Om at tage forskud på sorger og glæder

Jeg orker ingenting. Jeg er træt og irriteret og grådlabil. Jeg synes jeg sveder og har ondt i hovedet... Lyder dette bekendt? Kan man få bivirkinger på forskud fra næsesprayen? Jeg begynder først om 8 dage, men jeg har da taget æsken ud af kuverten... Har jeg tager forskud på "glæderne" og udviklet en helt ny hypersensitivitet, som aldrig før er hørt om?

Sikkert ikke...

Mit bud er i virkeligheden, at alle disse symptomer bunder i stress. Mit hoved beskæftiger sig konstant med det kommende forsøg. Det sidste forsøg. Jeg er træt og ked af det og har intet overskud. Jeg orker ingenting. Orker ikke at gå i skole, eller at forberede mig til undervisningen, orker ikke at gøre rent i vores hjem, orker ikke at gå på arbejde, orker faktisk ikke ret meget overhovedet - jeg gør alle disse ting, for det skal jeg jo, men jeg kan knapt overskue det hver morgen.

Jeg er meget frustreret over, at hele verden ikke er gået i stå og venter som jeg i åndeløs, angstfyldt spænding på dette sidste forsøg... Jeg ved godt, sådan rent logisk, at jeg ikke er så vigtig, at hele verden stopper for min skyld... men følelsesmæssigt gør det mig ked af det, at alle er så "ligeglade"...

Om få måneder vil mit liv blive væltet fuldstændigt - på den ene eller den anden måde - for anden gang på bare 1½ år. Hvordan kan de forvente, at jeg kan fungere helt normalt?

Men ok, måske har de ret? Måske skal jeg bare "tænke på noget andet" (undskyld mig mens jeg brækker mig ned bag sofaen) og lade være med at tage sorgerne på forskud...

The (Wo)Man in the Mirror

Jeg har før skrevet om mit lettere problematiske forhold til min krop. Så det kommer nok ikke som nogen banebrydende nyhed, at jeg ikke holder så meget af den.

Faktisk så hader jeg den. Hader er et stærkt ord, men i denne sammenhæng er det det rigtige. Jeg hader min krop så usigeligt meget. Den føles ikke som en del af mig.

Havde det ikke været fordi, at jeg rent logisk ved, at min krop og min hjerne er et, så havde jeg for længst givet den hvad den fortjener...

Jeg har flere gange følt en trang til at gøre skade på mig selv - men den logiske stemme i min hjerne fortæller mig, at det vil gøre ondt - så jeg lader være, for jeg er en pivskid. Jeg hader min krop og føler at den har snydt mig og forrådt mig, derfor bør den straffes....

Men hvordan kan jeg straffe min krop uden derved også at straffe mig selv? Det er umuligt.

Behandlingen har ført mig endnu længere ud i den mentale adskillelse af krop og psyke. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor eller hvordan, men lige så langsomt er den blevet til en klump kød, som jeg har den tvivlsomme ære at slæbe rundt på uden grund. For den kan jo ikke bruges, ser I... Den er defekt og uduelig. Så hvad skal man med den?

Bliver det mon bedre? Vil jeg mon nogensinde igen kunne se mig selv i spejlet og holde af det jeg ser? Jeg ved det ikke, jeg ved blot, at lykkes dette sidste forsøg ikke, så er der overhængende fare for, at samtlige spidse genstande i huset skal holdes i behørig afstand af mig....

Rodehoved

Jeg undskylder på forhånd for dette rodede indlæg, mit hoved og mine tanker roder, og det smitter tydeligvis af på når jeg skriver....

Så venter vi på nedreguleringen. Jeg har igen noget ambivalente følelser omkring det hele. Jeg kan ikke sige at jeg glæder mig, det vil være at bruge ordene forkert - for hvordan kan man glæde sig, til at gå igennem alt det bæ jeg skal igennem i løbet af de næste to måneders tid? Så skal man vist være masochist af rang...

Man kan heller ikke sige, at jeg glæder mig til det er overstået, for jeg frygter den tid voldsomt... Jeg frygter, at jeg står med endnu et negativt forsøg under bæltet, endnu et år gået uden nogen former for success, endnu mere nedslået og ikke et skridt nærmere at være en familie.

Så lige nu prøver jeg kun at fokusere på d. 8. november, den dag jeg starter nedregulering. Prøver på kun at se 14 dage frem i tiden, det må være vejen frem. Ikke mange uger, ikke måneder, ikke år, kun få dage af gangen...

