Tuesday, July 27, 2010

1,2,3 Pokal!

Den her post er rent pral, det kan jeg ligeså godt indrømme... Men på trods af, at jeg ikke kan finde ud af at skrive om, når ting går godt, så evner jeg åbenbart heller ikke at holde min mund, når ting går rigtigt godt!

Min lille hund og jeg startede på de landsdækkende konkurrencebaner i april måned i år, og man må sige, at vi har gjort indtryk allerede: 4 konkurrencer, 3 pokaler...

I maj vandt vi vores springklasse i Viby og i Brenderup i juli var det en ren sejrs-dans, med en sejr i agility og en 2. præmie i spring...

Så selvom bloggen er på standby, så må I alligevel ikke snydes for min smukke hund og hendes pokaler og præmier...

Viby, maj 2010



Brenderup, juli 2010





Ord som naturtalent og trofæhylder sniger sig ind i mit ordforråd...

God sommer til alle!

Labels: ,

Sunday, September 21, 2008

Om at være voksen og hundemor og den slags...

Jeg ved godt her har været stille rigtig længe, og det beklager jeg selvfølgelig. Mit forsvar er, at jeg er blevet voksen, eller ihvertfald at jeg er startet på mit nye "voksen"-job. Det gjorde jeg d. 1. september, og det er et rigtigt job nu. Sådan et job hvor folk faktisk siger: "Ok, det lyder interessant", istedetfor at sige: "Hvad regner du så med du skal lave når du er færdig med dit speciale?"

Og det er spændende og meget skræmmende, men jeg er glad for det, selvom den slags selvfølgelig altid er voldsomt hårdt i starten. Især fordi jeg ikke har nogen former for baggrundsviden indenfor det felt jeg er endt i, men det arbejder jeg hårdt på at få skrabet til mig... Det kommer vel lige så langsomt...

Derudover er der jo hundebabyen, som også tager meget tid, og som også tvinger een til at blive lidt mere voksen, strukturere ens dagligdag og tage ansvar for en hel masse ting. Men tilgengæld for det, så spreder hun så megen glæde og kærlighed, at det er hele omvæltningen værd. Sjovt nok har det vist sig, at der ikke er den store forskel på bekymringerne, ligegyldigt hvor mange ben ens yngel har...

Som alle andre nybagte mødre bekymrer jeg mig over, at jeg ikke synes hun spiser nok, om hun mon trives og hvad det er hun vil nogengange når hun piver umotiveret. Og lige i øjeblikket er hun kommet til skade med sit ene ben, og så vil bekymringerne ingen ende tage... Overvejer om min nye arbejdsgiver mon accepterer "hundebarnets første sygedag" på mandag hvis det ikke er blevet bedre....

Som I nok allesammen har læst og hørt, så ser det ud til at lukningen af Skejby er aflyst igen, det vender jeg lige tilbage til en anden dag... For nu vil jeg slutte med et billede af Karla og hendes yndlingsbamse Rotte...

Labels: ,

Thursday, August 07, 2008

Amocca - nu med baby

Nu er det tredjedagen efter Karla kom hjem og jeg skal love for at det er fuldtidsarbejde at have en hundebaby.

Karla har taget flytningen til sit nye hjem i stiv pote og har kun pevet om natten når vi skulle sove - hvor hun jo tydeligvis var vant til at ligge i klump med sine søskende. Piveriet stoppede dog straks hun kom op til mor i sengen... ups. Det var vist nok noget med at vi havde aftalt hun ikke skulle sove i sengen... Nå men man bliver jo klogere med tiden, ikke sandt hehe....

Hun er en nysgerrig lille pige med mod på livet, der tager tingene meget oppefra og ned. Herhjemme er der endnu ikke noget der har kunnet få hende ud af kurs, hverken opvaskemaskine, vaskemaskine, hårtørrer eller skægtrimmer. Støvsugeren bliver betragtet som legekammerat - omend den endnu ikke har været tændt.... Det bliver den næste udfordring.


Hun har indtaget sin Fatboy seng med det samme og tager alt hun finder med op på den for at undersøge det nærmere. Hendes bedste legetøj er hendes marsvinebamse, som bliver tævet voldsomt dagligt og også bliver brugt som sovepude. Hendes have er hendes helle og her får den ikke for lidt. Alt bliver bidt i og undersøgt og gravet i. Verden udenfor haven er stor og lidt skræmmende, men hun bliver mere modig for hver gang vi tripper ud i den...


For at undgå at kaffebaren drukner i hundeindlæg regner jeg med at oprette en blog til babypigen, men i øjeblikket har jeg nok at gøre med at prøve at nå at få en lur hver gang hun gør, så jeg ikke helt går ned på grund af mangel på søvn hehe...

Labels: ,

Friday, July 25, 2008

Vokseværk

Vores lille nye babyhund vokser og vokser. Og jeg havde jo lovet at vise hende frem løbende, og så har jeg slet ikke gjort det... tsk tsk.... jeg skulle skamme mig.

