Telefonkonsultation
Så oprandt dagen for telefonkonsultationen. Lægen jeg talte med var vældig flink og fik mig beroliget meget.
Som han så rigtigt siger, er det svært at lave en håndfast aftale om hvad der præcis skal ske, før de har kigget ind i mig ved kikkertundersøgelsen. Men, hvad jeg fik ud af det var følgende:
Hvis den ene æggeleder står oppustet og fuld af væske som den gjorde på scanningen, så skal den helt sikkert væk - den er til mere skade end gavn, da væsken kan suse baglæns og ødelægge en evt graviditet jeg kunne opnå ved behandling, plus at en oppustet æggeleder øger risikoen for en graviditet uden for livmoderen.
Den anden æggeleder: om den anden skal åbnes igen afhænger af hvad kirurgen bedømmmer når han ser den. Hvis den er unormal ligesom den førnævnte, så er der ingen grund til at åbne den, så er det nok bedst også at fjerne den, idet den som sagt kan øge risiko for graviditet uden for livmoderen. Hvis den ser pæn ud vil de forsøge at åbne den...
Han fik mig dog beroliget med at jeg under alle omstændigheder ikke bare ville blive sendt hjem efter en operation og prøve selv uden nogen former for monitoring om den virker eller ej.
Han vil gerne se mig efter operationen, så vi kan ligge en handlingsplan for om vi skal forsøge selv lidt, med scanninger for at påvise om æglederen kan transportere æg eller ej, om vi skal gå igang med iui eller om vi bare skal fortsætte med ivf som planlagt.
Hvad der var endnu bedre var, at han håber på at vi kan komme til med operationen inden jul og derefter vil der nok kun skulle gå en måned med ro, før vi kan komme igang med en evt. behandling...
Labels: Under kniven
0 Comments:
Post a Comment
<< Home