Den indre skønhed

Er hjemme igen og ved godt mod. Operationen gik fint, de fandt lidt endo derinde, som nu er fjernet og en hormonspiral sat op, som forhåbentlig kan holde det i skak i fremtiden...

Udover endoen, fik jeg at vide, at jeg var utrolig smuk indvendig... En kommentar, som jeg ikke rigtigt ved hvad jeg skal bruge til... Men man siger jo, at det er den indre skønhed der tæller, og der er jeg så åbenbart et pragteksemplar! Det har jeg lægens ord for...

Omstændighederne taget i betragtning, så har jeg det forbløffende godt. Kan sagtens gå rundt uden de store smerter, selvom jeg skal afholde mig fra at bukke mig alt for meget ned og nyse! Det gør nas...

Svar på tiltale

Der er nu kommet så utroligt mange svar på sidste post, at jeg følte jeg blev nødt til at kaste mig ud i en reel svarpost istedetfor at svare i kommentartråden...

Først og fremmest med hensyn til lægens svar (tænk sig engang, der var faktisk en læge tilstede, hehe)... Jeg lover højt og helligt, at dette er ikke en hovedkuls beslutning jeg kaster mig ud i. Jeg har bestilt en tid til endnu engang at diskutere det med min læge, det er nok tredje samtale vi har om dette emne.

Jeg har overvejet det i flere år, og har også overvejet mange alternativer... Baseret på forskning vedrørende brugen af fertilitetshormoner og kræft, samt kræftrisikoen ved "manglende graviditet", er jeg dog er ikke glad for tanken om at fylde min krop med (endnu flere) hormoner, og udover ironien i at bruge penge på et præventionsmiddel i min situation, så er forhøjet blodtryk en herlig lille hyggespreder i generne i min familie, så p-piller tiltaler mig ikke....

Skulle det tragiske ske, at jeg mistede min mand på den ene eller den anden måde, er jeg overbevist om, at det rent praktisk ikke ville være behandlingen der ville være vejen til børn... I så fald ville det blive enten ingen børn eller prøve lykken som ene-adoptant... Tror dog det ville ende med det første...
Jeg er glad og lykkelig. Jeg er moster til 2 smukke piger og der kommer såmænd nok flere nevøer og niecer til med tiden, hvis liv jeg kan tage del i. Og jeg er "mor" til en dejlig hund, og skulle det komme dertil, ja så føles det ret meget som om, at dette er en situation jeg sagtens ville kunne leve med og være lykkelig i - også på langt sigt...

Og til Rosa, som uden tvivl har ment sin post i allerbedste mening, men som endte med at få mig til at sidde og sukke... Undskyld Rosa, dette er ikke for at hænge dig ud, og jeg er virkelig glad på dine vegne, at det virkede for dig... Men der er mange årsager til, at intet af dette er vejen frem for mig...

Det er ikke en mulighed for mig at blive gravid uden IVF, jeg mangler simpelthen vitale organer for at dette skal kunne lykkes. Jeg har prøvet i 5 år og været igennem 5 IVF forsøg, jeg har ikke røget igennem mine forsøg (undtaget et enkelt, som var det der forbavsende nok gav de bedste æg - verden er sær), jeg vejer 57 kg, taber jeg mig meget yderligere bliver jeg undervægtig og jeg har ikke så meget som en decimal af hormoner placeret på forkerte steder....

Jeg har levet som en asket, uden koffein, alkohol, nikotin, sukker osv osv... taget utallige vitamin og mineralkure, fået akupunktur og ventet og ventet og ventet i 5 lange år! Ikke mere!

Vi kan sagtens være enige om, at der sikkert er et eller andet, et eller andet sted, der blokerer for en graviditet, men det er mig så inderligt ligegyldigt... For det er ikke det værd at finde ud af hvad det er! Livet er lige nu og her, det venter ikke på at jeg venter og venter og venter...

Hvor meget jeg end troede engang, at den eneste lykke var den forbaskede graviditet der nægtede at komme, så har verden ændret sig - eller i det mindste har jeg ændret mig - og i min helt personlige opskrift på pletvis lykke finder man ikke længere graviditeten på en top 10...

Og til sidst, til sygeplejersken Jeanne, selvfølgelig er livmoderen ikke et unødvendigt organ, men det den er lavet til at kunne, det skal den ikke bruges til i min krop, og i så fald tror jeg egentlig ikke jeg kommer til at savne den mere end jeg savner min blindtarm, som blev fjernet for snart 15 år siden...

Om det gav svar på jeres spørgsmål, tvivl og kommentarer skal jeg ikke kunne bedømme, men som sagt, intet er besluttet, udover at jeg ikke skal være gravid...

Lidt mere ovenpå igen

Nu har jeg været hjemme i 2 dage og jeg har det meget bedre end jeg havde fredag. Både fysisk og psykisk.

Og det skal jo også nævnes at der var gode ting ved operationen. De fandt ingen endometriose derinde, der var heller ingen cyster at se og både æggestokke og livmoder så rigtigt fine ud.
Det glemte jeg vist at nævne i mit sidste indlæg - fordi jeg var ret ked af resultatet...

Idag har min veninde, hendes mand og deres lille datter været her, og mine bedsteforældre kommer her til aften. Det er dejligt at få besøg når man ligger her på sofaen og har lidt ondt af sig selv :-)

Lige et billede af min "niece" og mig på sofaen.

Operationen overstået

Så er jeg kommet hjem igen fra hospitalet efter overstået operation. Og det var desværre med det resultat at jeg ikke længere har nogle æggeledere, da de begge var deforme og havde væskefyldte udposninger...

