Bitre bitches blogger bedre

Overskriften er desværre en sandhed. Jeg kan ikke skrive, fordi jeg ikke er bitter længere... Hvor sært er det lige?

Jeg har det så godt, jeg er glad og fro og netop derfor har jeg måttet opgive min tidligere yndlingsbeskæftigelse - nemlig at skrive.

Hende den bitre er skrinlagt og med hende døde bloggen åbenbart. Trist (eller er det?) men sandt...

Hvad der dog er virkelig sært, og som jeg har funderet en del over, er, hvorfor jeg ikke kan skrive om ting der gør mig glad? Jeg har prøvet, virkelig, tro mig! Men det virker ikke. Det bliver noget platværk - som end ikke jeg selv gider læse... og hvorfor skulle andre så?

Og hvis ingen gider at læse det, så er der virkelig ingen grund til at skrive det, for at være helt ærlig. Vel?

Så for nu, er jeg vist den der er smuttet. Forårssolen, min hund og agility-konkurrencebanerne kalder. Jeg vender tilbage hvis bitterheden en dag indfinder sig igen...

Indtil da, må I nok leve med den larmende stilhed og vide, at det er et godt tegn.

For bitre bitches blogger bare bedre!

B(l)og?

Jeg grubler i øjeblikket... Det er grunden - eller ihvertfald en af dem - til at der er så stille herinde... Jeg grubler.

I årenes løb, er jeg flere gange blevet opfrodret til, at forsøge at få bloggen udgivet som bog. Mest af venner og familie, skal siges, men også af enkelte "fremmede" objektive individer. Hver gang er jeg selvfølgelig blevet vældigt smigret, men har vægret overfor ideen alligevel...

Denne vægring har mestendels skyldtes, at jeg synes bloggen var ufuldstændig. Den manglede en afslutning. Og historier bør have en form for afrunding, ellers vil læseren sidde tilbage frustreret og med en følelse af at være blevet snydt på en eller anden måde...

Efter nytårsindlægget ringede min søster og sagde de magiske ord: "Der er din afslutning!" Og hun har jo egentlig ret. Nytårsindlægget kunne sagtens være en afslutning. Tydeligvis har ordene deri, ihvertfald været definitive nok til, at jeg ikke har skriblet i over en måned... Så måske er det min afslutning...

Men... Den anden del af vægringen ved at få bloggen udgivet er, at jeg ikke er sikker på, at der er et marked... Hvorfor skulle nogen ønske at købe noget, som de kan læse ganske gratis på internettet? Altså udover mine venner og familie, som selvfølgelig ville købe den, blot for at have den stående i reolen... Men ville andre?

Men hvis vi nu gemmer denne bekymring lidt af vejen, og leger med tanken om at gøre det. Ville man så blot tage revl og krat med? Jeg skal jo være den første til at erkende, at der er indlæg af svingende kvalitet herinde, og de nok ikke alle er nødvendige at dele med verden...

Men hvis man udvalgte forskellige gode indlæg og lod dem være bogen, ville man ikke miste en del af kontinuiten i historien... Eller er kontinuiteten irrelevant her, da bogen måske mere skal være en følelsesrejse end den reelle rejse gennem behandlingssystemet?

Ja, gode råd, tanker, meninger og input er meget velkomne

Bogstavet F

F står for Februar. Februar måned er, mere eller mindre altid, den måned jeg bliver ramt at vinterdepression. Den måned hvor alt synes sortest og allermest ligegyldigt, og hvor jeg stiller spørgsmål til alt i mit liv... Således også denne februar, men eftersom det er sket så mange år i træk, tager jeg det ikke helt så alvorligt længere som jeg plejede... Og det er nok egentlig en meget god ting...

F står for Forår. For selvom det kun er februar, så er der forårsbebudere på vej i det kolde solskin. Og når man er sådan en med egen have, kan man pludselig se det meget tidligere end man plejede at kunne... Ååååh, det er dejligt med løftet om hvad der snart kommer...

F står for Fryseæg. For når det er forår, så må det vel også være ved at være tid til den slags pjat igen, ikke sandt? Jeg tænker marts, måske april... Der var noget med en pagt med Freudika, mon den kan holde i så fald?

Mandefald

Eller bør det hedde kvindefald? Hold da op... Hvad sker der dog med vores elskede Blogland?

Ok, jeg er med på at her har været stille i et stykke tid, men alligevel... Jeg måtte med skræk indse, at noget der mindede om halvdelen af mine links i linkssektionen nu er blogs med store ”lukket” skilte på...

