Amoccas Nytårstale

Hvis man skal nå at skrive en nytårstale, så skal det da vist til at være, eftersom året 2009 jo er flere dage gammelt allerede...
Og i år synes jeg faktisk det er på sin plads, at få skrevet en nytårstale, da 2008 virkelig har været et år med store forandringer, forandringer der fortjener at blive nævnt...

2008 var året, hvor jeg endelig indså, at jeg nok næppe fik skrevet mit speciale, og dermed også året hvor jeg indså, at jeg måtte ud og søge arbejde alligevel, et rigtigt arbejde, istedetfor at blive hængende i min egen personlige sutteklud af et job i Toys R Us. Og under store kvaler, frustrationer og angst for fremtiden blev ansøgninger skrevet og sendt. Og i april fik jeg så tilbudt et job som forretningsudvikler, på trods af det manglende speciale, på trods af hullet i mit CV, der skyldes behandlingerne på Skejby. Og det var enormt skræmmende og enormt spændende på samme tid...

Der er ingen tvivl om, at jeg er tryghedsnarkoman. Jeg har det bedst når jeg ved hvad jeg laver og er the "go-to-guy", den der ved alt... Og sådan kan det jo ikke være, når man er ny et sted. Men jeg arbejder på at lære og lære og lære, og en dag bliver jeg måske hende der ved alt, endnu engang...

Jobbet var med start i september, perfekt for mig. Det gav mig lang tid til at vænne mig til situationen, lang tid til overdragelse af mit tidligere job, lang tid til at trøste min tidligere chef hehe og mulighed for en god lang sommerferie, så jeg kunne få en hundehvalp hjem...

Og så kom Karla. Og vendte op og ned på alt. Hun trampede ind i vores hus og hjerter, med mudrede poter, hundehår i sofaen, sand i sengen, hundemad med fiskelugt og legetøj spredt overalt i huset. Og med hende fulgte latter og i starten også lidt tårer. For uanet antallet af ben på ens yngel, så er bekymringerne mange af de samme. Spiste hun nu nok, hvorfor sov hun ikke når hun så tydeligvis var træt, havde hun ondt, hvorfor pev hun osv osv...

Efter 14 dage med Karla kom Hr. G's operationsdato. Og man må sige, at lige så stor en omvæltning det var at få Karla ind af døren, mindst lige så stor en omvæltning har dette været.

Der gik selvfølgelig en tid med at hele og sørge for at han spiste det rigtige, på det rigtige tidspunkt osv. Men efter relativt kort tid var han egentlig tilbage til normalen, blot med mindre appetit og, efterhåden som kiloene raslede af, med større livsglæde.
Det har været fantastisk at være vidne til. Han er blevet en hel anden, eller rettere: han er blevet sig selv igen. Han ligner også sig selv igen... Jeg var skrækslagen i starten, da han proklamerede han skulle opereres, men kendte heldigvis et par stykker der var gået operationen igennem uden nævneværdige problemer... Men stadigvæk... Det er et stort indgreb, der ville ændre hans (og dermed vores) liv for bestandigt.

Men det var en fantastisk beslutning, og det er gået så godt. Jeg har fået en helt ny mand. En gladere, mindre og meget mere aktiv mand. Der er ingen tvivl om, at operationen og de mange kilo der rasler af har været den helt store faktor i at gøre ham gladere, men man skal heller ikke underkende min indflydelse her. Det at jeg er blevet gladere, har uden tvivl også en hel del med sagen af gøre.

Så det hele bider lidt sig selv i halen, jeg er blevet gladere på grund af hunden og Hr. G's operation og vægttab og Hr. G er blevet gladere på grund af operationen, vægttabet og at jeg er blevet gladere. Og det er jo en god cirkel, så det skal man ikke klage over...

Så for at opsummere, så bød 2008 på nyt job, ny hund og ny mand! Et indbringende år må man sige...

2009 bliver endnu et godt år, det er jeg sikker på. Det byder forhåbentlig på en løsning på menstruationssmertehelvedet, på adoptionsansøgning og forhåbentlig senere godkendelse, på nye projekter på jobbet og på agilitytræning med hunden til sommer...

Præcis hvornår disse ting vil hænde kan jeg ikke udtale mig om, så for nu vil jeg nøjes med at håbe at I alle havde en dejlig start på det nye år og slutte med et nytårsbillede af mig selv og babyhunden og ønske jer alle et glædeligt og lykkebringende 2009.

Amoccas nytårstale

Året 2008 er få timer gammelt, og her sidder jeg i min sofa just hjemvendt fra nytårsfest i Århus... Grunden til vor tidlige hjemkomst er ikke, at alderen er begyndt trykke, men derimod en grum omgang influenza eller omgangssyge eller hvad det nu er jeg lider af... rask er jeg ihvertfald ikke... Men nok om det.

