Monday, November 01, 2004

Forundersøgelse til operation

Så blev det endelig d. 1. november og vi mødte begge to op til forundersøgelse. Der stod i brevet at vi kunne påregne at besøget ville vare i op til 3 timer, så vi regnede med at det var nogle større undersøgelser jeg skulle igennem...

Men nej... der blev vi skuffede? eller måske glædeligt overraskede? jeg er ikke helt sikker. Det var dog lidt antiklimaktisk - efter sådan at have set frem til at der endelig skulle ske noget, og så tog det kun ca ½ time :)

Vi havde en samtale med en venlig læge, som blot understregede det jeg allerede havde fået at vide i telefonen d. 20. oktober, nemlig at det var svært at vide præcis hvad de ville gøre før de var derinde og kigge.

Derefter forklarede en venlig sygeplejerske (i øvrigt moderen til en af mine gamle folkeskolekammerater - verden er lille) os om, at vi ville få brev inden for de næste 10 dage omkring operationsdatoen, og at vi fik en folder vedrørende kikkertoperationen. Så blev vi sendt hen til laboratoriet, hvor de tog en blodprøve for at tjekke blodtype, så de vidste det under operationen.

Så var vi færdige. Slut prut finale.

Nu venter vi blot på brev for at vide hvornår jeg skal opereres, jeg er også sat på en standby liste, så de kan ringe hvis de får et afbud. De regner dog med at der max vil gå 4 uger inden jeg skal opereres, så det er jo gode nyheder.

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde troet at operationen udførtes sådan mere eller mindre ambulant, men kan se i folderen at det drejer sig om op til 3 dages indlæggelse. Men skidt pyt med det - nu skal det bare overståes.

Labels:

1 Comments:

At 9:51 AM, Anonymous Anonymous said...

Sikke en anderledes oplevelse du har haft ved din forundersøgelse end jeg havde. Jeg var jo afsted det halve af dagen. Min operation skal så tilgengæld foretages ambulant på dagkirugisk center, hvor du åbenbart skal indlægges. Mærkeligt.

Skal du indlægges dagen før? Sådan gør man nogen steder. Så skal du til narkoselægen osv dagen inden. Jeg forstår egentligt ikke hvorfor de foretrækker at man overnatter på hospitalet inden operationen - det koster jo samfundet en masse penge.

Det ser så ud til at vi skal under kniven ca samtidigt. Jeg fik flyttet min operation til 1. december. Holder vi i hånd?

Kh Rikke

 

Post a Comment

<< Home




Powered by Blogger