Amoccas nytårstale

Så gik endnu et år. I sidste års nytårstale skrev jeg, at jeg ikke mente at noget år kunne blive værre end 2004 – lad mig indrømme med det samme, at jeg var naiv og dum og tog grueligt fejl. Men hvad kan man forvente? Jeg var 30 år yngre end jeg er i dag.

Men lad os tage et tilbageblik på året der gik, for at forstå hvad det var der gjorde, at 2005 blev det år vi helst så slettet af historiebøgerne. For det startede jo egentlig ok – ja så ok som konsekvenserne af 2004’s besked om ufrivillig barnløshed nu kunne tillade.

I januar var vi glade og spændte på første forsøg, og i februar gik vi så i gang. I april måtte vi sande, at behandling ikke nødvendigvis betød graviditet. Denne sandhed fik vi også at føle i september og nu igen i december. Og sammen med denne triste nyhed måtte vi så også indse, at løbet var kørt. Vi var færdige – i alle henseender.

Sidste år skrev jeg, at en nytårstale bør være positivt reflekterende. Det er fandeme svært at reflektere noget som helst positivt ud af årets hændelser. Det har været det værste lorteår i mands minde, og selv hvis jeg fik begge ben kørt af i 2006 ville det ikke nå 2005 til sokkeholderne i lortethed. 2005 var året hvor verden faldt ned. Og jeg har endnu ikke fundet ud af hvordan man får den op igen.

Samtidig med det positivt reflekterende tilbageblik, som jeg ikke kan leve op til, bør en nytårstale også skue fremad og se på det kommende år. Det er jeg endnu ikke klar til. Jeg lever i et vakuum, og sådan er det vist bedst lige nu. Fortiden gør for ondt at mindes og fremtiden er for ond at tænke på. Lige nu og her er alt der er.

Og hvordan har jeg det så? Kan man spørge sig selv. Ja, lad mig sige det på den måde, at hvis de nogensinde laver ”tuden på toiletter under familie julesammenkomster” til en olympisk disciplin, da vil jeg være sikret en finaleplads uden problemer. Og det er i dette vakuum, fyldt af tomhed punkteret med episoder af toilettuderi, at jeg befinder mig lige nu.

Hver nytår i de sidste par år har jeg tænkt: næste år er du mor eller i hvert fald gravid. Næste år bliver bedre. Jeg vil ikke begå fejlen igen, og tro, at 2006 bliver et bedre år. Jeg ved at jeg hverken er mor eller gravid næste år. Jeg tror at 2006 bliver endnu et lorteår, men i det mindste vil jeg ikke længere skulle leve i uvished og angst for fremtiden.

Min værste frygt er blevet til virkelighed og der er intet andet at gøre, end at lære at leve med det.

Godt nytår!