På vejen hjem i bilen, sad vi og snakkede lidt om, hvilket år det havde været og hvilket år det mon ville blive... Og nu sidder jeg som sagt her i min sofa, og så er det vel naturligt, at fortsætte samtalen fra bilen, via bloggen, som en nytårstale om 2007...

I sidste års nytårstale skrev jeg, at året 2007 ville blive et anderledes år, det havde jeg helt ret i, dog ikke på den måde jeg havde forventet...

2007 blev ikke året hvor jeg fik skrevet mit speciale, det blev heller ikke året hvor jeg bestemte mig til at tage bjørnetjenesten ude på Skejby, og det blev heller ikke året hvor vi fik taget stilling til om adoption var sagen for os...

Til gengæld blev 2007 året hvor vi tog imod et tilbud om et forsøg på Herlev, det blev året hvor vi pludselig stod med 3 fryseæg efter at have troet i flere år, at mine æg var totalt skod... Det blev også året hvor vi pludselig stod som husejere, og dermed året hvor jeg kunne ytre sætninger som: "Jeg har været i haven..", for første gang i mit liv.
Og så blev det året hvor jeg faktisk blev lidt glad igen, en ting som jeg tror mine omgivelser har sat megen pris på. Et år hvor jeg faktisk har kunne leve lidt igen og kunnet fokusere på lidt andet end min sorg, min elendighed og min barnløshed, og det er jo en god ting!

Så alt i alt må man sige, at 2007 faktisk har været et positivt år, alt til trods, og tro mig det var tiltrængt i denne husholdning... Vi blev gift i 2003 - i medgang og modgang sagde de i kirken. Men siden da har vi ikke haft ret meget andet end modgang, og nu synes vi egentlig at en smule medgang ville være helt på sin plads... Og sådan et år har 2007 faktisk været...

På trods af alt det det ikke var!

Jeg vil ikke begynde at spå om 2008, for jeg får sjældent ret når jeg spår, men jeg vile dog bruge denne anledning til at ønske jer alle et godt og lykkebringende nytår rundt omkring i de små danske hjem...

Jamen, det lover jo godt...

Året var knapt gået i gang før tingene begyndte at gå galt.... Nytårsaften valgte min halv-forkølelse, som jeg har døjet med i flere uger, at springe ud i fuldt flor, så jeg fik det ringere og ringere som aftenen skred frem...

Den 1. Januar valgte ponyen at kyle mig af. Præcis hvad der skete, er en lang historie, og det var vist mere synd for stakkels pony end det var for mig – og hun blev allerhelvedes forskrækket...

Dette ”akrobatisk fald fra lille hest” resulterede i ømhed i hele højre side og en eller anden form for forstrækning i hofte og lår, som gør at jeg stadig (næsten en uge senere) har smerter når jeg rejser mig fra liggende eller stående position...

Nå, men tilbage til 1. Januar, hvor jeg kommer hjem fra stalden humpende og har meget ondt af mig selv. Efter at have været hjemme i et par timer, begynder jeg på mystisk vis at klø overalt på overkroppen.... træls...

Et nærmere eftersyn viser, at jeg nu er den stolte ejer af en ryg og en front fuldstændigt dækket af små aflange røde pletter... WTF!?!

En tur ved lægen et par dage senere afslører, at jeg har fået ”Fransk Rosen”, som (måske) er en virus... men i alle tilfælde helt og aldeles uskadelig – hvilket jo er en god ting – men desværre også pænt langvarig (op til 6-8 uger med disse pletter kan jeg forvente) og pænt grim! Hallo! Jeg ligner en med pest eller spedalskhed eller noget...

Nå, men det skal altså gå væk af sig selv. Det gør forkølelsen og humperiet uden tvivl også, men altså... Hvor træls en start på året var det lige? Det lover jo godt for resten af 2007...

Amoccas nytårstale

2006 lakker mod enden, idag er jo årets sidste dag, så det må være tid til den årlige nytårstale her på bloggen.
Men før vi ser frem på året der kommer, så lad os lige se et år tilbage. I 2005 skrev jeg følgende om udsigterne til 2006:

Hver nytår i de sidste par år har jeg tænkt: næste år er du mor eller i hvert fald gravid. Næste år bliver bedre. Jeg vil ikke begå fejlen igen, og tro, at 2006 bliver et bedre år. Jeg ved, at jeg hverken er mor eller gravid næste år. Jeg tror at 2006 bliver endnu et lorteår, men i det mindste vil jeg ikke længere skulle leve i uvished og angst for fremtiden.

Og det er såmænd sandt nok: 2006 blev endnu et lorteår. Men jeg synes nu ikke angsten eller uvisheden forsvandt. Jo, angsten for hvordan det næste forsøg og det næste forsøg osv. skulle gå, men uvisheden for fremtiden hærger stadig...

