Svar på tiltale

Der er nu kommet så utroligt mange svar på sidste post, at jeg følte jeg blev nødt til at kaste mig ud i en reel svarpost istedetfor at svare i kommentartråden...

Først og fremmest med hensyn til lægens svar (tænk sig engang, der var faktisk en læge tilstede, hehe)... Jeg lover højt og helligt, at dette er ikke en hovedkuls beslutning jeg kaster mig ud i. Jeg har bestilt en tid til endnu engang at diskutere det med min læge, det er nok tredje samtale vi har om dette emne.

Jeg har overvejet det i flere år, og har også overvejet mange alternativer... Baseret på forskning vedrørende brugen af fertilitetshormoner og kræft, samt kræftrisikoen ved "manglende graviditet", er jeg dog er ikke glad for tanken om at fylde min krop med (endnu flere) hormoner, og udover ironien i at bruge penge på et præventionsmiddel i min situation, så er forhøjet blodtryk en herlig lille hyggespreder i generne i min familie, så p-piller tiltaler mig ikke....

Skulle det tragiske ske, at jeg mistede min mand på den ene eller den anden måde, er jeg overbevist om, at det rent praktisk ikke ville være behandlingen der ville være vejen til børn... I så fald ville det blive enten ingen børn eller prøve lykken som ene-adoptant... Tror dog det ville ende med det første...
Jeg er glad og lykkelig. Jeg er moster til 2 smukke piger og der kommer såmænd nok flere nevøer og niecer til med tiden, hvis liv jeg kan tage del i. Og jeg er "mor" til en dejlig hund, og skulle det komme dertil, ja så føles det ret meget som om, at dette er en situation jeg sagtens ville kunne leve med og være lykkelig i - også på langt sigt...

Og til Rosa, som uden tvivl har ment sin post i allerbedste mening, men som endte med at få mig til at sidde og sukke... Undskyld Rosa, dette er ikke for at hænge dig ud, og jeg er virkelig glad på dine vegne, at det virkede for dig... Men der er mange årsager til, at intet af dette er vejen frem for mig...

Det er ikke en mulighed for mig at blive gravid uden IVF, jeg mangler simpelthen vitale organer for at dette skal kunne lykkes. Jeg har prøvet i 5 år og været igennem 5 IVF forsøg, jeg har ikke røget igennem mine forsøg (undtaget et enkelt, som var det der forbavsende nok gav de bedste æg - verden er sær), jeg vejer 57 kg, taber jeg mig meget yderligere bliver jeg undervægtig og jeg har ikke så meget som en decimal af hormoner placeret på forkerte steder....

Jeg har levet som en asket, uden koffein, alkohol, nikotin, sukker osv osv... taget utallige vitamin og mineralkure, fået akupunktur og ventet og ventet og ventet i 5 lange år! Ikke mere!

Vi kan sagtens være enige om, at der sikkert er et eller andet, et eller andet sted, der blokerer for en graviditet, men det er mig så inderligt ligegyldigt... For det er ikke det værd at finde ud af hvad det er! Livet er lige nu og her, det venter ikke på at jeg venter og venter og venter...

Hvor meget jeg end troede engang, at den eneste lykke var den forbaskede graviditet der nægtede at komme, så har verden ændret sig - eller i det mindste har jeg ændret mig - og i min helt personlige opskrift på pletvis lykke finder man ikke længere graviditeten på en top 10...

Og til sidst, til sygeplejersken Jeanne, selvfølgelig er livmoderen ikke et unødvendigt organ, men det den er lavet til at kunne, det skal den ikke bruges til i min krop, og i så fald tror jeg egentlig ikke jeg kommer til at savne den mere end jeg savner min blindtarm, som blev fjernet for snart 15 år siden...

Om det gav svar på jeres spørgsmål, tvivl og kommentarer skal jeg ikke kunne bedømme, men som sagt, intet er besluttet, udover at jeg ikke skal være gravid...