Det begynder jo at minde om en spøgelsesby herinde efterhånden...

Nå, men nu er der ryddet op i linkssektionen... Kan det gøre det ud for julerengøringen, monstro?

Og nu, hvor jeg alligevel er i gang med at skrive om ingenting, så kan jeg jo ligesågodt fortsætte, med at fortælle jer, at eksamensresultaterne er udskudt til efter jul – hvilket er dødirriterende, for så ved jeg stadig ikke om jeg er købt eller solgt – men det er der jo ikke noget at gøre ved...

Og på en mere fantastisk note kan jeg så fortælle jer, at efter mange mange timers arbejde i de sidste par dage, ja så er der, sådan helt officielt blevet sat det sidste punktum her til aften, lige omkring kl 22. Så jeg kan med stolthed i stemmen råbe: "Jeg er fææærdig..." I morgen står den så bare på print og indbinding...

Åååh, det er da en ren velsignelse at kunne skrive her og ikke mindst at tænke på..

Renovering af kaffebaren

Jeg synes efterhånden, med snart 2 år på bagen, at kaffebaren trængte til en gennemgående renovering. Dette har selvfølgelig ikke noget med at gøre, at alle andre skifter look og er vildt trendy eller noget - nej nej - sådan nogle medløbere er vi ikke her på Amoccas Kaffebar, det er blot en saglig konstatering af, at her trænger til en klat maling og et par nye duge på bordene...

Og det har kaffebaren så fået. Det er første gang jeg har vovet mig ud i noget så kompliceret som dette i forhold til html-halløj, og på trods af at jeg har fået meget meget meget (det kan ikke siges nok gange) hjælp af min kære mand, så vil jeg på forhånd undskylde evt. skønhedsfejl. Disse vil blive rettet med tiden, hvis og såfremt de skulle indfinde sig…

Og jeg kan se på sidste post, at jeg ikke nåede at skrive dette indlæg før første nævenyttige snude – aka RikkeS – havde set det nye design, men nu er det altså helt og aldeles offentliggjort – håber I synes om det…

Så nu håber vi på, at dette nye look vil inspirere indehaveren - yours truly - til at servere nogle lidt mere ophidsende indlæg end hendes eksamensresultater, og at vi igen kan lokke masser af folk til at nyde udsigten fra kaffebarens hyggelige vinduer.

God fornøjelse!

Besøgstid i tal

Frøken Hat var jo spændt på hvad artiklen havde at sige for mine statistikker her på bloggen, og sandt at sige var jeg da også selv en smule nysgerrig, så det blev selvfølgelig undersøgt....

"Og så er jeg spændt på at høre til statistikken på din blog i den næste uges tid. Tror der bliver et forfærdeligt rend her... ;-)"

Der er selvfølgelig ikke gået en uge endnu, men det ser ud til at Hendes Verdens læsere ikke ligefrem er de store nethajer, for selv om jeg da kunne klare et pænt antal besøgende mandag d. 15. maj, så kan det på ingen måde slå den stående rekord. Og siden mandag har tallet været støt faldende igen, ned til de sædvanlige ca. 100 daglige besøgende...

Mandagens besøgstal så således ud:

Dato	Page loads	Unique visitors	First time visitors	Returning visitors
15-05-2006	203	139	42	97

Og det er da fint, det er da absolut ikke en statistik man kan klage over på nogen måder, vel? Jeg mener 139 besøgende, ud af disse har 97 af de sædvanlige hoveder været forbi og 42 nye mennesker har logget på. Det kan man godt være stolt over som indehaver af kaffebaren.

Men den stående rekord blev som sagt på ingen måder slået. Denne blev sat d. 22. december 2005, den dag sidste forsøg endte i fiasko. Det var en helt almindelige torsdag lige før jul, hvor himlen faldt ned, men besøgstallene.... ja de gik sandelig op:

Dato	Page loads	Unique visitors	First time visitors	Returning visitors
22-12-2005	405	206	44	162

206 mennesker slog vejen forbi kaffebaren denne skæbnesvangre dag. Ud af disse var der 162 faste læsere og 44 nye. Sikke en dag...

Men selvom besøgstallene måske ikke er fløjet i vejret, så kan jeg berette, at der er kommet mails fra nær og fjern, ja helt så langt væk som Finland har man læst artiklen - så lidt har jeg da fået ud af mine "15 minutes of fame"...

Du er den...

