History repeating

Jeg synes jeg har været her før. Og jeg har ret. Jeg har været her før. Set disse følelser, denne angst, denne vrede i øjnene før. Og det gør mig ked af det, at det er min egen fejl at jeg står her igen. For jeg kunne have undgået det.

“Those that fail to learn from history, are doomed to repeat it.”
Winston Churchill

Jeg kunne have fortsat på den rute jeg havde taget og haft det godt, men i stedet valgte jeg at vende om og foretage den samme fejl igen. Grave alting op igen. Uden tanke på, at når man har sagt A må man også sige B. Og hvis A var behandling, så var B alle de ting der følger med...

Angsten, vreden, smerten. Alle de forbandede følelser jeg ikke kan kontrollere eller styre. Nu er de igen overalt, de gravide maver, barnevognene og forældrene med de bitte små børn. De har hele tiden været der, det ved jeg godt, men jeg har ikke bemærket dem synderligt i lang lang tid. Men nu er de overalt igen. Og jeg føler indædt vrede mod dem. Og mod mig selv.

Kroppens forræderi er blevet klart for hjernen, og vreden mod den er vendt tilbage. Tankerne om at straffe den, om at fjerne det hele, er vendt tilbage. Smerten over situationen er vendt tilbage. Den har heller aldrig været væk, men den har været begravet sammen med drømmen, i hi, og jeg har haft det godt uden den. Men nu er den her, stor og altoverskyggende, i følgeskab med vrede og misundelse.... og angsten for at det aldrig lykkes...

Men måske havde jeg slet ikke valget, måske havde jeg slået drømmen ihjel for hurtigt, måske var jeg slet ikke klar til at lade den hvile i fred?

“It is not worthwhile to try to keep history from repeating itself, for man's character will always make the preventing of the repetitions impossible”
Mark Twain

Jeg ved det ikke. Men jeg ved heller ikke om jeg synes det var det værd at grave den op. For jeg havde det ganske udmærket for et par måneder siden. Det har jeg ikke nu... Så måske skulle man have ladet det der var dødt, forblive dødt...

Og med risiko for at være rigtigt cheesy, vil jeg tillade mig at afslutte disse citater fra store mænd, med en linie fra noget knap så grandiøst, nemlig filmen Cocktail fra 1988.

”Coughlins Law: Bury the dead – they stink”