Som lovet...

Jeg havde jo lovet, at skrive noget om Gudsopfattelse, som en opfølger til indlægget om at kaste med ting healere.

Og man skal jo holde hvad man lover, og derudover følte jeg måske også, at jeg skulle prøve at forklare lidt nærmere, hvorfor disse såkaldte healere gjorde mig så vred med deres ytringer og påstande. Men efter dette, så lover jeg at stoppe med at snakke om Gud... Indtil næste gang jeg gør det

Jeg ringede til min bedstemor, for at diskutere dette med hende. Mine bedsteforældre er nogle af de mest troende menneske jeg kender, og samtidigt mennesker hvis livssyn jeg har dyb respekt for og faktisk også misunder lidt.

Min bedstemor er – som forventet – uenig med mig. Hun mener så absolut, at helbredelse via bøn og håndspålægning er muligt og at mirakler sker...

Men heller ikke hun bryder sig om den slags møder, hun kan – som jeg – godt forstå den desperation der kan drive nogle mennesker derhen, men hun frygter at mange af dem går skuffede derfra....

For Gud bestemmer selv når mirakler skal hænde og som oftest foregår det i stilhed. Jesus tog folk væk fra mængden når han udførte sine mirakler. Mirakler er ikke storslåede vanvittige tilskuertilløbsstykker. De er stille undere, der sker når de skal ske...

Det synes jeg er meget smukt sagt. Og selvom jeg måske ikke kan erklære mig enig, i en fast tro på hverken mirakler eller helbredelse via håndspålæggelse og bøn, ja så kan jeg godt respektere hendes mening.

Selv de der tror på Gud – fuldt og fast – og finder ro og glæde i hans kærlighed, ved at man ikke kan afkræve mirakler. Mirakler sker ikke på kommando, ligesom man heller ikke kan forvente at få alle bønner besvaret.

Så derfor gør disse healere mig så vrede. Hvem er de, at påstå, at de kan tvinge Gud til at udføre et mirakel på stående fod?

Frustration

Mit sidste indlæg var egentlig blot en øjebliksreaktion på noget der hidsede mig op, og ikke noget jeg havde tænkt mig at gå dybere ind i. Men det er jeg så endt med at have lyst til alligevel.

Jeg starter lige med et indlæg der mest af alt er en reaktion på en kommentar fra sidste indlæg, og så følger der – en af dagene, når jeg har haft lidt tid til at reflektere over det – et indlæg om Gudsopfattelse, og hvorfor disse såkaldte healere gør mig så vrede...

Men tilbage til dette indlæg, for i kommentarerne til der til står der følgende fra en anonym skribent:

Aner jeg en mindre frustration over, at healing ikke virker i din verden??

Øøøh, nej! Du aner ikke en mindre frustration over at healing ikke virker i min verden, du aner en større – alt overvældende – frustration over at Jeg ikke virker, at Gud ikke virker, at lægevidenskaben ikke virker, at INTET virker i min verden....

En frustration over, at alt hvad jeg har lært fra barnsben ikke længere holder. At jeg ikke kan hvad jeg vil, blot jeg er villig til at arbejde for det. At der findes ting jeg ikke kan ”lære”, lige meget hvor meget jeg så læser og øver mig....

For det er jeg ikke vant til. Og jeg bryder mig ikke om det.

Det har måske i nogle henseender været en sund lærestreg, at finde ud af, at nogle ting kan man ikke få, lige meget hvor meget man så ønsker dem, og hvor meget man så er villig til at ofre for at få dem, men den har sandelig været hård og gjort ondt....

Og den havde nær ødelagt mig totalt!

Og det er selvfølgelig her, at miraklerne kommer ind. Når den menneskelige evne siger stop og ikke kan mere, så må man enten acceptere det, eller give sig til at håbe på mirakler...

Men den ventetid kan blive lang og ødelæggende og ende uden resultat... Nøjagtig, som de sidste par års behandlingsforløb har gjort for os.

Så, nej, dette handler ikke om en mindre frustration over at healing ikke virker i min verden. Det er frustration, vrede og skuffelse – over mig selv, Gud og verden som helhed....

Nogen gange er det nødvendigt at kaste med ting...

Her til aften er jeg blevet frygteligt uvenner med mit fjernsyn. Det viste Kaare Sands Reportagen, og denne gang var han af sted på noget vækkelsesmøde værk, hvor såkaldte healere kan helbrede folk ved håndspålæggelse og bøn...

Al respekt for troende mennesker, det er da dejligt for dem, at de føler at Gud hjælper dem i deres liv, at deres tro giver dem en mening med livet. Men lad venligst være med at sidde på landsdækkende fjernsyn og påstå, at du har givet blinde mennesker synet tilbage...

Manden sad og så programmet, med en blanding af vantro og sarkastisk morskab, mens jeg surfede på den bærbare i sofaen. Og selvom jeg egentlig ikke så det, ja, så sad jeg alligevel og blev mere og mere irriteret over disse prædikanters udtalelser og at folk var så overivrigt villige til at tro på dem...

Men, på den anden side, så har vi vel alle været der, hvor vi i desperation og håbløshed er villige til at tro på hvad som helst, der vil gøre situationen bedre.

Nå, men tilbage til vækkelsesmøderne på fjernsynet... Som jeg sad og blev mere og mere irriteret over hvad jeg hørte og så med et halvt øje, foreslog manden at skifte kanal, men det synes jeg alligevel ikke han behøvede... Hvis han gerne ville se det – jeg var jo ligeglad – så det jo ikke...

Men så skete der det, at en af prædikanterne opremsede de ting de skulle bede for i aften. Skæve ben, mavesår, diskusprolaps og des lige... Og som rosinen i pølseenden på folk som skulle helbredes af den helende gudstro, ja der var sørme et barnløst par...

I ren refleks tog jeg min cigaretpakke og kylede den imod fjernsynet!

Manden skiftede ret hurtigt kanal efter denne afbrydelse, og jeg fik raset lidt imod idioterne i fjernsynet, barnløshed og Gud.

Jeg har vist nævnt mit lidt forvirrende forhold til Gud før, og det viser sig åbenbart, at jeg er mere troende end jeg troede. For hvis jeg ikke troede på Gud var der vel ingen grund til at være gal på ”ham”, vel?

Og gal på ”ham”, det er jeg. Gud kan ikke bruges til en skid i min situation eller i ret mange andre situationer hvis I spørger mig. For ligegyldig hvad disse healere så end påstår, så er der mange ting der ikke kan helbredes ved hjælp af bønner og håndspålæggelse – faktisk vil jeg gå så langt som til at påstå, at det er meget få ting der kan helbredes på denne måde...

Gud ikke kan ændre på min fertilitet. Gud kan ikke gøre mig gravid. Gud kan ikke gøre min mand til far. Gud kan ikke gøre alting godt igen. Så fri mig for bøn og håndspålæggelser, både i mit liv og i mit fjernsyn...