Så render man rundt her i sin egen lille vrede bitre navlebeskuende verden, og opdager først flere dage senere at man er blevet tagget i en leg...

Og så må man jo hellere opføre sig pænt og lege med de andre børn - for det siger ens mor jo at man skal, ikke sandt?.

Så hermed Amoccas 4 meme's.

åh suk - det starter skidt kan jeg se...
denne første del af legen er opfundet for at håne mig ikke sandt? For at jeg skal blive nødt til at indrømme, at jeg har arbejdet samme sted siden jeg var 15 år gammel... med få undtagelser... Jaja, men så må jeg vel indrømme det...

Når man siger:"Kom og se giraffen..." så mener man mig! I bogstaveligste forstand...

4 jobs jeg har haft:

• Ungarbejder i Toys R Us
• Gruppeleder i Toys R Us
• Tilkaldeassistance i Toys R Us
• Projekt Koordinator hos Innovex UK

Hmm... nr 2 er også svær - men på en anden måde... det er svært kun at vælge 4, kan man få flere kategorier? så som 4 cheesy film jeg kunne se igen og igen og 4 gode film jeg kunne se igen og igen?
Det vælger jeg at man godt kan....

2 x 4 film jeg kunne se igen og igen:
Cheesy:

• Dirty Dancing
• Top Gun
• A Chorus Line
• Pretty Woman

Gode:

• Ground Hog Day
• Ringenes herre
• Livet er smukt
• Star wars

Så når vi ned til nr 3, den er ikke svær... jeg har boet mange steder, men alle sammen inden for relativt samme område... Altså fx har jeg boet ikke mindre end 6 steder i Århus og omegn, og 4 steder omkring London... men lad os nu holde os til reglerne, eftersom jeg snød ovenfor.

Fire steder jeg har boet:

• Århus
• Odense
• Åbenrå
• London

Det der med at se TV, det skifter meget for mig. Og i øjeblikket ser jeg faktisk slet ikke TV. Jeg har alt for travlt på min computer ;-) Men når jeg engang imellem gør, så kan jeg snildt finde 4 serier der kan underholde mig...

Fire TV-shows jeg godt kan lide at se:

• CSI
• Extreme make-over: Home Edition (det er da også en slags serie, ikk?)
  
• Sex & The City
• Frasier

Ja, jeg kan ikke underholde med særligt eksotiske steder, jeg må jo ærligt indrømme, at jeg sådan rent teoretisk aldrig har været uden for Europa. Jeg har godt nok været på Fuerte Ventura, som ligger ved nordafrika, men det hører jo under spanien, sååå....

Fire steder jeg har været på ferie:

• Frankrig
• Polen
• Spanien
• Italien

Ok, det vil være pinligt at skrive sin egen blog på, ikk? Men jeg kommer her jo dagligt - bare liiige for at tjekke... Ok, ok, jeg lader være ...

Fire websites jeg besøger/bruger (dagligt):

• google.dk
• bibbub.dk
• asb.dk
• jp.dk

Jeg er så kræsen at det er pinligt, derfor er denne kategori heller ikke sååå god for mig at svare på, men svare skal man jo :-)

Fire favorit retter:

• Pitabrød med kebab
• Spaghetti med pølsesovs
• Risret med kylling
• Toast - ja, jeg ved godt det er latterligt, men jeg kunne leve af toast hvis jeg fik lov haha

Fire steder jeg godt gad være lige nu:

hmmm... et andet sted, som fx for 10 år siden (er det overhovedet et sted... sikkert ikke, men ihvertfald bare et sted hvor denne virkelighed ikke var min... x 4

Fire bloggere jeg tagger:

• M.S - fordi jeg ikke har snakket med hende i århundreder og savner hende på msn ;-)
• Frøkenhat - fordi hun er helt ny og det er en god måde at byde hende velkommen på
• Qvinden - fordi hun da vist har haft pause længe nok nu :-P
• Maria G - fordi jeg savner at høre fra hende...

Det er da også en måde at fejre det på...

Tænk engang: d. 15. september 2004 skrev jeg mit allerførste (og yderst kedelige) indlæg i bloggen. Så i går kunne jeg fejre eet års jubilæum. Jeg havde faktisk selv glemt det igår, og fik derfor ikke gjort noget for at markere dagen, men det var der så en anden der valgte at gøre for mig...

