Jamen, det lover jo godt...

Året var knapt gået i gang før tingene begyndte at gå galt.... Nytårsaften valgte min halv-forkølelse, som jeg har døjet med i flere uger, at springe ud i fuldt flor, så jeg fik det ringere og ringere som aftenen skred frem...

Den 1. Januar valgte ponyen at kyle mig af. Præcis hvad der skete, er en lang historie, og det var vist mere synd for stakkels pony end det var for mig – og hun blev allerhelvedes forskrækket...

Dette ”akrobatisk fald fra lille hest” resulterede i ømhed i hele højre side og en eller anden form for forstrækning i hofte og lår, som gør at jeg stadig (næsten en uge senere) har smerter når jeg rejser mig fra liggende eller stående position...

Nå, men tilbage til 1. Januar, hvor jeg kommer hjem fra stalden humpende og har meget ondt af mig selv. Efter at have været hjemme i et par timer, begynder jeg på mystisk vis at klø overalt på overkroppen.... træls...

Et nærmere eftersyn viser, at jeg nu er den stolte ejer af en ryg og en front fuldstændigt dækket af små aflange røde pletter... WTF!?!

En tur ved lægen et par dage senere afslører, at jeg har fået ”Fransk Rosen”, som (måske) er en virus... men i alle tilfælde helt og aldeles uskadelig – hvilket jo er en god ting – men desværre også pænt langvarig (op til 6-8 uger med disse pletter kan jeg forvente) og pænt grim! Hallo! Jeg ligner en med pest eller spedalskhed eller noget...

Nå, men det skal altså gå væk af sig selv. Det gør forkølelsen og humperiet uden tvivl også, men altså... Hvor træls en start på året var det lige? Det lover jo godt for resten af 2007...