Amoccas Nytårstale

Hvis man skal nå at skrive en nytårstale, så skal det da vist til at være, eftersom året 2009 jo er flere dage gammelt allerede...
Og i år synes jeg faktisk det er på sin plads, at få skrevet en nytårstale, da 2008 virkelig har været et år med store forandringer, forandringer der fortjener at blive nævnt...

2008 var året, hvor jeg endelig indså, at jeg nok næppe fik skrevet mit speciale, og dermed også året hvor jeg indså, at jeg måtte ud og søge arbejde alligevel, et rigtigt arbejde, istedetfor at blive hængende i min egen personlige sutteklud af et job i Toys R Us. Og under store kvaler, frustrationer og angst for fremtiden blev ansøgninger skrevet og sendt. Og i april fik jeg så tilbudt et job som forretningsudvikler, på trods af det manglende speciale, på trods af hullet i mit CV, der skyldes behandlingerne på Skejby. Og det var enormt skræmmende og enormt spændende på samme tid...

Der er ingen tvivl om, at jeg er tryghedsnarkoman. Jeg har det bedst når jeg ved hvad jeg laver og er the "go-to-guy", den der ved alt... Og sådan kan det jo ikke være, når man er ny et sted. Men jeg arbejder på at lære og lære og lære, og en dag bliver jeg måske hende der ved alt, endnu engang...

Jobbet var med start i september, perfekt for mig. Det gav mig lang tid til at vænne mig til situationen, lang tid til overdragelse af mit tidligere job, lang tid til at trøste min tidligere chef hehe og mulighed for en god lang sommerferie, så jeg kunne få en hundehvalp hjem...

Og så kom Karla. Og vendte op og ned på alt. Hun trampede ind i vores hus og hjerter, med mudrede poter, hundehår i sofaen, sand i sengen, hundemad med fiskelugt og legetøj spredt overalt i huset. Og med hende fulgte latter og i starten også lidt tårer. For uanet antallet af ben på ens yngel, så er bekymringerne mange af de samme. Spiste hun nu nok, hvorfor sov hun ikke når hun så tydeligvis var træt, havde hun ondt, hvorfor pev hun osv osv...

Efter 14 dage med Karla kom Hr. G's operationsdato. Og man må sige, at lige så stor en omvæltning det var at få Karla ind af døren, mindst lige så stor en omvæltning har dette været.

Der gik selvfølgelig en tid med at hele og sørge for at han spiste det rigtige, på det rigtige tidspunkt osv. Men efter relativt kort tid var han egentlig tilbage til normalen, blot med mindre appetit og, efterhåden som kiloene raslede af, med større livsglæde.
Det har været fantastisk at være vidne til. Han er blevet en hel anden, eller rettere: han er blevet sig selv igen. Han ligner også sig selv igen... Jeg var skrækslagen i starten, da han proklamerede han skulle opereres, men kendte heldigvis et par stykker der var gået operationen igennem uden nævneværdige problemer... Men stadigvæk... Det er et stort indgreb, der ville ændre hans (og dermed vores) liv for bestandigt.

Men det var en fantastisk beslutning, og det er gået så godt. Jeg har fået en helt ny mand. En gladere, mindre og meget mere aktiv mand. Der er ingen tvivl om, at operationen og de mange kilo der rasler af har været den helt store faktor i at gøre ham gladere, men man skal heller ikke underkende min indflydelse her. Det at jeg er blevet gladere, har uden tvivl også en hel del med sagen af gøre.

Så det hele bider lidt sig selv i halen, jeg er blevet gladere på grund af hunden og Hr. G's operation og vægttab og Hr. G er blevet gladere på grund af operationen, vægttabet og at jeg er blevet gladere. Og det er jo en god cirkel, så det skal man ikke klage over...

Så for at opsummere, så bød 2008 på nyt job, ny hund og ny mand! Et indbringende år må man sige...

2009 bliver endnu et godt år, det er jeg sikker på. Det byder forhåbentlig på en løsning på menstruationssmertehelvedet, på adoptionsansøgning og forhåbentlig senere godkendelse, på nye projekter på jobbet og på agilitytræning med hunden til sommer...

Præcis hvornår disse ting vil hænde kan jeg ikke udtale mig om, så for nu vil jeg nøjes med at håbe at I alle havde en dejlig start på det nye år og slutte med et nytårsbillede af mig selv og babyhunden og ønske jer alle et glædeligt og lykkebringende 2009.