Internationale relationer

Jeg har i løbet af den sidste uge tiltrukket brugere fra 8 forskellige lande: USA, Mexico, Ungarn, Norge, England, Spanien, Portugal og Danmark. Dem fra Danmark og Norge kan jeg forstå. Men gad vidst hvordan de andre er endt her? De har næppe fået hvad de kom for, eftersom hele sitet er på dansk....

I mandags havde jeg iøvrigt rekordhøjt antal besøgende på siden. 80 besøg på een dag! Min tidligere rekord lå på 59 daglige besøg - så det var noget af et hop.

Ak ja, hvad man dog ikke kan bruge statcounter til.

Pinnochiokugler og krydsede ben

Det er ved at være nogle dage siden ægoplægningen, og jeg har det stadig mærkeligt med at de ligger derinde. Har faktisk ikke rigtigt fattet det tror jeg. Det er altsammen ret syret og surealistisk at forholde sig til, hvis I spørger mig.

Og det er jo desværre ikke slut med hormonerne. På de samme tidspunkter, hvor jeg plejede at tage min næsespray, tager jeg nu Progestan stikpiller (Hvorfor er der ingen af disse præparater der er lavet som tyggetabletter med jordbærsmag?)

Jeg spørger jer lige: Findes der mon ubehageligere måder at tage medicin på end ved næsespray, indsprøjtninger og stikpiller? Jeg tror det ikke....

Nå, men disse progestan piller er ret mistænklige hvis du spørger mig! For det første fik jeg et stykke papir med hjem, hvorpå der stod at præparatet endnu ikke var godkendt til salg og markedsføring i Danmark (betryggende...), for det andet er indlægssedlen kun skrevet på hollandsk, så evt. bivirkninger er fx. geelzucht (det er altid rart at vide...) og sidst men ikke mindst ligner de til forveksling pinnochiokugler! (Hvilket måske ikke umiddelbart er en dårlig ting, men glæden ved deres udseende ødelægges lidt af ens viden om hvordan de skal indtages).

Ok, jeg indrømmer, at jeg for syns skyld har taget billeder af farvede pinnochiokugler her, progestankuglerne er hvide... men billedet var meget utydeligt i indlægget...

Nå, tilbage til hvordan jeg har det - den anden del af overskriften. Den del med de krydsede ben. SÅdan har jeg det nemlig. Jeg har lyst til at krydse mine ben og lade være med at gå på toilet i 14 dage. Jeg har lyst til at det var d. 12.april nu. Jeg har lyst til at eje en krystalkugle så jeg kunne se ind i fremtiden og få et svar. Men sådan skal det jo nok være.

Jeg håber virkelig at det her vil virke, men jeg tør alligevel ikke sådan rigtigt tro på det. Frygter nedturen hvis det ikke virker og jeg virkelig har troet på det. Men der er intet at gøre ved noget som helst. Nu er tingene overladt til min krop og moder natur...

Det er ikke en betryggende tanke. Min krop har jo ligesom røvrendt mig før - sådan føltes det ihvertfald da jeg fandt ud af, at den ikke virkede og jeg ikke kunne blive gravid naturligt - hvad skulle afholde den fra at gøre det igen?

Pinnochiokugler eller ej!

Mit nye liv som høne

Kl.11.30 idag (sådan ca. da) begyndte mit nye liv som høne. To små æg ligger nu i min livmoder. Det ene var 7 cellet og det andet 4 cellet. Så nu håber vi bare på at de begge to er nogle standhaftige små æggebasser...

Jeg synes det er meget mærkeligt at de ligger derinde nu, for jeg har det jo ikke anderledes nu end jeg havde det da jeg vågnede imorges, men nu er jeg faktisk gravid (sådan teoretisk set ihvertfald) ....

Skal have taget blodprøve d. 11. april og får svaret d. 12. april

Amocca - den rugende høne

Yes!

Skejby har netop ringet. 3 ud af de 4 æg har ladet sig befrugte og delt sig som de skulle. Det er ski da ret godt klaret, ikke? Vi skal ud og have sat de to pæneste op i dag kl. 11.10...

Puha, nu bliver det spændende. Skriver om oplægningen senere i dag.

... hvis du lige smider bukserne

Hvor mange gange har du hørt ovenstående sætning? Hvis du er B.I.B'er* - sikkert rigtigt mange gange!