2006 har været et mærkeligt år. I starten af året, da smerten efter sidste forsøg stadig var ny, rå og blødende var det præget af trangen til at stikke af fra det hele.

Det blev dog desværre hurtigt slået fast, at flugt ikke var en mulighed. Man kan ikke løbe fra problemet, hvis man selv er problemet, vel?

Men det der med at løse problemet var heller ikke så nemt, så i stedet valgte jeg en anden vej ud: fortrængning og fiksering på noget andet.
Denne nye fiksering, som egentlig var sund nok, er desværre gået noget i stå her i andet halvdel af 2006, men ideen med at prøve at fokusere på noget andet, har jeg da forsøgt at holde.

Midt på året blev jeg ”moster” igen til en smuk lille pige. Jeg havde haft det utroligt svært med min venindes graviditet, men da hun først var kommet til verden forsvandt al ambivalensen heldigvis. Hun er lige så yndig som sin søster – den lille – og jeg elsker hende allerede lige så højt.

Og som året begyndte at gå ned af bakke gjorde jeg desværre også... Tydeligvis har fortrængningen ikke rigtigt hjulpet, eller noget i den retning. Det er jo i hvert fald gået helt i kage for mig...

Nå, men tilbage til fremtiden, om man så må sige. 2007 bliver et anderledes år. Slutningen på 2006, og de ting der er sket må få konsekvenser.
Jeg har accepteret, at jeg ikke kan skrive mit speciale på 4 måneder i starten af året, og at jeg eventuelt skal tage et par af vinterens eksaminer om. Det betyder i praksis, at jeg har meldt SU’en fra, og at jeg i 2007 arbejder fuld tid samtidig med, at jeg får skrevet mit speciale i løbet af året – uden tidspres på grund af mangel på SU og så videre...

2007 bliver også året, hvor der skal besluttes definitivt, om vi skal tage imod den bjørnetjeneste fra Skejby eller ej, og om adoption er vejen for os...

Så 2007 bliver i sandhed et anderledes år. Efter denne forvirrende lange smøre er der vist ikke meget andet at gøre, end at ønske jer alle et godt og lykkebringende nytår.

PS! Har boykottet nytårsforsætterne i år, de bliver alligevel aldrig til noget...

Nytårsforsætter

Noget anderledes end sidste år, men her er de så...

Nytårsforsætter for 2006:

• Ryg mere
• Drik mere
• Lev mere
• Græd mindre

Amoccas nytårstale

Så gik endnu et år. I sidste års nytårstale skrev jeg, at jeg ikke mente at noget år kunne blive værre end 2004 – lad mig indrømme med det samme, at jeg var naiv og dum og tog grueligt fejl. Men hvad kan man forvente? Jeg var 30 år yngre end jeg er i dag.

Men lad os tage et tilbageblik på året der gik, for at forstå hvad det var der gjorde, at 2005 blev det år vi helst så slettet af historiebøgerne. For det startede jo egentlig ok – ja så ok som konsekvenserne af 2004’s besked om ufrivillig barnløshed nu kunne tillade.

I januar var vi glade og spændte på første forsøg, og i februar gik vi så i gang. I april måtte vi sande, at behandling ikke nødvendigvis betød graviditet. Denne sandhed fik vi også at føle i september og nu igen i december. Og sammen med denne triste nyhed måtte vi så også indse, at løbet var kørt. Vi var færdige – i alle henseender.

Sidste år skrev jeg, at en nytårstale bør være positivt reflekterende. Det er fandeme svært at reflektere noget som helst positivt ud af årets hændelser. Det har været det værste lorteår i mands minde, og selv hvis jeg fik begge ben kørt af i 2006 ville det ikke nå 2005 til sokkeholderne i lortethed. 2005 var året hvor verden faldt ned. Og jeg har endnu ikke fundet ud af hvordan man får den op igen.

Samtidig med det positivt reflekterende tilbageblik, som jeg ikke kan leve op til, bør en nytårstale også skue fremad og se på det kommende år. Det er jeg endnu ikke klar til. Jeg lever i et vakuum, og sådan er det vist bedst lige nu. Fortiden gør for ondt at mindes og fremtiden er for ond at tænke på. Lige nu og her er alt der er.

Og hvordan har jeg det så? Kan man spørge sig selv. Ja, lad mig sige det på den måde, at hvis de nogensinde laver ”tuden på toiletter under familie julesammenkomster” til en olympisk disciplin, da vil jeg være sikret en finaleplads uden problemer. Og det er i dette vakuum, fyldt af tomhed punkteret med episoder af toilettuderi, at jeg befinder mig lige nu.

