Stjernehunden
Min lille hund er en stjerne, ingen tvivl om det. Vindueskarmen i stuen bugner af 8 pokaler og 2 guldmedaljer...
Bloggen er stadig på standby, det samme er bloggens oprindelige emne. Jeg har ting jeg skal have skrevet ned, men det skal vendes i mit hoved, før det kan komme ud igennem fingrene...
Så for nu, er det stjernehunden der fylder indlæggene.
Vi løber stadig agility, og alle 8 pokaler samt den ene af guldmedaljerne, i vindueskarmen, er vundet i denne disciplin... Men vi har også kastet os over rally-obedience, som en en form for lydighedsprogram - og vandt sandelig vores første prøve, med intet mindre end 197 ud af 200 mulige point. Vi hygger os vældigt! 
Her går Karla rally-obedience til DGI Landstræf i Viby. Vi får 100 point ud af 100 mulige :-) På trods af, at kræet er ved at være godt brugt på dette tidspunkt, efter en lang weekend, med mange agilityløb - hvor hun blev bedste sammenlagte i sin klasse på dagen!
posted by Amocca @ Saturday, September 04, 2010
6 comments
6 Comments:
Hvor er hun dog fin, dygtig og så lydig :-) Jeg er meget imponeret!
Hvor er I dygtige. Sjovt at se video med jer. Asbjørn ser med, og siger: "Det er hende der har en rigtig biograf!" Skal hilse fra ham.
Kærlig hilsen Sine
dejligt at høre nyt om den dejlige hund
Kom til at tænke på, at I jo tidligere har overvejet adoption efter vægttab. Blev lidt nysgerrig efter om de planer er skrinlagt?
Mvh en ex-bib'er og meget glad adoptivmor
Hej Amocca og andre læsere derude,
Jeg kan godt se at min post ikke har meget at gøre med din dejlige hund, men jeg er nødt til at forsøge at få din eller andres input.
Jeg ville være meget interesseret i at høre om hvordan du/I kom videre fra ikke at få Jeres eget barn?
Min kæreste og jeg er selv i den situation, at vi egentlig havde valgt at stoppe efter det sidste fryseforsøg. Der sker desværre det, at æggene går til under optøning. :-(
Dagen efter får jeg et opkald fra klinikken, hvor de redegør for muligheden for AHA. Vi er i totalt vildrede, for var egentlig indstillet på at stoppe, men nu er der dukket en mulighed op. Men det betyder jo ikke at jeg bliver gravid, og er det bare at udskyde skuffelsen?
Vi har været i gang i 5 år og prøvet både IVF/ICSI. Jeg var gravid en gang, men det gik til i kromosonfejl og måtte skrabes ud.
Jeg vil bare gerne høre om, hvordan du (eller andre) er kommet videre (uden resultat) fra dette forløb, da både min kæreste og jeg savner vores almindelige liv. Det ender formentlig med at vi forsøger endnu en gang, men det kan jo lige så nemt ende med skuffelse om et par måneders tid.
Ved godt at min historie rummer mange flere facetter end beskrevet her, men har brug for at høre om andre i lignende situation har håndtert det at barnløshedsbehandling er endt uden et barn.
Håber nogen læser min post.
Kh. den meget tvivlrådige
Kære dig
Årene er gået og jeg tænker stadig på hvad der mon er sket i dit liv?
Er lysten der til at dele?
Post a Comment
<< Home