "rent mekaniske" med at få æggene transporteret fra æggestok til livmoder - som jeg jo ikke kan grundet mine lukkede æggeledere - ja så virker vi begge som vi skal...

Det er jo da en trøst af en art - selvom det ikke ændrer på det faktum at vi skal i behandling for at få børn.

Sprællevende haletudser

Jojo, så fik vi svar på sædanalysen, og sædkvaliteten var god - det vil sige masser af levende haletudser... sikken en dejlig besked at få på sådan en grå mandag. Så er der jo i hvertfald en mindre forhindring på vejen :-D

Vi har endnu ikke fået nogen tal på det - og ved egentlig heller ikke om vi får det - men ordene "god sædkvalitet" er jo også godt nok ;-)

Endometriose?

Vores gode fe og infertilitetsguru, Helle, har mig mistænkt for at have endometriose. Endometriose er en sygdom hvor vævet fra livmoderen af uvisse årsager vælger at rejse rundt i kroppen og sætte sig forskellige steder, hvor det så kan lave sammenvoksninger og betændelsestilstande.

Jeg har mange af de klassiske symptomer på endometriose, derfor skal jeg have lavet en undersøgelse for dette forud for vores behandlingsstart. Finder de ud af at jeg har det, kan de tage hensyn til det, når de vælger hvilken behandlingsform indenfor ivf, der vil være den bedste for os.

Så vi venter tålmodigt ved brevsprækken hver morgen efter et indkaldelsesbrev til denne undersøgelse.

"Tag en kop, fyld den op" (Sædanalysen)

Ja, vi er jo trods alt to om det her og G. slipper jo heller ikke helt for at tage del i dette cirkus. Da han modtog sit brev fra Skejby med tilhørende plasticglas så han ikke for lykkelig ud. Han havde nok aldrig troet at han skulle modtagte et officielt udseende brev fra amtet der indeholdt ordene: sædudtømning og masturbation... hahaha... men det har han så prøvet nu.

Prøven skulle afleveres på Skejby mellem 8 og 9 om morgnen d. 13. september 2004. Den måtte ikke være over en time gammel når den blev afleveret, så det var lidt af en planlægning der skulle til for at få det hele til at klappe ;-)

Men gjort blev det da, omend der var noget mumlen om at gøre ting for gud og fædreland for romantisk var det ihvertfald ikke :-D

Afleveret i tide blev den såmænd også - så nu venter vi på svar. Det kunne jo være rart om svarene på denne prøve var positive så vi ikke har alle odds imod os. Vi krydser fingre og venter i spænding på svaret, som vi skulle få indenfor de næste 3 uger.

En Ph.D. i barnløshedsbehandling

Åh hvor har jeg læst og læst og læst og læst. Det er jo en videnskab i ordets bogstaveligste forstand, når ens børn pludselig skal laves i en kop.

Jeg kan på det nærmeste Skejby sygehus' patientinformation udenad og har godt styr på præcis hvad der skal ske og hvorfor.

Vi ved at vi skal direkte igang med ivf behandling. IVF står for in vitro fertilisation og er det man på dansk kalder reagensglasbehandling. Her tager de æggene ud af mig, befrugter dem i en lille skål og sætter dem derefter op igen.

Jeg er ved at være mere afklaret med situationen, og dog alligevel ikke. Når jeg tror jeg har accepteret det, så sker der en eller anden lille ting og så falder jeg fuldstændig fra hinanden. Det kommer dog nok, på et eller andet tidspunkt må jeg jo komme videre.

Vi har læst i nogle af de mange bøger jeg har lånt på biblioteket at de par der er åbne omkring deres behandling kommer bedst igennem psykisk, så det har vi valgt. Vi har vist efterhånden fået det fortalt til alle i familien og oprettelsen af denne side er endnu et forsøg på åbenhed.

En stor tak for information og hjælp skal gives til Helle - vores egen personlige infertilitetsguru og gode fe - som har været super til at hjælpe os med spørgsmål og svar.

HSG undersøgelsen

Den 31. august 2004 var jeg indkaldt til HSG undersøgelse på Århus Kommunehospital. En HSG undersøgelse er en røntgen undersøgelse af livmoder og ægledere, hvor de sprøjter kontrastvæke op og derved kan bestemme om der er passage eller ej...

Undersøgelsen var vildt ubehagelig - det gjorde ondt og spændte helt vildt... Men i starten var det ok, for jeg kunne jo se på lægens skærm at væsken langsomt fyldte livmoderen og derefter fint bevægede sig ud i de små sytrådslignende ægledere. Men derefter kom det ikke videre.

Lægen fik mig til at vende mig om på siden, om på maven, om på den anden side og tilsidst om på ryggen igen... ingen ændring. Jeg var oppe at gå rundt i lokalet... Ingen ændring.

Det kan ikke komme igennem, sagde den flinke læge, det er derfor det gør så ondt på dig, presset burde lette når væsken fiser ud af æglederne og videre ud i bughulen. Men det gør det ikke. Så dine æg kan ikke komme ned i æglederne, desværre. Hvorfor? det turde han ikke sige, jeg skulle spørge en af lægerne på Skejby når vi var blevet henvist, måske kunne de svare.

Jeg tog mit tøj på, sagde pænt farvel og tak for god behandling og gik ud fra hospitalet og hen til bilen. Og så begyndte jeg at tude....

Jeg var defekt - jeg virkede ikke - og jeg ville aldrig blive gravid naturligt. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv - jeg var slet ikke klar til at få den besked.

Men beskeden var afleveret og jeg var tvunget til at acceptere den... for min verden var pludselig en anden, ingenting var som jeg ville have haft det skulle være, og det blev jeg nødt til at forholde mig til.

De første blodprøver

Den 16. august 2004 var jeg ved lægen for at få taget de første blodprøver - de første spæde skridt på vejen mod barnløshedsbehandling.

Vi havde prøvet at blive gravide i et år og var ved at være godt og grundigt utålmodige og frustrerede.

Blodprøven d. 16. august var på 20. dagen i min cyklus og skulle bedømme hvor vidt mit progesterontal steg eller ej. Progesteron er det hormon der giver ægløsning. Tallet skulle ligge på minimum 25. Jeg skulle have taget endnu en prøve på 24. dagen i cyklus og igen på 28. dagen hvis der ikke var nogen påviselig stigning i de to første prøver.

Men d. 20. august da jeg mødte op til anden prøve bestemte de sig for at det var unødvendigt. Den første progesteronmåling lå på 34 - langt over minimumsgrænsen på 25....

Jeg var så glad den dag - følte mig som OL-guldvinder i ægløsning :-D