Jeg har nemlig haft besøg af min allerførste "troll" idag. Ordlyden i troldens kommentar, er ikke særligt intelligent, eller interessant i denne henseende, men det faktum, at denne kommentar er her overhovedet, se det er interessant.
Man kunne vælge at opfatte kommentaren som en fornærmelse, men det ser jeg ingen grund til. Istedet vil jeg betragte den som en kompliment. Og hvorfor så det, spørg I måske jer selv?
Jo, jeg er af den klare opfattelse, at det, at jeg har fået besøg af en troll, er en sikker indikator for, at min side er populær og velbesøgt - der er jo ingen grund til at forsøge at lave ballade, et sted hvor der ikke er nogen der gider, at reagere på balladen, og det er jo det en troll vil...

Troll
One who posts a deliberately provocative message to a newsgroup or message board with the intention of causing maximum disruption and argument

kilde: Urban Dictionary

Hvis man sammenholder troldebesøget med statcounter, som viser 109 daglige besøg gennemsnitligt, så synes jeg egentlig at jeg har grund til at være stolt af mig selv og glædes over kaffebarens popularitet. Og det er da også en måde at fejre et jubilæum på, ikke?

Endnu et nyt ansigt

Og denne gang er jeg først haha tag den, alle i ferieskiderikker...

Jeg vil gerne have lov til at byde Qvinde velkommen, i vores eksklusive klub af kvindelige infertile bloggere. Jeg håber du vil nyde vores selskab, og at du vil finde lige så stor glæde ved at skrive og få kommentarer på dine tanker som jeg har fundet.

Tag en kop kaffe på husets regning og se dig lidt omkring.

Blogworld

Jeg elsker min blog, jeg elsker at skrive på den, jeg elsker at få kommentarer. Jeg elsker at linke mig selv videre, fra blog til blog til blog, og pludselig ende steder man aldrig havde forestillet sig man ville komme. Hvad skulle jeg foreksempel have til fælles med en sort amerikaner, som er bøsse og buddhist? Intet! Men jeg læser alligevel på hans blog, fordi jeg synes den er spændende.

Det er derude, i den engelsksprogede verden, at blogsene virkelig kommer til deres ret. Det er derude man finder kendisser med egen blog, og blogs med op til 350 kommentarer på hver eneste indlæg. Det er derude, at blogs kan "ændre verden". Jeg har overvejet nogen gange om man burde have skrevet på engelsk? Men mit emne er så følelsesmæssigt nært for mig, at jeg er ret sikker på, at beslutningen om at skrive på mit modersmål var den rigtige.

Når man skriver på dansk er man også lidt mere beskyttet. Der er trods alt kun så og så mange danskere. Du udstiller ikke din verden til hele verden, kun til hele Danmark. Og det er ligesom lidt mere privat alligevel på den måde. Jeg har ingen ide om hvor mange husstande der er i Danmark, eller hvor mange af dem der har computere med internetopkobling. Men jeg går ud fra, at vi taler om et par millioner. Det er jo ikke så slemt.... ;-)

Nogle gange føler jeg, at jeg burde have gået i gang med at blogge længe før. For det er jo noget jeg nyder, så meget. Men hvad skulle jeg have skrevet om, spørger jeg mig selv? Mit liv som Århusianer? Der er nok en grund til, at jeg først startede med at blogge, da infertiliteten blev en del af mit liv.

Som sagt, så elsker jeg min blog. Og den bliver mig mere og mere kær, for hvert indlæg jeg skriver, for hver kommentar jeg får tilbage. Men fra jeg startede bloggen tilbage i august/september 2004 og til nu, har den ændret karakter.

Den var oprindeligt ment som intet andet end en slags kalender, som familie og venner kunne kigge i, og holde øje med hvor vi var i behandlingsforløbet. Men bloggen fik sit eget liv, som månederne gik, og nu handler den både om, at vise venner og familie hvor vi er i forløbet, men også om barnløshed generelt og infertilitet up close and personal. Og det passer mig fint.

Og så er vi tilbage til anonymiteten og inde/ude af skabet diskussion igen, den har vi taget før på andre blogs. Jeg er som sagt ude af skabet. Næsten alle i min familie har URL'en til min blog, har de den ikke, skyldes det sikkert, at de ikke har internet.

Det er måske paradoksalt, at nogen skulle ønske at publicere deres dagbog på nettet, idet en dagbog i bund og grund er noget meget privat og intimt - og nettet er det absolut modsatte. Men, det viser sig jo, at de gode kommentarer er mange mange flere end de dårlige, så selvom du udstiller dig selv, så synes jeg at det er det værd.

