Kald mig bare...

Ja, igår havde jeg min næstsidste eksamen på studiet nogensinde. Jeg var oppe at forsvare min semester opgave fra sidste år, og fik 9, så det var jo fint...

Det betyder, at det "eneste" jeg nu mangler, er mit speciale... Utroligt, men sandt...

I december var jeg sikker på, at dette forår ville bliver præget af om-eksaminer, grundet hvor skidt jeg havde det under eksamensperioden, men sådan skulle det ikke være... Heldige heldige mig!

Så nu kan jeg officielt kalde mig selv for specialestuderende... eller, altså, officielt er jeg vel egentlig informationschef i Toys R Us, men udover det, ja så er jeg også specialestuderende...

Hmmm.. kald mig hvad I vil, men ihvertfald er der ikke flere eksaminer nu...

PS. Er nu flyttet over på "New Blogger", og kan derfor kategorisere mine indlæg. Mine arkiver vil derfor langsomt men sikkert blive lavet om i den nærmeste fremtid...

Fake it and you'll make it...

Øøøhmmm... Jeg har svært ved at forklare hvordan det her er sket, men jeg kan fortælle jer, at de der eksaminer, ikk?

Altså dem hvor jeg ikke havde læst til, eller deltaget i undervisningen til, eller noget andet end tude over at jeg ikke kunne læse til...

Altså dem som det burde have været fuldstændig fysisk umuligt for mig at bestå... Dem har jeg bestået!!!

To 8-taller og et 6-tal blev det til... Jeg forstår det stadig ikke helt. Men sådan er det...

Så... jo, om ikke andet, så ved vi nu, at jeg kan fake min vej igennem praktisk talt alt... både skriftligt og mundtligt...!

Jamen, det lover jo godt...

Året var knapt gået i gang før tingene begyndte at gå galt.... Nytårsaften valgte min halv-forkølelse, som jeg har døjet med i flere uger, at springe ud i fuldt flor, så jeg fik det ringere og ringere som aftenen skred frem...

Den 1. Januar valgte ponyen at kyle mig af. Præcis hvad der skete, er en lang historie, og det var vist mere synd for stakkels pony end det var for mig – og hun blev allerhelvedes forskrækket...

Dette ”akrobatisk fald fra lille hest” resulterede i ømhed i hele højre side og en eller anden form for forstrækning i hofte og lår, som gør at jeg stadig (næsten en uge senere) har smerter når jeg rejser mig fra liggende eller stående position...

Nå, men tilbage til 1. Januar, hvor jeg kommer hjem fra stalden humpende og har meget ondt af mig selv. Efter at have været hjemme i et par timer, begynder jeg på mystisk vis at klø overalt på overkroppen.... træls...

Et nærmere eftersyn viser, at jeg nu er den stolte ejer af en ryg og en front fuldstændigt dækket af små aflange røde pletter... WTF!?!

En tur ved lægen et par dage senere afslører, at jeg har fået ”Fransk Rosen”, som (måske) er en virus... men i alle tilfælde helt og aldeles uskadelig – hvilket jo er en god ting – men desværre også pænt langvarig (op til 6-8 uger med disse pletter kan jeg forvente) og pænt grim! Hallo! Jeg ligner en med pest eller spedalskhed eller noget...

Nå, men det skal altså gå væk af sig selv. Det gør forkølelsen og humperiet uden tvivl også, men altså... Hvor træls en start på året var det lige? Det lover jo godt for resten af 2007...