Jeg har det ikke specielt godt - har det som om en eller anden kørte mig ned med en truck og derefter valgte at parkere selvsamme truck henover min maveregion. Men det bliver jo bedre ligeså stille. Det er allerede bedre nu end det var i går. Oven i er jeg ret ked af resultatet... men det er der jo ikke noget at gøre ved.

Den 1. december skal vi mødes med lægen fra fertilitetsklinikken, for at høre hvad vores videre forløb skal være efter operationen, men der er jo ikke meget at snakke om. Vi har ikke andre muligheder end IVF.

Nå, men det var nu rart at få det overstået og det er også rart at være hjemme på sofaen istedetfor på hospitalet.

En laaaaaang dag

Ja, så kom jeg hjem igen fra indlæggelsesdagen på Skejby, så imorgen tidlig kl. 10 går det løs... eller det vil sige, imorgen kl. 10 får jeg hospitalstøj på og bliver lagt i en seng og vente... hehehe

Idag var så langtrukken. Jeg ankom kl.9.45 og der gik lidt over 6 laaaange timer inden jeg blev sendt hjem igen. Og i dette lange tidsrum snakkede jeg med 1 læge, 1 sygeplejerske og en narkoselæge - sammenlagt forløb de 3 samtaler over ca 25 minutter... resten var ventetid.... Kedeligt :(

Nå,men imorgen er den store dag - og jeg er ikke meget klogere nu end jeg var sidst jeg skrev - de ved stadig ikke præcis hvad de vil gøre og fjerne og hvad ved jeg - før de er derinde og kigge... Så det bliver spændende hvad jeg vågner op til haha.

Jeg skriver fredag eller lørdag når operationen er vel overstået og jeg er hjemme igen.

Operationsdatoen

Idag fik jeg brev fra Skejby med datoen for min operation, og sikken en skuffelse. Datoen i brevet var den 6. januar 2005... Jeg blev så ked af det, vi havde jo fået at vide at jeg ville blive opereret inden jul.

Jeg bestemte mig dog til at ringe til hospitalet for at høre om det slet ikke var muligt at blive opereret før jul som vi havde fået at vide... ja, ja ved godt det er lidt langt ude, men det kunne jo være....

Og sørme så, de havde fået et afbud, så hvis jeg var klar til at blive indlagt på onsdag d. 10. november, ja så kunne jeg blive opereret torsdag d. 11. november... wow! Jeg sagde ja, tak i en ruf ...

Så nu skal jeg altså indlægges på onsdag... jubiii.

Forundersøgelse til operation

Så blev det endelig d. 1. november og vi mødte begge to op til forundersøgelse. Der stod i brevet at vi kunne påregne at besøget ville vare i op til 3 timer, så vi regnede med at det var nogle større undersøgelser jeg skulle igennem...

Men nej... der blev vi skuffede? eller måske glædeligt overraskede? jeg er ikke helt sikker. Det var dog lidt antiklimaktisk - efter sådan at have set frem til at der endelig skulle ske noget, og så tog det kun ca ½ time :)

Vi havde en samtale med en venlig læge, som blot understregede det jeg allerede havde fået at vide i telefonen d. 20. oktober, nemlig at det var svært at vide præcis hvad de ville gøre før de var derinde og kigge.

Derefter forklarede en venlig sygeplejerske (i øvrigt moderen til en af mine gamle folkeskolekammerater - verden er lille) os om, at vi ville få brev inden for de næste 10 dage omkring operationsdatoen, og at vi fik en folder vedrørende kikkertoperationen. Så blev vi sendt hen til laboratoriet, hvor de tog en blodprøve for at tjekke blodtype, så de vidste det under operationen.

Så var vi færdige. Slut prut finale.

Nu venter vi blot på brev for at vide hvornår jeg skal opereres, jeg er også sat på en standby liste, så de kan ringe hvis de får et afbud. De regner dog med at der max vil gå 4 uger inden jeg skal opereres, så det er jo gode nyheder.

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde troet at operationen udførtes sådan mere eller mindre ambulant, men kan se i folderen at det drejer sig om op til 3 dages indlæggelse. Men skidt pyt med det - nu skal det bare overståes.

Telefonkonsultation

Så oprandt dagen for telefonkonsultationen. Lægen jeg talte med var vældig flink og fik mig beroliget meget.

Som han så rigtigt siger, er det svært at lave en håndfast aftale om hvad der præcis skal ske, før de har kigget ind i mig ved kikkertundersøgelsen. Men, hvad jeg fik ud af det var følgende:

Hvis den ene æggeleder står oppustet og fuld af væske som den gjorde på scanningen, så skal den helt sikkert væk - den er til mere skade end gavn, da væsken kan suse baglæns og ødelægge en evt graviditet jeg kunne opnå ved behandling, plus at en oppustet æggeleder øger risikoen for en graviditet uden for livmoderen.

Den anden æggeleder: om den anden skal åbnes igen afhænger af hvad kirurgen bedømmmer når han ser den. Hvis den er unormal ligesom den førnævnte, så er der ingen grund til at åbne den, så er det nok bedst også at fjerne den, idet den som sagt kan øge risiko for graviditet uden for livmoderen. Hvis den ser pæn ud vil de forsøge at åbne den...

Han fik mig dog beroliget med at jeg under alle omstændigheder ikke bare ville blive sendt hjem efter en operation og prøve selv uden nogen former for monitoring om den virker eller ej.
Han vil gerne se mig efter operationen, så vi kan ligge en handlingsplan for om vi skal forsøge selv lidt, med scanninger for at påvise om æglederen kan transportere æg eller ej, om vi skal gå igang med iui eller om vi bare skal fortsætte med ivf som planlagt.

Hvad der var endnu bedre var, at han håber på at vi kan komme til med operationen inden jul og derefter vil der nok kun skulle gå en måned med ro, før vi kan komme igang med en evt. behandling...