4 på stribe
Så oprandt dagen for ægudtagningen... Og for at starte med det vigtigste først, vil jeg gerne henvise til overskriften ;) Ja, i så rigtigt... Der var tydeligvis Happy Hour på Skejby, så vi fik dobbeltop på æg i forhold til hvad de havde set på scanningen i tirsdags.
Dagen startede med stor nervøsitet. Jeg var klar til at tage afsted klokken kvart over 7.... jeg ville bare have det overstået! Var så forfærdelig nervøs for om det skulle gøre vildt ondt, om de to sidste æg var gået til, om jeg havde haft spontan ægløsning ... Ja, you name it, så var jeg nervøs for det...
Klokken lidt i 8 fik jeg rusket liv i manden og givet ham hans lille plastikbøtte ...(vi havde en samtale den anden dag om brugervenligheden af disse plastbøtter - og vi må ærligt sige at denne model er en del bedre end den vi fik til den oprindelig sædprøve tilbage i september sidste år... ...derefter havde vi en samtale om hvad der dog var sket med vores liv når brugervenligheden af sædprøvebøtter var et samtaleemne *ruller med øjnene*... nå, det var et sidespor!)
Manden får ordnet sin del af aftalen - ikke een af hans yndlingsbeskæftigelser ;) og beholderen bliver stoppet ned i mine bukser mens han går i bad. Mens han tager tøj på sluger jeg de smertestillende piller vi fik med hjem i tirsdags.
2 paracetamol og 1 Halcion (Halcionen er en meget lille lyslilla pille - men for fanden den må have en høj gadeværdi ;) ) og så afsted mod sygehuset. Reaktionen på pillerne indfinder sig næsten omgående, og da vi ankommer er jeg seriøst "fuld" af pillerne og sejler omkring.
Selve ægudtagningen går fint. Det er ubehageligt, men ikke noget man ikke kan holde ud. På enkelte tidspunkter gør det virkeligt ondt... men kun meget kortvarigt.
Efter indgrebet sov jeg een time på hospitalet og da vi kom hjem sov jeg to timer mere - føler mig stadig lidt ulden i kanten. Men medicinen må være ved at være væk nu, for det begynder at gøre ondt i de nedre regioner...
Uvant som det er at skrive, ja så kan mandag morgen faktisk ikke komme hurtigt nok. De ringer til os fra Skejby mellem 8 og 9 mandag morgen, og så må vi håbe at beskeden fra dem er, at vi skal ind samme formiddag og have sat 2 æg op igen. spændende! .... God påske til alle!
7 Comments:
Ej hvor dejligt at der lige var 2 æg mere og at de alle 4 er fine.
Jeg håber virkelig at de alle bliver befrugtet og deler sig fint.
Held og lykke fra mig.
Krydser finger for at de er fire vinder æg, og der er til at sætte op på mandag og til fryseren.
Krydser alt hvad krydses kan
Anne
Aaaaalt mulig held og lykke :0)
Sådan johan!!!
Hvor godt!!!
Fortsætter med at krydse alt hvad jeg kan for dig og de fine påskeæg!
Godt begyndt er halvt fuldendt... Dejligt med lidt påskesurprise, det får helt ny mening det der med at finde æg:-)
Jeg glæder mif til at høre mere Amocca, held og lykke med det!
Knus Søs
Søde dejlige pige
Åh hvor herligt at selv de fine høje herrer kan blive snydt!
Nyd nu din week-end, det er måske den sidste i dette liv som "kun" Anna!
Knuzer fra Mutti
4 æg yes godt gået amocca....
Nu krydser jeg igen, alt hvad jeg kan for, at de vil arte sig pænt, og at I skal til Skejby imorgen for at få lagt 2 æg tilbage.
Kærlige tanker fra M.S
Post a Comment
<< Home