Lad os slå een ting fast: Jeg er en meget privat person! Med et meget sippet forhold til min krop - det kan der slet ikke herske nogen tvivl om, og jeg indrømmer det gerne (og jeg er sikker på at min mand kan understøtte denne påstand). Derfor har gynækologiske undersøgelse heller aldrig lige været min kop te. Men jeg har jo altid bare fået det overstået som man nu skal.

Den situation vi står i nu, kræver (som de fleste nok ved) immervæk et utal af gynækologiske undersøgelser, så jeg må da indrømme, at jeg efterhånden har vænnet mig til det - ja, man kan vænne sig til meget.

For mit vedkommende, har jeg ikke tal på antallet af undersøgelser jeg har været igennem, og har faktisk heller ikke lyst til at vide det. Men een ting er sikkert, de kan ikke længere tælles på 2 hænder.

Jeg ved ikke hvordan I andre B.I.B'ere* har det, men jeg må indrømme, at jeg er ved at være træt af, at mit underliv efterhånden er mere offentligt end det lokale bibliotek (og ulig dem, har jeg tydeligvis også åbent i helligdagene), og træt af, at der findes (mange) mennesker der ser mere til mit underliv end min mand. Men mest af alt synes jeg det er ubehageligt aldrig at være fuldt påklædt, når man skal snakke med en læge om ting, som immervæk kan komme til at betyde meget, for resten af ens liv...

Det er jo efterhånden næsten en refleks nu, at smide bukserne så snart jeg ser en hvid kittel (måske skulle manden købe sig sådan een?) - hvilket kan afstedkomme pinlige episoder, eftersom både min tandlæge og personalet på mit lokale apotek er iført sådanne klædestykker...

Det er ikke så meget, fordi jeg synes det er ubehageligt, som sagt er det mere det, med aldrig, at få lov at føre en samtale med en læge iført bukser. Det er tabet af intimitet, værdighed og at min private sfære konstant overskrides... Og så er det irritationen over, at samtaler altid går således: "Hej, jeg er Dr. X, hvis du lige smider bukserne..." Og det mest frustrerende er, at de altid smutter igen, før jeg er færdig med at få dem helt på igen (og så skulle jeg iøvrigt hilse og sige, at det altså er svært at give hånd samtidig med at man forsøger at hive et par jeans op over ballerne). Sygeplejerskene kan man dog tale med, iført den underste del af sin beklædning - det er jo altid noget.

Jeg er sikker på at lægerne er blevet meget dygtigere end de var før i tiden, og selvom instrumenterne stadig ligner noget man brugte på svin i middelalderen, (yddrk! Den der ægudtagningsting så ikke rar ud) er der nok ingen tvivl om, at det hele foregår lidt mere behageligt, sterilt, klinisk og effektivt nu. Men een ting må man dog give dem, før i tiden tog de noget mere hensyn til personens blufærdighed og privatsfære;-)

*B.I.B = Barnløs i Behandling

4 på stribe

Så oprandt dagen for ægudtagningen... Og for at starte med det vigtigste først, vil jeg gerne henvise til overskriften ;) Ja, i så rigtigt... Der var tydeligvis Happy Hour på Skejby, så vi fik dobbeltop på æg i forhold til hvad de havde set på scanningen i tirsdags.

Dagen startede med stor nervøsitet. Jeg var klar til at tage afsted klokken kvart over 7.... jeg ville bare have det overstået! Var så forfærdelig nervøs for om det skulle gøre vildt ondt, om de to sidste æg var gået til, om jeg havde haft spontan ægløsning ... Ja, you name it, så var jeg nervøs for det...

Klokken lidt i 8 fik jeg rusket liv i manden og givet ham hans lille plastikbøtte ...(vi havde en samtale den anden dag om brugervenligheden af disse plastbøtter - og vi må ærligt sige at denne model er en del bedre end den vi fik til den oprindelig sædprøve tilbage i september sidste år... ...derefter havde vi en samtale om hvad der dog var sket med vores liv når brugervenligheden af sædprøvebøtter var et samtaleemne *ruller med øjnene*... nå, det var et sidespor!)