Vi har besøgt hende hver anden uge i hendes korte liv, så vi har efterhånden mødt hende - og hun os - et par gange. Og hun bliver bare mere og mere dejlig. Og sikke hun vokser...

Her er hun 4 uger gammel. Mere hundehvalp og mindre "sælhund" i forhold til billedet da hun var 2 uger gammel, ikke sandt? hehe.


Men hvis man synes hun var vokset fra 2 til 4 uger, så er det da gået helt amok i de sidste 2 uger. Lillepigen er nu 6 uger gammel, og ligner en rigtig lille hund. Hun er selvfølgelig gudesmuk og så nuttet at hun er lige til at dåne over. Derudover er hun kontaktsøgende og nysgerrig og lige som sådan en lille hvalp skal være.


Og nu er der også kommet fart over feltet. Hun kommer hjem d. 5. august, så altså om kun halvanden uge. Huset er lige ved at være hvalpeklart og næsten alle de fine nye hundeting er i hus. Så nu er kun tilbage at vente og glæde sig som en vanvittig....

Labels:

Sunday, July 06, 2008

Om happy endings og mellemstykker

Jeg har fået en mail, en rigtig dejlig mail faktisk. Fra en sød pige, og ny læser af min blog. Jeg håber det er ok med hende, at jeg citerer lidt af den her, da den har åbnet for lidt tanker...

Nu hvor jeg har læst hver side rub og stub, sidder jeg med en tom følelse indeni. Ved ikke helt, hvad jeg havde forventet… Jeg har vel læst den lidt som en bog, altså startede fra starten i 2004 og læste mig frem til juni 2008 uden at vide, hvad der ville ske næste dag, uge eller måned. Og måske i min forventning om den gode historie, blev jeg helt ude af mig selv, da der pludselig ikke var mere at læse. Ingen afslutning, ingen forvisninger om hvad fremtiden bringer.

Selvom jeg er langt mindre aktiv på Kaffebaren end jeg har været tidligere, så ser jeg den absolut ikke som lukket. Vi er blot nået til et af mellemstykkerne i ”Amoccas historie om barnløshed”... Der har været mellemstykker før. De fleste af dem fyldt med angst og vrede. Dette mellemstykke bliver bedre. Fyldt med hundebaby og grænseløs kærlighed.

Bloggen har ingen afslutning, får det måske aldrig... Hvem ved. Den tid og de ord jeg har lagt her i de forløbne 4 år er blevet så stor en del af mig, at jeg tvivler på at jeg magter nogensinde helt at give slip. Men jeg ved det ikke med sikkerhed.

Bloggen er for mig levende og den ændrer karakter alt efter hvordan jeg har det. I 2004 var der chok men optimisme. I 2005 var der håb, der langsomt svandt og angst der fyldte mere og mere. I 2006 var den et sted fyldt med sorg og vrede. Den var ikke et rart sted at være, men det var nødvendigt at få ud, for at kunne leve videre, for at kunne eksistere.

Nu skriver vi 2008 og bloggen er igen en hel anden. Barnløsheden fylder ikke ret meget herinde længere, men den er her. Malet i farverne på væggene, indprentet imellem hver en linie, allesteds nærværende, da bloggens liv opstod af den. Men hos mig er den overkommelig.

Og det er en god ting. Set fra en læsers side er det selvfølgelig ikke den ønskede slutning. Man vil jo gerne bekræftes i, at alt det her behandlingspjat er godt for noget, men set fra min side er det egentlig ok.

Måske behøver man ikke en Hollywood happy ending? Måske sker alting fordi det skal ske? Og måske ikke. Men faktum er, at jeg på nuværende tidspunkt i mit liv har det godt nok, også selvom der ikke er en slutning, eller i hvert fald ikke den slutning jeg oprindeligt havde håbet på.

Det er jo heldigvis sådan her i livet, at de færreste ting ender, de ændrer sig bare, det samme med vores historie. Vi har ændret os meget i løbet af de sidste 4 år, alt andet ville vel være mærkeligt, men målet er stadig det samme: ”At blive en familie”...

Det bliver bare på en anden måde end vi oprindeligt troede...

Labels: , , ,

Monday, June 23, 2008

Familieforøgelse

Hr. Mocca havde jo løftet sløret lidt for hvad fremtiden ville bringe. Og efter flere måneders søgen, er jeg stolt af endelig at kunne præsentere vores familieforøgelse: Karla Malone.*

Karla er en "hul-i-hækken-hund" og er en god blanding af labrador, cocker spaniel og dansk svensk gårdhund. Hun er 2 uger gammel nu og kommer hjem til os i starten af august måned. og vi glæææææææder os...


Om Karla får egen blog eller om hun blot får lov at lege i Kaffebaren vil tiden vise, men som hun vokser til vil hun ihvertfald blive stolt fremvist her...


* Til de der undrer sig over navnet, kan jeg fortælle, at hun er opkaldt efter mandens yndlingsbasketballspiller Karl Malone, og at hun vil blive kaldt Karla i daglig tale

Labels: ,




Powered by Blogger