Tilbage til det der med at gøre bjørne en tjeneste

Siden Fapril forsøget gik i vasken har jeg tænkt meget over bjørnetjenesten. Over at der faktisk er et kort forsøg til os på Skejby, hvis vi ellers vil have det...

Det er 2 år siden, at jeg aftalte dette med Skejby. Det er 1 år siden, at jeg fik det "konverteret" til et kort forsøg (og, troede jeg, til et forsøg med egen sæd, men journalen siger dog stadig donor - men det kan jo laves om...) Jeg spekulerer på, om der mon er forældelsesfrist på den slags aftaler?

Men mest af alt spekulerer jeg på, om jeg overhovedet synes det er en god ide at gå igang med? En del af mig tænker: "Go for it! Det er der jo, det er et forsøg! En chance, et skud mere i bøssen..." En anden del af mig tænker: "Nej, nej, nej! Du har det godt. Alt er godt. Der er ikke flere angstanfald. Ikke mere uprovokeret vrælen i tide og utide, ikke flere følelsesmæssige voldsomme op og ned ture. Lad dog være med at starte lavinen een gang til...

Tingene har ændret sig meget, siden jeg lavede aftalen. Vi har haft 2 forsøg siden da. Begge med samme udgang som altid. Bliver hun dog aldrig klogere, kunne man foranlediges til at tænke? Jeg er kommet ovenpå igen. Jeg har det godt. Vi har det godt. Skal vi virkelig sætte det på spil, når chancen for at få noget godt ud af det, er så minimal?

Jeg mangler feedback, kan I nok høre. Får man nogensinde noget godt ud af, at gøre en bjørn en tjeneste?

En hel masse men...

Nå, men jeg blev jo henvist til en gynækolog af min læge, for længe siden. For at se, om vi kunne finde en grund til den meget korte cykel og evt. en løsning på mine fuldstændigt vanvittigt latterligt voldsomme smerter omkring mens...

Og nu har jeg så været på besøg hos ham. En vældig behagelig mand, som også er indehaver af den lokale private fertilitetsklinik. En mand, som startede med at stille spørgsmålet: "Hvorfor er du ikke blevet gravid af alle de IVF'er?"

Og hvad svarer man så til det?

Nå, men livet i privatklinikkernes regi er jo lidt et andet end i det offentlige. Det gynækologiske leje lignede et rumskib, og scanneren var koblet til 2 skærme, så han behøvede ikke at dreje sin skærm for at jeg kunne følge med...

Og hvad kom vi så frem til? Ikke så meget desværre. Han er enig med lægerne på skejby om, at mine symptomer lyder som Endo, men også at der er ikke er skyggen af Endo at se derinde. Han er også enig med alt og alle om, at jeg er sund og rask, og at min livmoder og æggestokke er vældigt fine og flotte...

Så altså umiddelbart intet der kan forklare hvorfor jeg har så voldsomme smerter, at jeg både kan risikere besvimelser og spontan opkast på dag 1 i cyklus...

Hans umiddelbare forslag til hvordan vi kunne komme ud over smerterne var enten en hormonspiral (selvom den er bedst til kvinder der allerede har født), operativ fjernelse af underlivet (men i så fald skal jeg jo være sikker på, at jeg vitterligt er færdig med det her behandlingspjat) eller evt. at forsøge sig med femamest / østradiol i dagene op til mens (men jeg var jo absolut ikke gode venner med østradiolen i mit forsøg - så det ved jeg ikke rigtigt om jeg synes er en god ide)...

Så altså allesammen forslag med et "men" gemt i sig... Nu er jeg en af de patienter han vil tale om på sin månedlige konference med et par andre gynækologer, så må vi se om det bringer svar. Men for at være ærlig, så tror jeg ikke rigtigt på, at der er en løsning...

Måske er det bare sådan det er? Min bedstemor og mor og mostre har også lidt af voldsomme smerter, men for dem blev det bedre da de havde født... Men det er jo så heller ikke rigtigt en løsning i mit tilfælde...

Facts om solsorte

Jeg er meget bekymret for livet i den lille rede. Jeg har ikke set hunnen på reden i en uge nu, og det synes jeg jo ikke kan være sundt for æggene. Jeg har forsøgt at læse mig til lidt solsorteviden rundt omkring på nettet, og har fundet følgende facts:

Facts om Solsorte

Solsorten yngler fra april til august

De lægger 3-6 æg pr. gang

Henover sommeren kan de få 4-5 kuld unger

Det er primært hunnen der ruger, og hun kan finde på at forlade reden og æggene, såfremt hun ikke føler den er sikker længere

Og det sidste der er noget skidt, for jeg er bange for at det er det hun har gjort nu. Øv, øv.

I et øjebliks vanvid overvejede jeg at anskaffe mig en ultraviolet lampe og selv udruge de små. Men det nytter jo ingenting. Uden en fuglemor ville de jo gå til efter udklækning, og det ville jo være endnu mere tragisk (i min verden ihvertfald) end hvis det blot er æg der går til...

Så altså ingen æg til udklækning denne gang.