Friday, March 31, 2006

Den nye fiksering

Her er stille, jeg ved det godt... Men helt ærligt: uden min behandlings / barnløshedsfiksering, ja så er jeg altså desværre et ret gennemsnitligt menneske med et usædvanligt kedeligt liv... så hvad søren skal jeg skrive om?

Men eftersom fiksering har virket så godt for mig i de sidste par år, og har skaffet mig en trofast læserskare, ja så må jeg jo se om jeg kan gøre mig selv kunststykket efter - blot med en ny type fiksering...

Og jeg er jo begyndt så småt, ikke? Kroppen min har været genstand for adskillige hadske indlæg på denne blog, men lad os se om den kan bruges til at skrive lidt om, eventuelt også mere positive indlæg.... eller er det at bede om for meget?

Så mit nye bud på en fiksering, er altså min krop. Og ingen fiksering uden en usund vrede, vel? Så istedet for at være vred på kroppen over at den er uduelig og ikke kan bruges til det den skal, så lad os skælde den ud over at være blevet småbuttet i løbet af de sidste par år. Og derefter kræve at den skal laves om....

For æggeledere kan vi ikke få igen, men figuren burde kunne hives tilbage - med lidt hårdt arbejde, ikke sandt? Og det er jeg så lige så langsomt gået igang med. Er i hvertfald begyndt at tage sol jævnligt - uden 2 grads forbrændinger til følge på nuværende tidspunkt - og så har jeg sandelig meldt mig ind i et motionscenter *shock og gisp lyder igennem lokalet* og har enddog været dernede og træne *flere publikummer besvimer*...

Ok, indrømmer at det er for tidligt at vinke farvel til Marilyn - men forhåbentlig skrumper hun lige så stille...

Et før og efter billede siger I? I må da have spist søm....

Labels: ,

Thursday, March 23, 2006

Du er den...

Så render man rundt her i sin egen lille vrede bitre navlebeskuende verden, og opdager først flere dage senere at man er blevet tagget i en leg...

Og så må man jo hellere opføre sig pænt og lege med de andre børn - for det siger ens mor jo at man skal, ikke sandt?.

Så hermed Amoccas 4 meme's.

åh suk - det starter skidt kan jeg se...
denne første del af legen er opfundet for at håne mig ikke sandt? For at jeg skal blive nødt til at indrømme, at jeg har arbejdet samme sted siden jeg var 15 år gammel... med få undtagelser... Jaja, men så må jeg vel indrømme det...

Når man siger:"Kom og se giraffen..." så mener man mig! I bogstaveligste forstand...

4 jobs jeg har haft:

  • Ungarbejder i Toys R Us
  • Gruppeleder i Toys R Us
  • Tilkaldeassistance i Toys R Us
  • Projekt Koordinator hos Innovex UK


Hmm... nr 2 er også svær - men på en anden måde... det er svært kun at vælge 4, kan man få flere kategorier? så som 4 cheesy film jeg kunne se igen og igen og 4 gode film jeg kunne se igen og igen?
Det vælger jeg at man godt kan....

2 x 4 film jeg kunne se igen og igen:
Cheesy:

  • Dirty Dancing
  • Top Gun
  • A Chorus Line
  • Pretty Woman


Gode:

  • Ground Hog Day
  • Ringenes herre
  • Livet er smukt
  • Star wars

Så når vi ned til nr 3, den er ikke svær... jeg har boet mange steder, men alle sammen inden for relativt samme område... Altså fx har jeg boet ikke mindre end 6 steder i Århus og omegn, og 4 steder omkring London... men lad os nu holde os til reglerne, eftersom jeg snød ovenfor.

Fire steder jeg har boet:

  • Århus
  • Odense
  • Åbenrå
  • London

Det der med at se TV, det skifter meget for mig. Og i øjeblikket ser jeg faktisk slet ikke TV. Jeg har alt for travlt på min computer ;-) Men når jeg engang imellem gør, så kan jeg snildt finde 4 serier der kan underholde mig...

