Tænk på noget andet
Jeg har tidligere skrevet flere poster om de klicheer vi barnløse må døjes med i tide og utide fra omverdenen. Jeg er enig i, at det kan være sundt at "tænke på noget andet", men jeg er ikke enig i, at det gør een gravid, eller at det er en nem ting at kaste sig ud i...
Nå, men nu er det jo efterhånden læææænge siden at jeg sidst har været i behandling, og det hjælper jo, med hensyn til det der med at tænke på noget andet... For, selvom barnløsheden stadig fylder i mit sind, så er der jo ikke noget behandlingsforløb eller nogen forsøg at gå op i (lige undtaget den der bjørnetjeneste som Skejby vil give os, som jeg ikke kan finde ud af hvad jeg skal gøre med, men den diskussion må vente til en anden god gang)...
Så, ja, jeg er langsomt begyndt at tænke på noget andet. Først var det projekt træning aka. bliv lækker om det så er det sidste du gør, det hænger stadig ved, omend det er gået noget trægt med træningen her i sommer på grund af en hulens masse arbejde...
Så var det projekt hundebaby, som jo desværre gik i vasken, næsten allerede inden det kom i luften... og nu er vi så nået til projekt hyphest.
Jeg var engang - i tidernes morgen - en rigtig "hestepige", og det prøver jeg så lidt at lege at jeg er igen nu. Godt nok er modet slet ikke så stort som det var, men interessen er der stadig og det er jo dejligt.
Så nu har jeg altså fundet mig en hest jeg kan hygge lidt om i ny og næ - og den er sød og rolig og heldigvis ikke så stor / ikke så langt ned...
Fordelen ved at arbejde med et stort levende dyr er, at så længe man er igang kan man ikke rigtigt lade tankerne fare alt for langt, da man trods alt sidder ovenpå omkring ½ ton muskler. Og med det in mente, mon så ikke dette kunne hjælpe mig til at "tænke på noget andet"...
Labels: Tænk på noget andet
3 Comments:
Jeg synes, det er rigtig sejt gået!
God fornøjelse med det!
Caf
Hyp, hyp!
Hvor lyder det bare hyggeligt og rart.
Tillykke med den "nye" interesse. Det er altid godt med nogle sunde interesser. Har forøvrigt en "ridepige" niece, som dyrker konkurenceridning. Hun og min søster er bidt af en "gal" islænder-hest. De har ikke mindre end 6 islændere. Det har også smittet af på mine "tøser", de mener ikke at der er andet end islændere der duer. Det er nu også sådan en lille vejrbestandig "tingest", he he (godt de ikke læser det her, så fik jeg nok nogle "hug")
Venlig hilsen
Helle Læsø
Post a Comment
<< Home