Saturday, October 22, 2005

Rodehoved

Jeg undskylder på forhånd for dette rodede indlæg, mit hoved og mine tanker roder, og det smitter tydeligvis af på når jeg skriver....

Så venter vi på nedreguleringen. Jeg har igen noget ambivalente følelser omkring det hele. Jeg kan ikke sige at jeg glæder mig, det vil være at bruge ordene forkert - for hvordan kan man glæde sig, til at gå igennem alt det bæ jeg skal igennem i løbet af de næste to måneders tid? Så skal man vist være masochist af rang...

Man kan heller ikke sige, at jeg glæder mig til det er overstået, for jeg frygter den tid voldsomt... Jeg frygter, at jeg står med endnu et negativt forsøg under bæltet, endnu et år gået uden nogen former for success, endnu mere nedslået og ikke et skridt nærmere at være en familie.

Så lige nu prøver jeg kun at fokusere på d. 8. november, den dag jeg starter nedregulering. Prøver på kun at se 14 dage frem i tiden, det må være vejen frem. Ikke mange uger, ikke måneder, ikke år, kun få dage af gangen...

Dette forsøg kommer til at køre sideløbende med aktivt studie - gad vidst hvordan mine medstuderende vil tackle Hank? Hvordan vil han opføre sig i en presset eksamenssituation? Hvem ved... kun tiden kan vise det. Mine andre forsøg har ligget i henholdsvis orlov og sommerferie - så jeg har aldrig prøvet at skulle noget hver dag, samtidig med at jeg er på hormoner...

Men selvom jeg ikke glæder mig, så føler jeg ikke lige så stor modvilje mod forsøget som jeg gjorde sidste gang... det er jo da altid noget.

Tingene lysner på hjemmefronten... Min mand har fået nyt arbejde - sig tillykke til G! Dette er superdejligt, ikke kun for ham - også for os og forsøget - da jeg jo har bestemt mig for akupunktur denne gang, men havde problemer med at overskue det økonomisk på kun min SU.

A pro pos akupunktur. Er der i øvrigt nogen der ved hvor tidligt i forsøget jeg skal henvende mig til Anni Fedder, vedr. akupunktur omkring ægoplægning? Jeg kan jo ikke give hende en dato før om 100 år - men det er hun vel vidende om og forstående overfor, eftersom hendes mand er læge på en fertilitetsklinik....

Jeg vil stoppe igen - for mit hoved er ikke det eneste sted det roder, og opvasken tager næppe sig selv mens jeg sidder her og hænger. Jeg lover, at have noget mere sammenhængende og interessant at sige næste gang jeg poster...

5 Comments:

At 1:31 PM, Blogger Mira said...

Kan godt forstå dine ambivalente følelser omkring det. Som jeg har sagt før; 3 forsøg er alt alt for lidt, det er logik for burhøns (men desværre ikke for dem der bestemmer i sygehusvæsenet)!!!


Denne gang SKAL det bare lykkedes!!!! Sig til hvis jeg skal udføre nogen voodoo ritualer, regndans eller chants for at hjælpe heldet på vej ;-)

 
At 2:43 PM, Blogger Spirren said...

Ak ja den ventetid - og tillykke med, at manden har fået sig jobbet.
Så er første del af planen jo lykkedes:-)
Nummer to er på vej og lige om hjørnet.
Og tredje del vil få alt til at se anderledes ud, når det også snart lykkedes.

det lyder som en god plan med at fokusere og prøve at tage en dag/ting ad gangen.

Sender dig kærlige tanker M.S

 
At 3:36 PM, Blogger HBT said...

Tillykke med mandens job.

Mht til Anni så er hun jo vant til at man ikke ved det i god tid. Jeg ringede til hende mandag men fik først fat i hende tirsdag. Man kan dog ikke regne med at det kan hænge sammen hvis ægoplægning er i en weekend da hun jo også har et privatliv. Det krævede en del at jeg kunne få en tid i morgen inden oplægning og den efter har jeg først en tid til mandag.

Og fint med korte tidshorisonter.

Knus

 
At 9:57 AM, Anonymous Anonymous said...

Jeg ved ikke lige hvad jeg skal skrive - andet end at jeg tror at du kunne bruge en knuser. Den er hermed sendt.

{{knus}}

 
At 12:53 PM, Anonymous Anonymous said...

God idé med få dage ad gangen. Vi har brug for små delmål at se frem til. Jeg kan godt forstå alle dine tanker. Og nogle gange er det umuligt at lukke øjnene for det længere ude i fremtiden.

Mht. Hank må det gå som det nu bedst kan. Hvis du fortæller dine omgivelser, at du skal på hormoner er de forberedt og kan måske bedre bære over med Hank. Og måske kan du også? Det kan jo også være, at du kender Hank så godt nu, at du bedre kan tackle det eller i hvert fald bære over med det. Nu ved du jo af erfaring også, at Hank forsvinder igen med opturen!

Mht. Anni Fedder så prøv at ringe til hende 1-2 uger i forvejen. Hun vil også gerne give en behandling under stimuleringen efter næsesprayen.

Mange knus og tanker
Tina

 

Post a Comment

<< Home




Powered by Blogger