Dette forsøg kommer til at køre sideløbende med aktivt studie - gad vidst hvordan mine medstuderende vil tackle Hank? Hvordan vil han opføre sig i en presset eksamenssituation? Hvem ved... kun tiden kan vise det. Mine andre forsøg har ligget i henholdsvis orlov og sommerferie - så jeg har aldrig prøvet at skulle noget hver dag, samtidig med at jeg er på hormoner...

Men selvom jeg ikke glæder mig, så føler jeg ikke lige så stor modvilje mod forsøget som jeg gjorde sidste gang... det er jo da altid noget.

Tingene lysner på hjemmefronten... Min mand har fået nyt arbejde - sig tillykke til G! Dette er superdejligt, ikke kun for ham - også for os og forsøget - da jeg jo har bestemt mig for akupunktur denne gang, men havde problemer med at overskue det økonomisk på kun min SU.

A pro pos akupunktur. Er der i øvrigt nogen der ved hvor tidligt i forsøget jeg skal henvende mig til Anni Fedder, vedr. akupunktur omkring ægoplægning? Jeg kan jo ikke give hende en dato før om 100 år - men det er hun vel vidende om og forstående overfor, eftersom hendes mand er læge på en fertilitetsklinik....

Jeg vil stoppe igen - for mit hoved er ikke det eneste sted det roder, og opvasken tager næppe sig selv mens jeg sidder her og hænger. Jeg lover, at have noget mere sammenhængende og interessant at sige næste gang jeg poster...

Kl. 10.07

Endelig kom der frisk blod og Plet fik sparket ud af døren (hvilket var heldigt for vi må ikke holde hund i lejligheden). Ringede til Skejby fra 9.58 (genkald, genkald, genkald) og kom - som sædvanligt - igennem 10.07... Hvad er der med det tidspunkt?

Vi kom med, så nu er det tid til at forholde sig til alt det her sidste forsøg halløj, så jeg tør ikke rigtigt tage ansvar for hvilke former for indlæg der kommer i den næste tid - jeg kan i hvertfald ikke love, at de bliver fulde af lysegrønt håb og optimisme - så meget kan jeg da sige...

Starter næsespray 8. november og har scanning før optur d. 22. november.

Here we go again...

Forbandede køter

Ja, jeg har nu haft besøg af Plet i 4 dage... Det er meget uvant og meget irriterende. Engang i en ikke så fjern fortid ville jeg have styrtet på apoteket og ville i øjeblikket være i en marathon tissetest session på badeværelset, men eftersom jeg på nuværende tidspunkt er velbevandret ud i hvordan den her verden egentlig fungerer, så er der absolut ingen grund til at trippe og tisse på nogen former for pinde....

Hvad der er grund til er, at skælde ud på Plet. For han har været her alt alt for længe, 2 dage plejer at være de længste besøg han giver mig, men på nuværende tidspunkt har vi sq snart været gennem hele serien af Plet-bøger... *suk*

Spændende læsning

Søsterlystigs sidste indlæg: "Barnløs=psykopat?", har startet en spændende debat. Jeg ville gerne selv skrive noget om det, men har ikke tid eller overskud lige nu pga. den (bandeord bandeord) eksamensopgave, så det må vente til weekenden...

Men slå et smut forbi søsterens blog, og giv dit bud med på vejen...

Gratis kaffe til alle!

Det kan næppe have undgået jeres opmærksomhed, at Kronprinsesse Mary i nat fødte sit første barn, og at tronfølgen nu er sikret, eller at det blev en dreng!

Som den store royalist jeg er, vil kaffebaren i dagens anledning servere gratis kaffe til alle der skulle slå et smut forbi....

Stort tillykke til kronprinseparret med familieforøgelsen - og tænk engang han blev sandelig født på "niecens" fødselsdag... Så, også tillykke til dig Sarah, med de 2 år idag....

Eksamen

Så blev første eksamen overstået med bravour (det er kun bestået / ikke bestået, så karakterer kan jeg ikke give jer)... Nemt og smertefrit, med masser af ros fra eksaminator om min mangel på nervøsitet, rolige stemmeleje og flotte præsentation ... (huh? taler du om mig? hehe)

Hvis det går så nemt med de to andre, så skal jeg ikke klage mig...

