Hank åd småkagerne

Jeg ved ikke om der er nogen af jer der har set "Me, Myself & Irene"* - en film med Jim Carrey og Rene Zellweger. I filmen spiller Carrey Charlie, en behagelig og flink politibetjent, som aldrig bliver vred eller siger fra... Indtil han en dag bryder sammen og udvikler spaltet personlighed. Hans alter Ego, Hank, er ubehagelig, grov og gør som det passer ham - helt uden hæmninger...

Er der nogen der kan se ligheden?

Jeg er normalt Charlie. En meget rolig og privat person, jeg viser sjældent følelser offentligt, jeg har en engels tålmodighed og er utroligt konfliktsky, det betyder at jeg meget sjældent bliver vred (ihvertfald ud af til), jeg skælder praktisk talt aldrig ud og jeg siger sjældent fra (karaktertræk der iøvrigt har været grobund for en glorværdig karriere indenfor kundeservice).

Men som niveauet af Suprecur stiger i min krop, så falder hæmningerne een for een...

Og pludselig er jeg Hank! Jeg tuder i fuld offentlighed over en sang, en uventet nyhed, et tvprogram osv. Jeg hidser mig op over åndssvage ting fuldstændigt uden grund, og siger lige hvad der kommer ind i mit hoved, uden den store tanke på konsekvenserne... og jeg åd en hel pakke Karen Wolf Kakaosnitter uden at blinke!

Nogen gange frygter jeg, at Hank i virkeligheden er mit sande jeg, at han bare venter i kulissen indtil næste pust fra næsesprayen sender ham i aktion igen... Jeg ved det ikke....

Der er dog een ting jeg ved: Det var Hank der åd småkagerne!


*Filmen kan anbefales hvis man er i humør til en Jim Carrey film med tilhørende plattituder...