Hver nytår i de sidste par år har jeg tænkt: næste år er du mor eller i hvert fald gravid. Næste år bliver bedre. Jeg vil ikke begå fejlen igen, og tro, at 2006 bliver et bedre år. Jeg ved at jeg hverken er mor eller gravid næste år. Jeg tror at 2006 bliver endnu et lorteår, men i det mindste vil jeg ikke længere skulle leve i uvished og angst for fremtiden.

Min værste frygt er blevet til virkelighed og der er intet andet at gøre, end at lære at leve med det.

Godt nytår!

2005

Så skriver vi 2005. Tiden flyver. Det er i dag d. 4. januar. Havde jeg ikke fået det afbud tilbage i november skulle jeg have været indlagt til kikkertoperationen om 2 dage. Heldigvis er det da overstået. Istedet ser vi frem til den 12. januar hvor vi skal til infomøde på Skejby.

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan ikke ikke længere klare den samme spændte forventning omkring det møde som jeg havde i starten af december. Det er jo blot et møde, der skal jo ikke ske en skid - vi får nok knap noget at vide som vi ikke ved i forvejen. Jeg føler mig træt og opgivende - og synes at alt ligger så forbandet langt fremme i tiden. Og det er jo helt forkert - det er meningen at jeg skal være positiv og fremadrettet og tro på at dette er vores år....

Men det er svært at tro på. Det virker så uoverskueligt og umuligt. Procentsatserne siger ca. 20 % chance for succes... men det betyder jo altså ca 80% risiko for fiasko... Sådan skal man ikke tænke...

Håber positiviteten finder tilbage når vi kommer igang.

Amoccas Nytårstale

Årets sidste indlæg her i bloggen bør vel være en nytårstale. I en nytårstale bør man vist reflektere over årets begivenheder. I mit tilfælde er der kun een ting der har præget dette år, og det var lægens ord d. 31. august "Du kan ikke blive gravid naturligt"....

I en nytårstale bør man altid være positiv reflekterende, så lad os ikke reflektere alt for meget over den dybere mening bag lægens ord. Det er jo blot en sætning, en tilfældig samling af ord, sat i en grammatisk accepteret rækkefølge. Havde han valgt en anden rækkefølge af ordene havde situationen været en ganske anden. "Du kan blive gravid naturligt, ikke" (Dette ville selvfølgelig kræve at lægen var randrusianer - men det kunne han vel også godt have været haha).

Positiv reflektion er ikke nemt når emnet på ens blog er negativt i sin natur, men man må jo gøre sit bedste når man nu har valgt at lave en nytårstale. Vi har jo dog trods alt overlevet beskeden og de sidste 4 måneders undersøgelser på Skejby - det er da positivt. Indrømmet jeg har været i koma - men jeg er vågnet igen nu (får dog tilbagefald engang imellem)- det må da også siges at være positiv udvikling.

Vi ser frem til det kommende år med stor forventning. Informationsmødet om IVF på Skejby er lige om hjørnet, og derefter venter vi blot på cyklus start og krydser fingre for at vi kan hoppe på behandling i første hug....

Men, men, men... positivt reflekterende nytårstale eller ej, så kan man altså ikke lave lort til lagkage, så jeg vil indrømme ærligt at 2004 har været et rigtigt møgår - det har ikke været et år jeg vil tænke tilbage på med glæde og jeg vil intet hellere end blot at lægge det bag mig. Aldrig har jeg set sådant frem til et årsskifte som jeg gør i år.

Jeg håber og tror på at 2005 bliver et helt anderledes og glædesfyldt år - at året 2005 bliver vores år på alle måder.

Et glædeligt og lykkebringende nytår til dig der læser dette og alle dine kære, det må vel også være på sin plads at ønske alle medarbejderne på Skejby fertilitetsklinik et godt og afslappende nytår, så der er helt klar til når vi ankommer til januar ;-) og eftersom dette er en nytårstale, må vi selvfølgelig heller ikke glemme søens folk. Godt nytår til alle i det ganske danske land.

GUD BEVARE DANMARK!

Glædelig jul og godt nytår

Jeg vil gerne ønske alle der følger med her - om I så er familie, venner, bekendte, netvenner eller helt fremmede, der af ren og skær nysgerrighed blot stikker forbi en gang imellem - en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.

År 2005 bliver et spændende år for os, og derfor skal årsskiftet da også fejres med maner. Vi bliver 13 mennesker til spisning og fest nytårsaften, (godt man ikke er overtroisk haha) og skal have lavet hele lejligheden om i den anledning, håber vi når det, så vores gæster ikke skal spise i flytterod og halvmalede vægge.

Nytårsfortsætter er der også masser af:
* Holde op med at ryge
* Max 5 kopper kaffe om dagen
* Ingen alkohol
* Blive gravid

Håber de alle lykkes :)