1, 2, 3...

Ja, det kan næppe have forbigået jeres opmærksomhed, at det nu var andet forsøg der gik i vasken. Som sagt efterlader det mig i et angstfyldt vakum, at vi kun har eet forsøg tilbage, men det åbner også op for praktiske spørgsmål.

Og det er her I kommer ind i billedet, for jeg kan simpelthen ikke bestemme mig til, hvad søren jeg skal gøre nu... Så, nu venter jeg altså på råd fra jer, kære kloge læsere. I får lige lidt facts her, så har lidt at basere jeres beslutning på...

Baggrundsinformation:
Jeg tror ikke på dette sidste forsøg, men muligheden ikke at benytte det, er ikke en mulighed. Skulle jeg helt opgive forsøget, ville jeg altid have en lille nagende hvad-nu-hvis stemme i baghovedet - så det er altså ikke en mulighed.
Vi har ikke råd til at gå i det private før om 1½ år, når jeg er færdig med min uddannelse. Lige nu, ville vi blive grinet ud af banken, hvis vi forsøgte at låne penge til behandling.
Hvis vi tænker koldt og kynisk, kan vi også spare penge ved at tage forsøget inden januar 2006. Men det er nu ikke det der er den afgørende faktor, men det kommer da ind i billedet, i det jeg tror så lidt på det efterhånden....

Scenarie 1:
Vi tager forsøget med det samme (her er selvfølgelig altid muligheden for afvisning, men lad nu det ligge for nu). Det vil sige, at jeg melder mig til i slutningen af oktober. I så fald starter jeg nedregulering i midten af november, opregulering omkring 1. december og derved test lige omkring juleaften! Det kunne så blive verdens fedeste jul eller verdens mest deprimerende jul!

Problemet med dette scenarie (ud over julemareridtet) er, at lige så snart jeg går i gang med forsøget, ja så er der jo ikke flere....

Det gode ved dette scenarie er, at vi får vished - snart! Jeg vil vide hvor jeg står inden udgangen af dette år. Den tanke tiltaler mig på mange måder, da jeg næsten ikke kan holde til at leve i denne uvished længere....

Scenarie 2:
Vi venter med at tage forsøget til en gang næste år. På den måde får vi en helt normal jul og nytår, og udsætter alt det her til senere. Men så længe vi ikke er igang bliver vi jo helt sikkert ikke gravide!

Problemet med dette scenarie er, at vi trækker uvisheden i langdrag. Vi står stadig ikke anderledes næste år, end vi gjorde i august 2004 - og det er jeg lige så stille ved at blive vanvittig af...

Det gode ved scenariet er, at jeg som sagt får en jul uden behandling, samtidig har jeg stadig et forsøg i baghånden, plus jeg slipper for at skulle tage stilling til noget som helst lige nu....

Hvad siger I? For og imod på begge scanrier... Hvad ville I vælge, hvis I var mig? Hvad valgte I, hvis I har stået i situationen selv?