Og som sagt drejer det sig næppe om mere end potentielt et par millioner brugere.

Men det er jo potentielt. Og ikke reelt. Statcounter fortæller mig, at jeg i gennemsnit har 51 besøgende om dagen. Det er faktisk mange. Ud af disse, er 42 gæster der har været her før. Så jeg har altså også mange gengangere. Det er jeg super glad for. Jeg ved, at mange af disse gengangere, er mine bloggende infertile medsøstre, nogle af dem er kvinder der "kender" mig fra fora rundt omkring på nettet. Og jeg er glad for at have så mange cybervenner, der læser og svarer så trofast.

Men mange andre mennesker, venner og familie fra den virkelige verden, læser også denne blog er det gået op for mig. Flere end jeg troede. Og det er dejligt, når de engang imellem stikker hovedet ud af busken og siger, at de er her... Det glæder mig....

Så tak til alle der læser med, både cybervenner, venner ude i den virkelig verden, familie og også til helt fremmede, som blot føler en trang til at udtrykke deres mening i en kommentar.

For det er vel i kommentarerne, at bloggen virkelig får et liv. Indtil der forekommer en dialog er den vel blot en flad side med skrift på. Men når folk reagerer på mine indlæg - om det er så er med latter, tårer, vrede eller eftertænksomhed - så får bloggen et liv. Et liv som nogle gange fører den i retninger man ikke selv havde regnet med... Og det er det der gør det så sjovt og spændende at blogge.

Så tag en ny kop kaffe på min regning og nyd en rundtur i blogworld. I kan gøre det ved at følge mine links i venstre spalte, ved at følge dem jeg har lagt i dette indlæg. Eller i kan lade skæbnen føre jer...

Internationale relationer

Jeg har i løbet af den sidste uge tiltrukket brugere fra 8 forskellige lande: USA, Mexico, Ungarn, Norge, England, Spanien, Portugal og Danmark. Dem fra Danmark og Norge kan jeg forstå. Men gad vidst hvordan de andre er endt her? De har næppe fået hvad de kom for, eftersom hele sitet er på dansk....

I mandags havde jeg iøvrigt rekordhøjt antal besøgende på siden. 80 besøg på een dag! Min tidligere rekord lå på 59 daglige besøg - så det var noget af et hop.

Ak ja, hvad man dog ikke kan bruge statcounter til.

Tillykke til Sille

Vi er jo efterhånden mange barnløse/infertile bloggere, min links liste vokser støt og roligt, og det er jo dejligt at vide at man ikke er alene.

Jeg ved ikke om mine gæster klikker sig videre via mine links. Men idag vil jeg gerne have lov til at opfordre alle til at besøge Silles blog, der er vidunderlige nyheder og Sillepigen har brug for et kram...

Det er blevet så moderne...

Ja, på de andre blogs jeg læser med i, er det blevet så moderne ;-) at reflektere over bloggens indhold, formål og brugere. Så jeg vil da hoppe med på trenden... (man er ved medløber haha).

Min blog er, i modsætning til mange andre blogs, ikke 100% anonym. Og det har heller aldrig været meningen. Bloggens adresse blev givet til Gud og hvermand da jeg startede den, da dens oprindelige formål var at give familie, venner og bekendte information om hvordan vores forløb på Skejby skred frem...

I den mellemliggende tid er der flere andre der har koblet sig på, og det er oftest netbekendte der skriver kommentarer herinde. Jeg tror dette hænger sammen med, at venner og bekendte ofte ikke ved hvad de skal skrive til mine indlæg. Det er også helt i orden...

Jeg tænker nogen gange over om der mon er mange af dem, bloggen oprindeligt var tiltænkt for, der læser med. Men det må jo være op til dem, om de vil gøre sig synlige ved kommentarer eller ej.

Nu hævder jeg så at bloggen ikke er anonym og alligevel bruger jeg ikke mit rigtige navn. Dette kan måske undre nogen, men nu har jeg heddet Amocca på nettet så længe, at det navn bare hænger ved når jeg er online. Fx har jeg nogen gange problemer med at underskrive mine e-mails med mit rigtige navn, da det ofte synes mere "rigtigt" at bruge mit alias: Amocca...

Men tak til alle mine læsere, fordi I hænger på, om I så er andre bloggere, forumvenner, tilfældige forbipasserende, venner eller familie.
Om I vil give jer til kende herinde må være helt op til jer. Jeg kan jo se på min "counter" at jeg har besøgende hver dag - og det er nok for mig :-)