Så blev det onsdag og tid til erhvervsøkonomi, og på trods af, at jeg trak et af de emner jeg allermindst ville op i, så bestod jeg alligevel uden de store kvaler... så jeg klager ikke. :o)

Og vi opdaterer igen... Med endnu et fint resultat, så nu er jeg færdig med de mundtlige eksaminer og kan koncentrere mig om at skrive projekt.

Og så kan vi vist heller ikke koge mere suppe på dette indlæg ;-)

Overspringshandling

Ok, jeg skal være den første til at indrømme det... dette indlæg er en klokkeklar overspringshandling. Jeg burde læse til eksamen, men jeg vil ikke.... jeg gider ikke... sig at jeg ikke behøver... please? sig det nu...

Igår fandt jeg en hidtil ukendt trang til at vaske gulvet i kontoret, istedet for at læse systemarkitektur. Idag har jeg fundet utallige ting interessante, såsom at overveje at tage opvasken, gøre rent på badeværelset, købe ind, gå i genbrugscontaineren med reklamer... Og senest, en ubændig trang til at opdatere min blog med dette latterlige indlæg om ingenting... alt andet faktisk, end at læse erhvervsøkonomi.
Og jeg er villig til at sætte en femmer på, at jeg en af de nærmeste dage vil opdage en hidtil ukendt evne for sortering af tøj istedet for at læse webprogrammering...

Nogen der kan give mig et ordentlig los i røven?

Nå, men kryds fingre for mig de næste tre dage, da jeg har tre eksaminer i rap, tirsdag, onsdag og torsdag...

Jeg springer videre...

Minder fra en svunden tid

Den anden dag sad jeg på en kaffebar, og overhørte en samtale mellem to piger på en 16-18 år. Den ene pige var overbevist om, at hun var havde en depression, den anden at hun led af panikangst. Ihvertfald havde de læst om disse ting på nettet og mente, at symptomerne passede...

Jeg siger ikke, at disse to pigers problemer ikke var reelle, i teorien kunne de vel begge have haft ret, men jeg husker så tydeligt hvordan det var at være 17 år. Jeg husker at sidde i gymnasiets cafe, klædt helt i sort, med en smøg i den ene hånd og en kop sort kaffe i den anden, mens man diskuterede med en klassekammerat hvor hårdt det hele var...

Dette var i internettes spæde spæde barndom, så vi havde ingen bekvemme diagnoser at sætte på vore (selvvalgte) sorte liv, men hvor hårdt vi havde det... det kunne der ihvertfald ikke herske nogen tvivl om...

Ak ja. Live and learn...

Som jeg sad der ved nabobordet og lyttede, var jeg skiftevis fyldt af følelser af morskab og misundelse. Morskab fordi jeg kunne genkende mig selv i disse to piger, med deres farvede hår og deres lange sorte gevandter, og misundelse fordi jeg ville ønske, at mine problemer var noget jeg kunne vokse fra...

Lad os få på det rene, at jeg under ingen omstøndigheder ønsker at være teenager igen. Denne pinlige klodsede del af mit liv er noget jeg er glad for, at jeg har lagt bag mig...

Men denne uskyld og naivitet over hvad der konstituerer ulykke, den ønsker jeg mig tilbage. Jeg ønsker mig tilbage til en tid, hvor mine problemer - hvor reelle de end måttet have synes for mig - var selvskabte...

Samtale før sidste forsøg

Jeg ringede til skejby mandag for at høre om muligheden for en samtale inden sidste forsøg. Jeg ved ikke helt hvad det var jeg gerne ville høre, men jeg ville ihvertfald bare gerne lige have talt det hele igennem med en læge.
Til min store overraskelse kunne jeg presses ind allerede dagen efter, da Merete havde haft et afbud...

Da vi meldte vores ankomst i receptionen, blev vi mødt med den let deprimerende besked, at vi har været patienter derude så længe nu, at vores samtykkeerklæring var blevet for gammel og vi skulle underskrive en ny...

Samtalen forløb fint. Vi blev ikke meget klogere, men fik dog afgjort, at jeg nok ikke ville vinde noget ved at skifte stimuleringsmedicin. Sidste gang havde jeg 11 æg, de var alle modne og 7 af dem lod sig befrugte. Det er der jo ikke noget i vejen med...

