Tuesday, March 07, 2006

Blueprint til tidsmaskine søges

I min intense vrede mod verden og tingenes tilstand, er det gået op for mig, at der faktisk ikke er ret mange af de ting jeg er vred over, der står til at ændre på. Så i et desperat forsøg på at være konstruktiv tænkte jeg, at jeg jo må gå op i de ting der står til at ændre... Som fx min krop - eller rettere mit eget syn på den.

For I kan nok se, at skulle jeg ændre min krop ville det kræve en eller anden form for entusiasme for motion, som jeg virkelig ikke kan se hvor jeg skulle finde henne. Så I stedet har jeg bestemt mig for at ændre på mit syn på min krop...

Jeg tænkte ved mig selv, at blegfed nok ikke var vejen frem, så jeg daffede glad ned i det lokale solcenter og smed en tyver i boksen. Afklædte mig alt mit tøj og lukkede mig selv inde i en kiste fuld af bestråling (det lyder sundt ikke)... I løbet af de 8 minutter jeg lå der lettede jeg på låget ca 14 gange, da jeg 1) lider af paranoia for om der er nogen der kommer ind i rummet og 2) lider af klaustrofobi og frygter at den ikke kan åbnes igen...

Nå, men ingen kom og låget gik sandelig også op til sidst, så jeg daffede glad hjem igen, men visheden om at nu så jeg helt sikkert lækrere og sundere ud allerede... Indtil ca 5 timer senere, hvor det gik op for mig, at min marcipanshvide hud nu havde et ubehagelig skrigende lyserødt skær over det hele og var brændende varm og øm oveni. Fedt nok!

I min arrigskab over at dette forsøg på lækkerhed fejlede satte jeg mig ved computeren og satte min ven google til at søge lidt for mig... Og vupti! Jeg vidste jo jeg var lækker...

Kurvet, blegfed og lækker... kan det lade sig gøre? - ja da!

Marilyn said her epitaph should read:
"Here lies Marilyn Monroe, 38-23-36"

I min nysgerrighed måtte jeg jo straks finde målebåndet frem og sandelig så: 38-23-38.

Hvad siger I så? Jeg er tydeligvis en überbabe - jeg vidste det bare ikke...


Nu skal jeg så bare lige finde ud af, at opfinde en tidsmaskine...

Labels: ,

7 Comments:

At 6:54 PM, Blogger GitteK said...

de 23 er forhåbentlig da ikke taljen????

 
At 7:04 PM, Blogger Amocca said...

jo - men det er jo inches din paphat ;)

 
At 7:42 PM, Blogger GitteK said...

nåååååååååerh sårn´... hehe

Og pas du lige på at jeg ikke kommer med målebåndet og tjekker efter om du taler sandt...Fru Krebs! ;)

 
At 8:48 PM, Blogger Amocca said...

du kommer bare - det er helt korrekt...

 
At 7:59 AM, Blogger Solsikke said...

Amocca, jeg vidste da godt at du var en Überbabe! Tvivlede du virkelig på det?

 
At 5:56 PM, Blogger soesterlystig said...

undskyld mig baby har jeg set dig før? Et sted i København? Undskyld mig baby, hvem er du og hva' dit navn? For du for lækker...lækker...lækker...(fortsæt sev) Ingen blueprints her er jeg bange for - Hvis der var ville jeg for længst befinde mig laaaangt ude i fremtiden...:-)

 
At 12:52 PM, Anonymous Anonymous said...

Hej Skønne

Selvfølgelig er du da lækker! Vær aldrig i tvivl om det... (Jeg har jo altså set dig live)

Marilyn fik vist desværre ikke nogen børn.

Det håber jeg meget for dig, at du gør. På trods af at de roder, larmer, sviner og giver en masse bekymringer, så er de alligevel det mest meningsfulde og dejlige i mit liv.

Vil du ikke godt droppe yderligere IVF forsøg, og når I er klar til det, så ansøge om adoption? Vi har nogle venner som var igennem 7 IVF forsøg før hun ville overgive sig til sorgen. De har 2 skønne børn fra Columbia i dag, og det eneste hun fortryder, er at hun brugte så mange år af sit liv + penge på at kæmpe for noget der var umuligt. Et andet par var igennem 6 IVF forsøg. De mistede et barn med hjertefejl efter 3 forsøg og betalte så for tre forsøg efterfølgende, før de valgte at adoptere fra Kina. Desværre for dem og deres lille pige, havde deres forløb været så belastende, at de gik fra hinanden.

Jeg ved godt at du sikkert ikke kan bruge mine og andres erfaringer til noget som helst. Livet er jo sådan at det leves forlæns og forstås baglæns som Søren Kierkegaard vist skrev.

Jeg tænker meget på dig, og ved at der hvor du er i dit liv lige nu, ikke er det letteste. Tag dig ikke af andres dumme bemærkninger og bedrevidenhed (heller ikke min). Har tit fået at vide at nu måtte jeg da tage mig sammen og komme videre, at jeg ikke kunne tillade mig at være ked af det. Eller endnu værre, da vores adoptivbarn døde, at det var da ikke noget at være ked af, for jeg havde jo aldrig haft ham. Du har al mulig ret til at være ked af det og sur på din krop. Det har jeg bestemt også været de gange min ikke har kunnet "levere varen".

Sender lyse og glade tanker til dig. Husk at nyde livet trods alt.

Knus fra Sine

 

Post a Comment

<< Home




Powered by Blogger