Manden får ordnet sin del af aftalen - ikke een af hans yndlingsbeskæftigelser ;) og beholderen bliver stoppet ned i mine bukser mens han går i bad. Mens han tager tøj på sluger jeg de smertestillende piller vi fik med hjem i tirsdags.
2 paracetamol og 1 Halcion (Halcionen er en meget lille lyslilla pille - men for fanden den må have en høj gadeværdi ;) ) og så afsted mod sygehuset. Reaktionen på pillerne indfinder sig næsten omgående, og da vi ankommer er jeg seriøst "fuld" af pillerne og sejler omkring.

Selve ægudtagningen går fint. Det er ubehageligt, men ikke noget man ikke kan holde ud. På enkelte tidspunkter gør det virkeligt ondt... men kun meget kortvarigt.

Efter indgrebet sov jeg een time på hospitalet og da vi kom hjem sov jeg to timer mere - føler mig stadig lidt ulden i kanten. Men medicinen må være ved at være væk nu, for det begynder at gøre ondt i de nedre regioner...

Uvant som det er at skrive, ja så kan mandag morgen faktisk ikke komme hurtigt nok. De ringer til os fra Skejby mellem 8 og 9 mandag morgen, og så må vi håbe at beskeden fra dem er, at vi skal ind samme formiddag og have sat 2 æg op igen. spændende! .... God påske til alle!

Praktikaliteter

Kan se at jeg i mit rodede hoved ikke lige fandt tid og plads til praktikaliteterne i sidste indlæg, så her er en liste over hvad der skal ske hvornår:

22.03.05 I dag tager jeg sidste omgang Puregon sprøjte

23.03.05 I morgen tager jeg sidste gang næsespray samt ægløsningssprøjten kl. 21

24.03.05 I overmorgen venter vi utålmodigt

25.03.05 Fredag møder vi op på Skejby kl. 9. Godt påvirket af smertestillende og med et prøveglas med sæd godt gemt i kavalergangen

26.03.05 Lørdag venter vi utålmodigt

27.03.05 Søndag bider vi vores fingre til blods af utålmodighed

28.03.05 Mandag ringer Skejby til os ml. 8 og 9 for at fortælle os hvorvidt de to små æg har ladet sig befrugte og delt sig tilfredsstillende, hvis de har bliver vi kaldt ind til ægopsætning samme formiddag.

Blandede følelser og 50 kr fattigere

Ja, så var det tid til 4. scanning... Jeg må ærligt sige, at jeg havde opgivet forsøget. Jeg endte med at vædde en 50er med min mand om hvorvidt der var sket noget på ægfronten eller ej... Tænkte at jeg ikke kunne tabe.

Ved et kig på den første æggestok, så det også helt klart ud til at jeg var vinderen af det væddemål, eftersom der derovre kun var småbitte follikler som lægen sagde aldrig ville blive til mere.
Men som overskriften siger vandt min mand væddemålet. Sejren var baseret på den anden æggestok, hvor de fandt 2 store follikler på 18,5 mm. Jeg synes dog ikke, at sejren var særligt overbevisende eftersom vi nu er nede på kun 2 æg (vi startede jo med 9).
Jeg ved godt at to er bedre end intet, at en fugl på taget er bedre end 10 i busken og alt det der gejl... Ja,jeg er nok bare grådig! Men jeg vil have det hele! Jeg vil have 2 flotte æg op igen og jeg vil have x antal æg i fryseren.

Jeg ved ikke hvordan jeg har det - det er ikke som jeg havde håbet på. 2 æg er ikke gode chancer... Der er stor sandsynlighed for at ingen af dem bliver befrugtet og deler sig tilfredsstillende. Og jeg havde som sagt regnet med, at der også skulle æg i fryseren... jeg havde håbet og troet på det, vores egen lille "børneopsparing"... Men det er ikke en mulighed med kun 2 æg.

Måske er det også fordi at vi nu lige pludselig når et tidspunkt i forsøget hvor det hele bliver meget virkeligt? Det er ihvertfald lige pludselig blevet slået fast med syvtommersøm, hvordan vores børn skal laves, og at det er en hel del mere besværligt, end hjemme i dobbeltsengen... Og måske er det bare en forsinket realisation af dette faktum? Jeg ved ikke hvorfor, men under alle omstændigheder føler jeg mig grædefærdig, selvom jeg nok burde være glad!