Fire TV-shows jeg godt kan lide at se:

  • CSI
  • Extreme make-over: Home Edition (det er da også en slags serie, ikk?)
  • Sex & The City
  • Frasier

Ja, jeg kan ikke underholde med særligt eksotiske steder, jeg må jo ærligt indrømme, at jeg sådan rent teoretisk aldrig har været uden for Europa. Jeg har godt nok været på Fuerte Ventura, som ligger ved nordafrika, men det hører jo under spanien, sååå....

Fire steder jeg har været på ferie:

  • Frankrig
  • Polen
  • Spanien
  • Italien

Ok, det vil være pinligt at skrive sin egen blog på, ikk? Men jeg kommer her jo dagligt - bare liiige for at tjekke... Ok, ok, jeg lader være ...

Fire websites jeg besøger/bruger (dagligt):

  • google.dk
  • bibbub.dk
  • asb.dk
  • jp.dk

Jeg er så kræsen at det er pinligt, derfor er denne kategori heller ikke sååå god for mig at svare på, men svare skal man jo :-)

Fire favorit retter:

  • Pitabrød med kebab
  • Spaghetti med pølsesovs
  • Risret med kylling
  • Toast - ja, jeg ved godt det er latterligt, men jeg kunne leve af toast hvis jeg fik lov haha


Fire steder jeg godt gad være lige nu:

hmmm... et andet sted, som fx for 10 år siden (er det overhovedet et sted... sikkert ikke, men ihvertfald bare et sted hvor denne virkelighed ikke var min... x 4

Fire bloggere jeg tagger:

  • M.S - fordi jeg ikke har snakket med hende i århundreder og savner hende på msn ;-)
  • Frøkenhat - fordi hun er helt ny og det er en god måde at byde hende velkommen på
  • Qvinden - fordi hun da vist har haft pause længe nok nu :-P
  • Maria G - fordi jeg savner at høre fra hende...

Labels:

Tuesday, March 21, 2006

And here's to you mrs. Larsen....

Sidste år i maj, skrev jeg et indlæg om venskab. I dette indlæg skrev jeg følgende om min bedste veninde:

"Jeg priser mig lykkelig for, at hendes smukke datter kom til verden, inden alt dette kaos havnede i mit liv. Men jeg håber og tror på, at havde det ikke været sådan, at jeg havde fundet styrken til at være der for hende, som hun har været der for mig."

Det er her, at der er folk i salen der begynder at rømme sig, og hviske lidt til hinanden... For det viser sig jo desværre, at ligemeget hvor meget jeg så håbede og troede det... Så var det ikke sandt!

Hvis jeg var blevet gravid i det sidste forsøg ville jeg have været ca. 16 uger henne nu... Det er jeg ikke! Det er min veninde derimod...

Min veninde ringede d. 27. december 2005 for at fortælle mig, at hun stod med en positiv test. Hun græd. Jeg græd. Alle græd. Ikke på grund af graviditeten - for den var glædeligt forventet, men grundet timingen. Jeg græd resten af den dag - on off.

Vi holdt nytår hos dem. Jeg vågnede grædende d. 31. december og græd mere eller mindre konstant indtil vi stod ved deres hoveddør om aftenen. Og på vej hjem nytårsnat græd jeg lige lidt mere.

I hele januar måned affødte hver telefonsamtale med hende, en ca ½ times tudetur efter hvert opkald. Der var så mange tårer da.

Jeg har besøgt dem i denne uge, for første gang i 2 måneder. Og formåede at bruge en hel eftermiddag og aften - uden på noget tidspunkt at anerkende hendes fine lille struttende mave - og det er jo ikke som om den kan overses længere...

Og jeg ved godt det er forfærdeligt - og jeg ved godt, at jeg lovede at jeg ikke ville være sådan. Men det gør så ondt, så ondt så ondt indeni! Så ondt, at jeg er bange for, at hvis jeg taler om graviditeten med hende, at jeg bryder fuldstændig sammen... Og det er ikke fair. Ikke over for mig, ikke overfor hende, ikke over for lille Sarah, som elsker sin glade moster Anna, og som ikke ville forstå et kuk af det hele...

