Tilbage til det der med at gøre bjørne en tjeneste
Siden Fapril forsøget gik i vasken har jeg tænkt meget over bjørnetjenesten. Over at der faktisk er et kort forsøg til os på Skejby, hvis vi ellers vil have det...
Det er 2 år siden, at jeg aftalte dette med Skejby. Det er 1 år siden, at jeg fik det "konverteret" til et kort forsøg (og, troede jeg, til et forsøg med egen sæd, men journalen siger dog stadig donor - men det kan jo laves om...) Jeg spekulerer på, om der mon er forældelsesfrist på den slags aftaler?
Men mest af alt spekulerer jeg på, om jeg overhovedet synes det er en god ide at gå igang med? En del af mig tænker: "Go for it! Det er der jo, det er et forsøg! En chance, et skud mere i bøssen..." En anden del af mig tænker: "Nej, nej, nej! Du har det godt. Alt er godt. Der er ikke flere angstanfald. Ikke mere uprovokeret vrælen i tide og utide, ikke flere følelsesmæssige voldsomme op og ned ture. Lad dog være med at starte lavinen een gang til...
Tingene har ændret sig meget, siden jeg lavede aftalen. Vi har haft 2 forsøg siden da. Begge med samme udgang som altid. Bliver hun dog aldrig klogere, kunne man foranlediges til at tænke? Jeg er kommet ovenpå igen. Jeg har det godt. Vi har det godt. Skal vi virkelig sætte det på spil, når chancen for at få noget godt ud af det, er så minimal?
Jeg mangler feedback, kan I nok høre. Får man nogensinde noget godt ud af, at gøre en bjørn en tjeneste?
Labels: Bizarre tilståelser, Forsøg
posted by Amocca @ Thursday, May 29, 2008
10 comments
10 Comments:
Altså jeg vil jo bare sige klø på - og nyd livet imens, efter bedste evne ;-)
Jeg ved jo godt, at det ikke kan lade sig gøre at holde følelserne helt uden for - men jeg tror, du har så meget ro indeni lige nu - og så meget andet godt at se frem til, at din psyke godt kan tåle at gøre en bjørn en tjeneste.
Hvem ved - måske bliver bjørn til børn! :-)
Solskinskram fra Snow
lysepissegrønagtig som jeg er
JA!
Bjørnetjenester er skabt til bjørne...
og det man ikke dør af...
ej! men livet kan du jo bare læne dig op ad til den andn side...du ved forsøge med et ben i hver lejr!
det ska´nok bli´godt!
Den er svær, men jeg ville nok prøve. Hellere få tømt alle muligheder end senere at skulle tænke tilbage på, om det kunne have lykkedes denne gang. Men afhænger jo af om vejen er for hård i forhold til chancen for succes...
Hvad skete der lige med planerne om en lille lækker brun dreng eller pige?
Jeg tror du må føle efter hvad der er bedst for dig. Hvad med at komme videre med adoptionen og så evt. tage forsøget imens. Hvis forsøget så ikke lykkes er I igang.
Hilsen Lea
Jeg tror at hende der Snedamen har ret ... du kan godt tåle det - også selvom det skulle ende dumt og dårligt ... Nåja - og så den gode gamle - det er ikke det vi gør og har gjort vi kommer til at fortryde ... det er det vi ikke gjorde vi fortryder ...
Nej, hvor jeg dog kender det dilemma. Man ved hvor stygt det bliver lige så så snart man træder ind i den verden igen. Nu har man det lige så godt. Jeg står faktisk på en måde selv i det lige nu.
Min mand og jeg sagde for alvor stop for al behandling i efteråret og lige siden har vi været i gang med at blive godkendt til adoption. Vi har dog stadig en del æg liggende tilbage i fryseren. Lige nu ligger de der bare og vi har ikke i sinde at gøre noget ved dem lige foreløbig.
Den verden med nåle, hormoner og nederlag har været så forbandet hård og har berørt mig meget dybere end jeg lige først troede. Det fandt jeg for alvor ud af, da vi for et stykke tid siden besøgte klinikken for at finde ud af hvad der skulle ske med de sidste æg – skulle vi lige prøve en sidste gang? Det var helt tydeligt for mig, at det sted havde vi altså sagt farvel til. Det føltes helt forkert at være der igen. Jeg blev helt klaustrofobisk og var pludselig slet ikke i tvivl om hvad det var vi skulle.
Du må nok selv mærke efter hvad der er rigtigst for dig. Hvis du er i tvivl, kan det være fordi du har brug for mere tid til at blive klar til næste forsøg.
Jeg har selv HADET når andre har nævnt det her for mig, men nu siger jeg det lige alligevel. Hvis I på nogen måde har overvejet adoption, så er det et godt tidspunkt at begynde at undersøge den verden på nu og måske gå i gang med godkendelsesprocessen. Man kan altid springe fra igen, men en godkendelse kan snildt tage op til et år og så er det måske meget godt at have brugt ventetiden til de forberedende øvelser. I kan sagtens fortsætte i behandling samtidig med at I bliver godkendt. Nå, så sagde jeg det lige alligevel. Du må gerne hade mig.
Beklager det blev lidt langt. Orderne løb af med mig.
Vender lige tilbage med et indlæg vedr. adoption i løbet af weekenden...
Man skal ikke skyde bjørnen før skindet er solgt, eller skal man?
Jeg ved, at før I overhovedet begyndte på behandlingerne, sagde jeg til jer, at I skulle beslutte jer til hvor mange gange I ville gøre det, for der vil altid blive ved med at dukke nye muligheder for forsøg og behandlingsmuligheder op.
Jeg har aldrig kunnet passe dine sko, og er for øvrigt en klovn til at gå i højhælede, men jeg har kendt (desværre) rigtig mange par som har været igennem hele det cirkus med den ene mislykkede behandling efter den anden uden det ønskede barn. Den ene sorg og frustration oven i den anden. Selvfølgelig er der nogen det lykkes for, og måske er det jer næste gang, og det vil selvfølgelig være rigtig skønt. Jeg vil rigtig gerne have at I skal have en lille Bjørn eller Bjørneline. Men mærk godt efter. Er det sorgen og frustrationen værd? Hvis du mener at det er det, så gør det! Eller så vent og se om ikke der er en bedre mulighed...
Knus fra Sine
Hvad med de der gynækologer - har de fundet ud af noget? Det kan jo være at det har stor betydning for behandlingen og dermed "bjørnetjenesten". Hvis i finder ud af om der er andre ting (som evt kan behandles) end dine manglede æggeledere der biddrager til din infertilitet kan det jo udløse nye forsøg måske med en tilpasset og anderledes stimuleringsprotokol....
Vi er nogle af dem som er stoppet. Og vi får ingen børn, hverken på den ene eller anden måde. Vi kunne rent faktisk godt prøve, men har besluttet at det ikke er værd at prøve noget, som sandsynligvis ikke giver positive resultater, men sandsynligvis knækker os. Vi er blevet bøjet og skubbet og der er virkelig gået metaltræthed i de led som barnløsheden udfordrer. Derfor dropper vi både bjørn og børn; der er ingen grund til at blive forældre hvis det går ud over os hver især og indbyrdes.
Post a Comment
<< Home