Tuesday, November 27, 2007

Tanker om alt muligt andet...

Hvor pinligt det end er at indrømme, så må jeg indse, at jeg åbenbart er løbet helt tør for tanker - ihvertfald af den type jeg plejer at skrive her på bloggen.... Nu skriver jeg så alligevel, men det er mest på grund af en eller anden fjollet form for stolthed, som ikke kan håndtere, at November 2007 arkivmappen skal være helt tom....

Men problemet er, at der vitterligt intet foregår i mit liv i øjeblikket udover arbejde. Jeg arbejder og arbejder og arbejder. Det er jo julm hvis I ikke skulle være klar over det - og for os i legetøjsbranchen er november og december jo de måneder hvor næsten halvdelen af årets omsætning skal hives ind.... så der skal arbejdes...

Der er dog ting i mit baghoved der spøger, ting som ikke nødvendigvis handler om Bratzdukker, Flexitraxbaner og KrussedulleKarla'er.... Ting som er små og frosne og befinder sig langt væk i en fryseboks på Herlev Hospital... Men tankerne er spredte og forvirrede og bliver ikke rigtigt til noget konkret...

For sandheden er, at når jeg først går i gang med de æg, så er de jo væk! Der er kun nok til et enkelt forsøg, og hvor fristende det end er at forsøge sig med dem, så er det næsten rarere at vide at de er der.... For så er det endnu ikke helt slut. Det er endnu ikke tid til at sluge kamelen og sige: "Det var det! Move on..."

Så hvad kan jeg ellers snakke om, hvis jeg nu ikke rigigt har lyst til at snakke om fryseæggene? Jeg kan fortælle jer, at jeg er igang med at blive blond! Jep! Ikke nogen nem ting at gøre når man har været sorthåret i flere år, så lige i øjeblikket har jeg sært stribet grimt heksehår.... Jeg håber det bliver godt tilsidst... Men vil gerne advare alle om at hjemmefarve deres hår sort i mange år, hvis de nogensinde skulle ønske at skifte hårfarve igen...

Derudover er jeg forsigtigt begyndt at se mig om efter et nyt job... Skræmmende, skræmmende... Men realiteterne er, at jeg umuligt kan få skrevet mit speciale med de arbejdstider jeg holder mig, så håbet er at finde er job, hvor jeg kunne få skrevet ind i min kontrakt, at jeg skal skrive mit speciale sideløbende...

Det største problem med jobsøgning er, at jeg simpelthen inderst inde er "a Toys R Us Kid". Jeg er opvokset i Toys R Us, og koncernen er min familie, min chef på det nærmeste min far. Tanken om at forlade firmaet giver et sug af skræk i mellemgulvet... Men alle de stillinger jeg gerne ville have i firmaet, er placeret på sjælland eller i Hong Kong... Og for at være ærlig er jeg ikke særligt motiveret til at flytte lige i øjeblikket...

Men nu vil jeg smutte igen, for intet af hvad jeg har skrevet er egentlig særligt interessant, og jeg frygter at kvaliteten af det skrevne kun bliver værre desto længere ned af siden jeg bevæger mig... Så istedet vil jeg takke af for nu, med undskyldninger for den lange tavshed, og håb om at I alle er ved at være klar til julemåneden....

Labels:




Powered by Blogger