Om at tage forskud på sorger og glæder
Jeg orker ingenting. Jeg er træt og irriteret og grådlabil. Jeg synes jeg sveder og har ondt i hovedet... Lyder dette bekendt? Kan man få bivirkinger på forskud fra næsesprayen? Jeg begynder først om 8 dage, men jeg har da taget æsken ud af kuverten... Har jeg tager forskud på "glæderne" og udviklet en helt ny hypersensitivitet, som aldrig før er hørt om?
Sikkert ikke...
Mit bud er i virkeligheden, at alle disse symptomer bunder i stress. Mit hoved beskæftiger sig konstant med det kommende forsøg. Det sidste forsøg. Jeg er træt og ked af det og har intet overskud. Jeg orker ingenting. Orker ikke at gå i skole, eller at forberede mig til undervisningen, orker ikke at gøre rent i vores hjem, orker ikke at gå på arbejde, orker faktisk ikke ret meget overhovedet - jeg gør alle disse ting, for det skal jeg jo, men jeg kan knapt overskue det hver morgen.
Jeg er meget frustreret over, at hele verden ikke er gået i stå og venter som jeg i åndeløs, angstfyldt spænding på dette sidste forsøg... Jeg ved godt, sådan rent logisk, at jeg ikke er så vigtig, at hele verden stopper for min skyld... men følelsesmæssigt gør det mig ked af det, at alle er så "ligeglade"...
Om få måneder vil mit liv blive væltet fuldstændigt - på den ene eller den anden måde - for anden gang på bare 1½ år. Hvordan kan de forvente, at jeg kan fungere helt normalt?
Men ok, måske har de ret? Måske skal jeg bare "tænke på noget andet" (undskyld mig mens jeg brækker mig ned bag sofaen) og lade være med at tage sorgerne på forskud...
posted by Amocca @ Monday, October 31, 2005
10 comments
10 Comments:
Kære Amocca
Jeg forstår dig udmærket - er der selv med jævne mellemrum. Jeg ved ikke, hvordan man får det til at blive bedre - måske skal der "bare" en familieforøgelse til? Indtil da ved jeg ikke, hvad jeg skal råde dig til. Andet end at tænke på dig selv og måske en gang imellem lytte til din krop og lade skole være skole og lukke hele verden ude og gemme dig under dynen. Jeg har ingen trylleformular, men kan kun fortælle dig at jeg forstår dig. Ved ikke om du kan bruge det til noget?
Knus Tina
Kæreste Amocca
Jeg synes at du skal give dig selv lov til at have det af røven til. Sæt dig selv i fokus, yd noget egenomsorg og skid på hvad de andre synes.
Jeg håber og krydser for dig
Kære søde Amocca
Bræk dig alt det du kan.
Kun dig ved, hvad du har brug for.
Du kan og skal ikke tænke på andet lige nu, sådan skal det være, og sådan vil det formentlig være for dig et langt stykke tid endnu.
Luk alle andre ude, og søg dem, der giver dig mening at tale med i øjeblikket.
Du er vigtig, og det er vigtigt, det der sker i dit liv lige nu, faktisk noget af det vigtigste for dig i lang tid.
Derfor føles det hyele så overvældende og fandes uoverskueligt.
Jeg står lige bag ved dig, og jeg griber dig.
Jeg lover dig, at du ikke vil falde længere, end du selv kan komme op igen søde lige meget udfaldet af dette forsøg.
Vi klarer det sammen.
Tænker på dig...
Kæmpeknus
Kære Amocca
Du er ikke den eneste, der har haft det sådan. Når man føler, at hele verden slår en kolbøtte uden at man ved om man vender op eller ned, så er det da klart at man ,synes at det også må påvirke alle andre imens. Man føler sig meget alene og fortabt, men nogen gange skal man helt ned og vende før man igen kan stige op mod lyset, så husk, at når det ser sortest ud, kan det kun blive bedre!
Prøv at lade være med at se det som dit sidste forsøg! Der vil måske vise sig noget, du slet ikke har haft med i dine beregninger.
Sender dig gode tanker.
evi
Søde, søde A.
Jeg tror jeg ved ret præcist, hvordan du har det lige nu... Jeg føler mig forfulgt af uheld og nu ligger jeg syg herhjemme og har ondt af mig selv... Samtidig har jeg dårlg samvittighed over at have det sådan, fordi jeg ved, at der sker værre ting rundt omkring i verden end det der sker for mig. Men alt er jo relativt og jeg forholder mig retten til at gennemgå denne proces på min måde -giv dig selv lov til at ramme bunden... måske er det den eneste vej op igen!
Tanker S.
Kære Amocca
Jeg tænker, at du måske skal lade være med at orke det hele. Giv dig tid til at reflektere, tid til at være træt og tid til at være trist og håbefuld i een og samme hat - tid til dig selv!
Du er så god til at drage omsorg for andre - nu er det måske tiden, at du fordyber dig i dig selv.
Om ikke hele verden, så vil jeg i al fald vente i "åndeløs og angstfyldt spænding" på, om det denne gang skulle lykkes for dig.
Jeg håber det og tænker på dig.
Caf
Kæreste lille du Amocca
Ingen er mere betydningsfuld end en selv og vi andre er bestemt ikke "ligeglade" - men hvor er det svært ikke at træde forkert. Så glem alle forpligtelserne en gang imellem og tag dig af dig selv. Og så håber vi bare på at det denne gang går som ønsket, så I kan få nogle kopier.
Svgr.
Tjah Amocca ... du er jo ikke alene ... been there - done that ... eller er der - prøver det - laver filmen og bær t-shirten ...
Det er noget fårking skidt når verden vælter, og man ikke kan se hvordan man skal rejse sig igen ... men det gør vi - fordi vi er stærke - fordi vi kan klare alt det der blir smidt på vores skuldrer ... jeg er selv i elendig stand sådan rent mentalt lige nu - det ved du jo - men jeg ved at jeg nok skal rejse mig igen - jeg har gjort det før og agter heller ikke at blive hernede denne gang ... og det ved jeg at du heller ikke vil ... det er du alt for meget en fighter til ...
Din angst og din nedtrygthed er helt forståelig - dem der beder dig om "at tage dig sammen og tænke på noget andet" er dem, der aldrig selv har siddet dér, i det helt, helt sorte hul. De kan undskyldes med uvidenhed, men de gør ikke livet på nedtur nemmere. Mange kærlige tanker og knuz. We love you!! MI 55
tak for jeres mange kommentarer ...
Og så lige til de familiemedlemmer der har svaret - det er ikke jer der er "ligeglade" - det er såmænd hele verden ;o) det er lidt svært at lave om på...
Da meget af vores uddannelse er baseret på gruppearbejde er det svært at sige "skidt med skolen", da det ikke kun går ud over mig selv...
Men jeg må se om jeg kan finde en balance...
Post a Comment
<< Home