Problemerne ligger først efter befrugtningen. Det er der vi ikke helt spiller så godt som vi burde. Når celledelingen går igang, er der desværre rigtigt mange af mine æg, der fragmenterer.

Vi har dog haft æg til oplægning begge gange - og det skal man jo være taknemmelig for - men det har ikke ligefrem været super æg. Alle 4 æg jeg har fået lagt op i løbet af de sidste 2 forsøg, har alle været med en score på 3.1.

For dem der ikke er superkendt ud i den farverige ægscorings verden, kan jeg forklare, at den bedste score er 1.0 og den dårligste man ligger op er 3.2 - så I kan nok se, at æggene er helt ude i den dårlige ende af skalaen... Dermed ikke sagt, at de ikke kan blive til graviditeter - det kan de. Der er kvinder der får børn ud af 3.1 æg - og selvom æggene er grimme behøver børnene ikke at blive det, som lægen så sødt sagde ;o)

Problemet med dette er, at man jo ikke kan isolere hvad det er der gør, at æggene bliver dårlige ved delingen. Er det æggets skyld? Er det sædcellens skyld? Hvem ved? Faktum er, at sæden alene er god og ægget alene er god - men når de bliver ført sammen, samarbejder de ikke optimalt - ihvertfald ikke indtil videre....

Men selvom vi ikke fik ret megen ny viden, eller blev vildt meget klogere, var det rart at få snakket forsøgene igennem. Jeg er helt klar nu til en ny omgang, så jeg håber ikke vi bliver afvist når jeg kan ringe ind om en 14 dages tid...

Akupunktur

I dag skal det handle om akupunkturens fortræffeligheder. Ikke i fertilitetsøjemed i første omgang, selvom jeg dog vender tilbage til dette lidt senere i indlægget.

På onsdag skal jeg have akupunktur for min migræne. Det har jeg fået før med succes, og havde egentlig troet, at vi havde mere eller mindre fået sat en stopper for denne irriterende lidelse. Der er trods alt gået over et år (måske er det endda 2? Jeg er faktisk ikke sikker) uden nogle nævnefærdige anfald....

Men jeg skal love for, at jeg tog fejl. Jeg er tilbøjelig til at skyde skylden på mig selv for at være helt ærlig, at det er fordi jeg stresser over dette tredje forsøg.... For nu har jeg gået her - lykkeligt anfaldsfri i umidelige tider - og pludselig står jeg her og kan "prale" af 3 anfald i løbet af den sidste 1½-2 ugers tid....
Og når jeg ikke har migræneanfald, har jeg en konstant hovedpine - ikke slemt, men den er der, hele tiden! Det er jo vanvittigt - og i øvrigt ikke noget man på nogen måder kan leve med....
Jeg nægter at tage min medicin, da den ikke er god at kombinere med en evt. graviditet, men det hjælper jo så ikke til at begrænse anfaldenes styrke....

Nå, men det var akupunktur og ikke migræne vi skulle snakke om... Jeg har som sagt brugt akupunktur med success mod migrænen tidligere, ligeledes har det været virksomt til at holde rygetrangen på afstand før første forsøg... Og når jeg nu har bevist, at det kan bruges på mig i andre sammenhænge, hvorfor så ikke bruge det i fertilitetsøjemed?

Trianglen har lavet forsøg med akupunktur og fertilitetsbehandling. Resultaterne viser umiddelbart, at der er en øget procentdel af kvinderne i forsøgsgruppen der brugte akupunktur, der blev gravide: 41% af kvinderne der fik akupunktur blev gravide, i forhold til 28% i kontrolgruppen, uden akupunktur. Det er jo vældigt spændende.
Nogle klinikker foreslår det, andre gør ikke... Jeg er faktisk ikke klar over Skejbys oficielle standpunkt, men til næste forsøg skal det helt sikkert prøves...

Vi har faktisk snakket om det lige siden før vi gik igang med første forsøg, men det er ikke blevet til noget. Første forsøg var jeg hele tiden sikker på, at vi ville blive aflyst, så der fik jeg aldrig taget mig sammen til at få aftalt en tid. Andet forsøg ved jeg ikke helt hvad der skete... Hvorfor det aldrig blev til noget...
Men tredje forsøg skal alle sejl sættes til, så derfor skal akupunkturen også ind i billedet....

Og nej, jeg har endnu ikke bestemt mig til hvornår forsøget skal afvikles, men hælder mere og mere til scenarie 1.