Tillykke til Sille

Vi er jo efterhånden mange barnløse/infertile bloggere, min links liste vokser støt og roligt, og det er jo dejligt at vide at man ikke er alene.

Jeg ved ikke om mine gæster klikker sig videre via mine links. Men idag vil jeg gerne have lov til at opfordre alle til at besøge Silles blog, der er vidunderlige nyheder og Sillepigen har brug for et kram...

Hovsa!

Hver gang jeg er blevet scannet har jeg fået udleveret nye pakker med Puregon - det er klart, jeg løber jo praktisk talt tør hver gang - da man kun får udleveret så der lige er nok...

Det havde dog ikke faldet mig ind at tjekke beholdningen af Suprecur næsespray, det skulle jeg nok have gjort... for gæt hvem der stod med en tom næsespray efter morgnens pust? Mig! (Det havde sq også været mærkeligt hvis det var en anden, eftersom denne blog handler om mig)...

Nå, et hasteopkald til Skejby og en tur derud og nu har jeg så en ny spray. Det var ikke lige faldet mig ind at de 20 dage på Puregon so far, plus de 17 dages nedregulering før, betød at jeg havde brugt min næsespray i lige knap 40 dage - og den er sjovt nok ikke uudtømmelig...

Scanning 3

Ja, det begynder at minde om en saga det her *ruller med øjnene* og den er tydeligvis i maaaaange afsnit.... for jeg skal scannes igen på tirsdag...

Ja, rigtigt gættet! Scanningen i dag var noget bæ! 5 af æggene er gået til og de 4 der er tilbage er kun mellem 8 og 10 mm store... Vi nærmer os 20 dage på puregon - hverken jeg eller lægerne er særligt tilfredse med fremskridtet, for at sige det mildt....

Og endnu engang er jeg blevet sat op i dosis, så nu hedder det 250 enheder puregon hver dag... hvis der ikke er sket noget på tirsdag tror jeg vi bliver aflyst....

Suk! Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive...

Scanning 2

Så blev det tid til scanning nummer to. Sidste gang var meget skuffende og jeg har været rædselsslagen for, at seancen med minus æg ville gentage sig... men heldigvis var det ikke tilfældet.

Der er nu 9 små påskeæg derinde. 4 i den ene æggestok, alle på 6 mm og 5 i den anden æggestok, 4 af dem på 7 mm og 1 på 10 mm. Til dem der ikke ved det, kan jeg sige at æggene gerne skal være omkring 20 mm før man tager dem ud, så de har altså lang vej endnu de små æggebasser.

Jeg er endnu engang blevet sat op i dosis og tog i dag 200 enheder puregon. Så skal jeg scannes igen på fredag.

Som et interessant kuriosum kan jeg nævne at jeg på nuværende tidspunkt har haft konsultationer hos samtlige af klinikkens læger, og at jeg har fået en ny læge ved hver eneste konsultation :)

Her til sidst er der lige et billede af mine små påskeæg

Skuffende scanning

Idag blev jeg scannet for at se hvordan det gik med æglægningen... det var desværre en noget skuffende oplevelse. Der var kun lidt anlæg til æg i den ene stok og ingen synlig tegn på aktivitet i den anden... øv!

Så nu er jeg sat op i dosis på puregon og skal scannes igen om 5 dage for at se hvordan det så ser ud. Så må vi håbe at det er en lidt mere spændende udsigt der møder os på tirsdag...

Jeg ved godt at det ikke er verdens undergang og at det kun er en mindre forlængelse af forsøget, (Vi bliver jo ikke aflyst eller noget) men det var alligevel en stor skuffelse og gik mig meget mere på end jeg havde forventet...

Nå, men skidt nu med det. Iaften tager jeg 150 iu puregon og det gør jeg så de næste 5 dage og så har der bedre at være nogle æg på tirsdag! Basta!

Lettere forvirret????

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har tydeligvis været lettere forvirret, da jeg skrev det sidste indlæg i bloggen... For nu da jeg læser det igen, kan jeg se at jeg har skrevet at jeg tager menopur insprøjtninger!!?? Det passer altså ikke! Jeg får puregon indsprøjtninger- 100 enheder hver dag - jeg har rettet det nu... Ved ikke liiiiige hvorfor jeg skrev det... Men sjovt nok prøvede jeg også igår, at bilde min moster ind at jeg tog menopur indsprøjtninger...

