Tuesday, May 13, 2008

En hel masse men...

Nå, men jeg blev jo henvist til en gynækolog af min læge, for længe siden. For at se, om vi kunne finde en grund til den meget korte cykel og evt. en løsning på mine fuldstændigt vanvittigt latterligt voldsomme smerter omkring mens...

Og nu har jeg så været på besøg hos ham. En vældig behagelig mand, som også er indehaver af den lokale private fertilitetsklinik. En mand, som startede med at stille spørgsmålet: "Hvorfor er du ikke blevet gravid af alle de IVF'er?"

Og hvad svarer man så til det?

Nå, men livet i privatklinikkernes regi er jo lidt et andet end i det offentlige. Det gynækologiske leje lignede et rumskib, og scanneren var koblet til 2 skærme, så han behøvede ikke at dreje sin skærm for at jeg kunne følge med...

Og hvad kom vi så frem til? Ikke så meget desværre. Han er enig med lægerne på skejby om, at mine symptomer lyder som Endo, men også at der er ikke er skyggen af Endo at se derinde. Han er også enig med alt og alle om, at jeg er sund og rask, og at min livmoder og æggestokke er vældigt fine og flotte...

Så altså umiddelbart intet der kan forklare hvorfor jeg har så voldsomme smerter, at jeg både kan risikere besvimelser og spontan opkast på dag 1 i cyklus...

Hans umiddelbare forslag til hvordan vi kunne komme ud over smerterne var enten en hormonspiral (selvom den er bedst til kvinder der allerede har født), operativ fjernelse af underlivet (men i så fald skal jeg jo være sikker på, at jeg vitterligt er færdig med det her behandlingspjat) eller evt. at forsøge sig med femamest / østradiol i dagene op til mens (men jeg var jo absolut ikke gode venner med østradiolen i mit forsøg - så det ved jeg ikke rigtigt om jeg synes er en god ide)...

Så altså allesammen forslag med et "men" gemt i sig... Nu er jeg en af de patienter han vil tale om på sin månedlige konference med et par andre gynækologer, så må vi se om det bringer svar. Men for at være ærlig, så tror jeg ikke rigtigt på, at der er en løsning...

Måske er det bare sådan det er? Min bedstemor og mor og mostre har også lidt af voldsomme smerter, men for dem blev det bedre da de havde født... Men det er jo så heller ikke rigtigt en løsning i mit tilfælde...

Labels: ,

3 Comments:

At 1:04 PM, Blogger Mira said...

Hmm, det lyder mærkeligt....det kan godt være endo selvom de umiddelbart ikke kunne se noget dengang du fik fjernet æggelederne.
Da jeg fik fjernet den ene æggeleder pga graviditet udenfor livmoderen sagde de også at der ikke var endo at se nogen steder. Det var først ved min anden laparoskopi pga en stor cyste at de fik en mistanke om det. Og lige efter den anden operation var de stadig i tvivl, det var først da de havde undersøgt cysten i mikroskop at de var 100% sikre på trods af at jeg også havde alle symptomer på endo. Jeg tror det er fordi det kan se ud på mange måder og kan gemme sig mærkelige steder derinde. Hvis du vil undersøge det nærmere kan jeg anbefale at blive henvist til Axel Forman på Skejby. Han er ekspert i endo, meget dygtig,ved virkelig hvad han taler om. Det er ham der endelig fik styr på min endo med Procrene og laparoskopi. Nu har jeg også en hormonspiral som du nævner.

 
At 1:08 PM, Anonymous Anonymous said...

Jeg synes også at det lyder underligt. Har du nogensinde fået lavet en laparoskopi?

Rikke

 
At 1:41 PM, Blogger Mira said...

hvis du har endo er østrogentilskud sandsynligvis ikke så godt, kun hvis du er nedreguleret f. eks. med Procrene. Østrogen "fodrer" endoen.....

 

Post a Comment

<< Home




Powered by Blogger