Teststikkeri
Jeg har netop siddet og kigget lidt på mit "junkie-kit", som vores puregoninjektionspen så kærligt omtales herhjemme. Vi havde fået to testnåle og en testampul med hjem fra sygeplejerskekonsultationen, men det var jo ikke noget vi havde tænkt nærmere over - der var jo læææænge til. Så det har blot stået i en pose og ventet...
Nu synes jeg så, at det var på tide at kigge lidt på det. Så jeg loadede puregon pennen med testampullen; satte en nål på og gav mig til at stikke en banan til døde! (ja det var altså alt jeg lige havde liggende der kunne gøre det ud for en hudfold hehe)...
Det gik jo fint med at dosere og stikke i den, og selvom jeg ikke selv måtte bruge noget af det der var i testampullen, tænkte jeg at jeg vel alligevel godt kunne øve mig i at stikke mig selv - med den anden testnål...
Som tænkt / sagt, så gjort. Det var nemt, 3 lette skridt:
1)Fjernede testampul og satte ny nål i.
2)Greb blegfedt maveskind i venstre hånd, junkiepen i højre ...
3)og vupti: et stk. kylling ....
Efter en del falske starter og pludseligt stoppede tilløb, fik jeg dog taget mig sammen og fik den stukket igennem flæsket. Og da jeg først havde gjort det een gang, kunne jeg jo også gøre det igen og igen. Og så lige to gange mere for at vise til manden at det kunne jeg altså godt ;)
Så jo, jeg er klar til torsdag nu :D Bare kom an sprøjter, bare kom an...
7 Comments:
FLOT GÅET Amocca.
Så kan de bare komme an nu hva - man føler sig helt høj efter det første vellykkede stik ikke?
Hvordan med dit rygestop - hvad har du gjort? Jeg vil SÅ gerne stoppe igen.
Kh
Jeg har fået akupunktur for at tage trangen - og det har virkelig hjulpet! Jeg har da stadig lyst til at ryge - ingen tvivl om det... men jeg BEHØVER ikke at ryge... og der er en stor forskel ;)
Held og lykke med det
Amocca
Ja, man skal bare lige over den der grænse. Jeg må dog indrømme, at jeg måtte forcere grænsen igen ved fryseforsøget, da jeg skulle tage ægløsningssprøjten.
Godt gået!
Kh Søs
Godt gået! Både med rygestoppet og selvstikkeriet! Jeg endte selv med at vare pavestolt af begge dele.
Må jeg anbefale at afslutte stikkerutinen med et lille stykke god chokolade som prikken over i'et?
Kærligst
Sådan Johan!
kender godt den der "YES!!!"-følelse når man har stukket!
Iøvrigt, hvor er det flot med dit vellykkede rygestop!
Total OPTUR!
P.S. jeg har også fået blog :o)
Jamen hej med dig Gitte - så må vi jo lige ændre dit link ;)
amocca
pas nu på at du ikke li'e plusli' lækker som en hullet si!
Knuz
Post a Comment
<< Home