Nej tak

Der var engang, hvor tanken om at der ikke lå flere forsøg og ventede på mig kunne give mig kvælningsfornemmelser, kvalme, svedige håndflader, hjertebanken og hyperventilation... Engang hvor tanken om at det var slut gav mig regulære angstanfald...

Dengang er heldigvis længe siden, men på trods af det, så har jeg ikke helt kunnet give slip... Jeg har haft "bjørnetjenesten" liggende på standby, som en fjern redningsplanke, en krykke jeg vidste jeg havde, hvis jeg skulle få brug for den...

Men det er på tide at smide krykkerne og indse, at benet måske aldrig bliver som før, men det er lægt og virker... og det er vel det vigtigste! Så jeg har holdt "ophørsudsalg", alle medicinrester er enten blevet bortskaffet på rette vis, eller blevet givet videre til mere trængende sjæle end jeg selv...

For vi skal ikke mere. Bjørnetjenester, nej tak! Og det er helt ok, at sige nej tak... Ja, det er en chance, som jeg går glip af, men det er mit valg og det giver mig en dejlig tro på at kontrollen er tilbage i mit liv, at jeg har viljen, retten og muligheden for at sige: Nej tak!