Men det er heller ikke fair, at lade som om at hendes barn nr 2 ikke er på vej. Det er ikke fair, at man ikke må have lov at diskutere sin graviditet med sin veninde - bare fordi veninden er en bitter barnløs kælling.

Jeg græd på vejen hjem i bilen. Ikke kun af smerte over at maven ikke er min, men også af skam over min egen opførsel. For jeg føler mig så forfærdelig skyldig. Jeg havde virkelig troet, at jeg ville kunne klare det her - men det kan jeg åbenbart ikke. Og det er bare ikke godt nok! For jeg skal klare det!

Og det gør jeg også på den ene eller den anden måde. Basta.

Så lad mig bruge denne post som en undskyldning til Fru Larsen, men også som lovning på bod og bedring. For jeg lover dig, Fru Larsen, at ligemeget hvad, så ønsker jeg ikke at slippe for dig og jeg vil elske dit kommende barn lige så højt som jeg elsker Sarah - hvis det altså er menneskeligt muligt....

Labels:

Monday, March 13, 2006

Tid

Jeg har fået et nyt ur. Nu kan jeg fysisk se tiden gå. Det er både skræmmende og rart.

Skræmmende fordi jeg ved, at jeg bliver ældre og ældre for hvert sekund der tikker forbi, uden at vi er blevet forældre, uden at vi er blevet en familie, uden at vi er kommet nogen vegne med denne drøm.

Rart fordi jeg ved, at tiden er min ven i helingsprocessen. Og for hver dag der går vil jeg få det bedre og få alt det her på afstand.

Tuesday, March 07, 2006

Blueprint til tidsmaskine søges

I min intense vrede mod verden og tingenes tilstand, er det gået op for mig, at der faktisk ikke er ret mange af de ting jeg er vred over, der står til at ændre på. Så i et desperat forsøg på at være konstruktiv tænkte jeg, at jeg jo må gå op i de ting der står til at ændre... Som fx min krop - eller rettere mit eget syn på den.

For I kan nok se, at skulle jeg ændre min krop ville det kræve en eller anden form for entusiasme for motion, som jeg virkelig ikke kan se hvor jeg skulle finde henne. Så I stedet har jeg bestemt mig for at ændre på mit syn på min krop...

Jeg tænkte ved mig selv, at blegfed nok ikke var vejen frem, så jeg daffede glad ned i det lokale solcenter og smed en tyver i boksen. Afklædte mig alt mit tøj og lukkede mig selv inde i en kiste fuld af bestråling (det lyder sundt ikke)... I løbet af de 8 minutter jeg lå der lettede jeg på låget ca 14 gange, da jeg 1) lider af paranoia for om der er nogen der kommer ind i rummet og 2) lider af klaustrofobi og frygter at den ikke kan åbnes igen...

Nå, men ingen kom og låget gik sandelig også op til sidst, så jeg daffede glad hjem igen, men visheden om at nu så jeg helt sikkert lækrere og sundere ud allerede... Indtil ca 5 timer senere, hvor det gik op for mig, at min marcipanshvide hud nu havde et ubehagelig skrigende lyserødt skær over det hele og var brændende varm og øm oveni. Fedt nok!

I min arrigskab over at dette forsøg på lækkerhed fejlede satte jeg mig ved computeren og satte min ven google til at søge lidt for mig... Og vupti! Jeg vidste jo jeg var lækker...

Kurvet, blegfed og lækker... kan det lade sig gøre? - ja da!

Marilyn said her epitaph should read:
"Here lies Marilyn Monroe, 38-23-36"

I min nysgerrighed måtte jeg jo straks finde målebåndet frem og sandelig så: 38-23-38.

Hvad siger I så? Jeg er tydeligvis en überbabe - jeg vidste det bare ikke...


Nu skal jeg så bare lige finde ud af, at opfinde en tidsmaskine...

Labels: ,




Powered by Blogger