Amoccas nytårstale

2006 lakker mod enden, idag er jo årets sidste dag, så det må være tid til den årlige nytårstale her på bloggen.
Men før vi ser frem på året der kommer, så lad os lige se et år tilbage. I 2005 skrev jeg følgende om udsigterne til 2006:

Hver nytår i de sidste par år har jeg tænkt: næste år er du mor eller i hvert fald gravid. Næste år bliver bedre. Jeg vil ikke begå fejlen igen, og tro, at 2006 bliver et bedre år. Jeg ved, at jeg hverken er mor eller gravid næste år. Jeg tror at 2006 bliver endnu et lorteår, men i det mindste vil jeg ikke længere skulle leve i uvished og angst for fremtiden.

Og det er såmænd sandt nok: 2006 blev endnu et lorteår. Men jeg synes nu ikke angsten eller uvisheden forsvandt. Jo, angsten for hvordan det næste forsøg og det næste forsøg osv. skulle gå, men uvisheden for fremtiden hærger stadig...

2006 har været et mærkeligt år. I starten af året, da smerten efter sidste forsøg stadig var ny, rå og blødende var det præget af trangen til at stikke af fra det hele.

Det blev dog desværre hurtigt slået fast, at flugt ikke var en mulighed. Man kan ikke løbe fra problemet, hvis man selv er problemet, vel?

Men det der med at løse problemet var heller ikke så nemt, så i stedet valgte jeg en anden vej ud: fortrængning og fiksering på noget andet.
Denne nye fiksering, som egentlig var sund nok, er desværre gået noget i stå her i andet halvdel af 2006, men ideen med at prøve at fokusere på noget andet, har jeg da forsøgt at holde.

Midt på året blev jeg ”moster” igen til en smuk lille pige. Jeg havde haft det utroligt svært med min venindes graviditet, men da hun først var kommet til verden forsvandt al ambivalensen heldigvis. Hun er lige så yndig som sin søster – den lille – og jeg elsker hende allerede lige så højt.

Og som året begyndte at gå ned af bakke gjorde jeg desværre også... Tydeligvis har fortrængningen ikke rigtigt hjulpet, eller noget i den retning. Det er jo i hvert fald gået helt i kage for mig...

Nå, men tilbage til fremtiden, om man så må sige. 2007 bliver et anderledes år. Slutningen på 2006, og de ting der er sket må få konsekvenser.
Jeg har accepteret, at jeg ikke kan skrive mit speciale på 4 måneder i starten af året, og at jeg eventuelt skal tage et par af vinterens eksaminer om. Det betyder i praksis, at jeg har meldt SU’en fra, og at jeg i 2007 arbejder fuld tid samtidig med, at jeg får skrevet mit speciale i løbet af året – uden tidspres på grund af mangel på SU og så videre...

2007 bliver også året, hvor der skal besluttes definitivt, om vi skal tage imod den bjørnetjeneste fra Skejby eller ej, og om adoption er vejen for os...

Så 2007 bliver i sandhed et anderledes år. Efter denne forvirrende lange smøre er der vist ikke meget andet at gøre, end at ønske jer alle et godt og lykkebringende nytår.

PS! Har boykottet nytårsforsætterne i år, de bliver alligevel aldrig til noget...