Noget om at grave i frossen jord

Jeg overvejer at grave noget op... men jeg ved ikke om jeg har den rigtige skovl til formålet... Eller om man overhovedet bør grave ting op, når de først er begravet...

Altså... Nu har jeg så fået nys om, at Herlev skal til at i gang med et nyt forsøg med noget nyt stimuleringsmedicin. Og at de søger deltagere til dette forsøg....

Adgangskrav:

• Kvinde i parforhold √
• Mellem 25 og 35 √
• Fri for PCO √
• Max 3 mislykkedes IVF-forsøg bag sig √
• Ryger max. 5 cigaretter om dagen
• Veje mellem 60 og 90 kg

Ok jeg kan ikke leve op til de to sidste, men skærer jeg ned til max. antal på næstsidste punkt, så kommer sidste punkt af sig selv – dermed sagt: der er intet til hinder for, at jeg kan leve op til disse adgangskrav, og dermed er der ingen grund til at jeg ikke skulle kunne blive godkendt til at deltage i forsøget....

Men... At deltage i den slags forsøg indeholder jo en vis risiko...

Der er først og fremmest risikoen for, at man rent faktisk kunne gå hen og blive gravid af det! Og det er her, at skovlen kommer ind i billedet... For nu har jeg så gået og tænkt over dette her i påsken, og det viser sig, at den der graviditetsdrøm er solidt begravet efterhånden...

Ja, det er ligeså stort et chok for mig, som for jer! Jeg vidste det heller ikke... Men det er den altså. Den er så dybt og forsvarligt begravet, at jeg kvier mig voldsomt ved at skulle grave den op igen og ryste den fri for jord...

For den anden risiko er, at man ikke bliver gravid af det. Og graver vi drømmen op og det så mislykkes igen, så står vi med balladen een gang til, og det tog pænt lang tid at grave hullet sidst....

Jeg er i syv sind og beslutningen om det ene eller det andet er kun et spadestik og en telefonopringning væk. Men tør jeg?

...her i det tidlige forår er jorden jo stadig frossen lige under overfladen...