Stress

Psykisk stress siger de kloge.

En diagnose altså. Men ikke en særlig fed en, og heller ikke rigtigt en jeg kan bruge til ret meget, desværre. Jo, altså, jeg kan bruge den til at finde ud af, at jeg ikke er en nar, der ikke bare kan tage sig sammen. At min manglende evne til at gøre noget som helst, faktisk har en dybereliggende årsag...

Ifølge de kloge, skelner kroppen ikke mellem fysisk og psykisk stress. Den giver de samme reaktioner, lige meget hvordan den er blevet stresset.
Og reaktionerne er, ifølge Sundhedsguiden, som følger i de to nedenstående tabeller. Jeg har opsat dem således, at de ting der står i venstre kolonne, er de tegn jeg kan ”prale” af. De ting der står i højre kolonne er jeg, 7-9-13, ikke plaget af:

Og hvad kan man så gøre ved det, spørger man sig selv. I hvert fald hvis man er en handlingsperson som jeg (plejede at være). Og det er her det bliver en lille smule tricky.

For selve behandlingen af stress bunder i virkeligheden i at udforske årsagen til stressen og derefter en omlægning af hverdagen...

Øøøhm, ja, ok. Det lyder jo nemt nok!

Årsagen til stress? Mit bedste bud: 3 års barnløshed, med dertilhørende behandling og negative forsøg.
Så det er altså det vi skal have ændret på... men det kan man jo ikke for filan! Sket er sket og situationen er stadig den samme. Jeg er stadig barnløs, nu blot uden behandling...

Hvad gør man så?

Det er altså svært – for ikke at sige umuligt – at ændre på de tilstande, der har forårsaget stressen. Vi kan jo ikke ændre på, at vi har været i behandling, hvordan jeg har haft det under behandlingen, eller det faktum at vi stadig er barnløse efter 3 års forsøg på at skabe en familie.

Så må vi i stedet kigge på min dagligdag og se på hvilke ting der er værst for mig lige nu. Og det er med 100% sikkerhed mit studie. Det stresser mig ekstremt. At det stresser mig, hænger sammen med ovenstående reaktioner på stress, for pga. de ovenstående reaktioner, er det praktisk talt umuligt for mig at læse og forstå mine lektier og at følge med i undervisningen. Hvilket gør, at jeg føler mig endnu mere dum og utilstrækkelig... tal om en ond cirkel...

Det er vitterligt sådan, at når jeg forsøger at læse lektier, så kan jeg læse de samme 4 linier igen og igen, uden at forstå hvad der står, eller tage det ind. Dette gør mig til sidst så frustreret og vred og ked af det, at jeg begynder at græde og derefter giver op.

Det er selvfølgelig et rigtigt rigtigt dumt tidspunkt for det her lige nu – men på den anden side, gad vidst om der nogensinde er et godt tidspunkt at få stress på? Jeg skal til eksamen på mandag, og på onsdag, og på fredag... Jeg skal aflevere semesteropgave inden jul... Og så skal jeg skrive speciale...

Så det bliver altså meget svært at ændre på situationen, det er måske derfor jeg har det lidt svært med en diagnose, for hvad kan jeg så bruge den til?