Og med hensyn til ovennævnte PUREGON (!) indsprøjtniger, kan jeg sige at indtil videre går det bare fino bambino. Jeg har ikke haft nogen problemer med at stikke mig selv overhovedet, og jeg har heller ingen bivirkninger... andet end en smule ømhed lige efter at jeg har sprøjtet det ind... så jeg skal ikke klage...

På fredag skal jeg scannes - det bliver spændende... så skal vi se om der er gang i ægbasserne ....

Alle gode gange 3...

Dagens tal er 3! Det er 3 uger siden jeg startede på hormoner, det er 3 uger siden jeg holdt op med at ryge og det er 3. dagen jeg stikker mig selv...

De kloge siger at bivirkningerne fra nedreguleringen stopper når man begynder på opturen, om det er rigtigt ved jeg ikke... kan ihvertfald fortælle at hedeturene ikke er holdt op endnu...

Læste lige i indstikfolderen, for at se hvilke bivirkninger jeg så kunne forvente af indsprøjtningerne, men det ser umiddelbart ikke så slemt ud:

Puregon mulige bivirkninger:
Blå mærker
smerter
rødmen
hævelse
kløe
udslæt

Ok, de her nedenfor ser nok lidt slemmere ud - men jeg har jo ingen planer om at blive overstimuleret, så det tager jeg nu ikke så tungt ;)

mere alvorlige bivirkninger(ses oftest forbindelse med overstimulation):
mavesmerter
diarre
utilpashedforstørrelse af æggestokkene
væskeophobning i maven og/eller brystet
vægtøgning
blodpropper

Teststikkeri

Jeg har netop siddet og kigget lidt på mit "junkie-kit", som vores puregoninjektionspen så kærligt omtales herhjemme. Vi havde fået to testnåle og en testampul med hjem fra sygeplejerskekonsultationen, men det var jo ikke noget vi havde tænkt nærmere over - der var jo læææænge til. Så det har blot stået i en pose og ventet...

Nu synes jeg så, at det var på tide at kigge lidt på det. Så jeg loadede puregon pennen med testampullen; satte en nål på og gav mig til at stikke en banan til døde! (ja det var altså alt jeg lige havde liggende der kunne gøre det ud for en hudfold hehe)...

Det gik jo fint med at dosere og stikke i den, og selvom jeg ikke selv måtte bruge noget af det der var i testampullen, tænkte jeg at jeg vel alligevel godt kunne øve mig i at stikke mig selv - med den anden testnål...

Som tænkt / sagt, så gjort. Det var nemt, 3 lette skridt:
1)Fjernede testampul og satte ny nål i.
2)Greb blegfedt maveskind i venstre hånd, junkiepen i højre ...
3)og vupti: et stk. kylling ....

Efter en del falske starter og pludseligt stoppede tilløb, fik jeg dog taget mig sammen og fik den stukket igennem flæsket. Og da jeg først havde gjort det een gang, kunne jeg jo også gøre det igen og igen. Og så lige to gange mere for at vise til manden at det kunne jeg altså godt ;)

Så jo, jeg er klar til torsdag nu :D Bare kom an sprøjter, bare kom an...

Første scanning

Så er der gået 17 dage på suprecur næsesprayen, med de op og nedture som det nu har givet (vi siger ikke til nogen at jeg søndag brød grædende sammen over at der var sprunget en sikring i bilen, så der ikke var lys i speedometeret)...

Og idag skulle jeg så scannes for at se om al denne hidsighed og grådlabilitet var godt for noget - og det gik fint. Slimhinden var fin og tynd og æggestokkene var helt tomme... Der sad en vandcyste på den ene af dem som han ikke var helt tilfreds med, men som han sagde "Den kan jeg nu sagtens leve med..." og hvis han kan - ja så kan jeg også ;-)

Så jeg starter på sprøjterne på torsdag, 100ie Puregon sammen med de 4 gange suprecur næsespray. De fleste siger jo at bivirkningerne af næsesprayen fortager sig når man går i gang med sprøjterne - det må vi jo håbe :)

Så skal jeg stikke mig selv hver dag indtil d. 11. marts og så skal jeg scannes igen for at se hvordan det hele udvikler sig...

Det bliver spændende hvor svært det er at stikke sig selv...