Friday, April 06, 2007

Go Jakob, go Jakob...

Og så var det jo lige at man kunne læse i avisen, at Danmark nu har verdensrekord i antallet af børn, der bliver til ved hjælp af kunstig befrugtning....

Er der snart nogle politikere der vågner op eller hva? De danske par har ondt i fertiliteten og det synes kun at blive værre og værre... Noget må der gøres, udover at paphoveder foreslår at vi alle sammen skynder os at få 3 børn hver! Så simpelt er det jo altså ikke....

I artiklen fra Jyllandsposten udtaler jakob ingerslev fra skejby sig. Man kan sige meget om jakob og jeg ved, at han ikke er alle folks kop te, men jeg har nu egentlig altid synes godt om ham.

Han siger altid sin ærlige mening, det kan godt være, at han ikke er den mest empatiske mand i verden, men jeg er sikker på, at han er en dygtig læge, samtidig er hans evne til at se udover den enkelte patient meget vigtig i netop denne sammenhæng.

For det handler jo ikke kun om mig, og om dig og de andre barnløse i behandling man kender... Det handler om "the big picture". Og hans udtalelser i artiklen gør faktisk, at jeg elsker ham en lille smule lige nu...

»Det, som nogen opfatter som et privat luksusproblem for de par, der har svært ved at få børn, bliver sat i et samfundsperspektiv, hvis man sammenholder antallet af behandlinger med de lave fødselsrater, vi har i den vestlige lande,« siger han.

»Når vi bidrager med 7,2 pct. af en årgang, kan man sige, at fertilitetsbehandlingerne er med til at holde børnetallet oppe. Måske ville det være en god investering for samfundet at finde penge til at få flere børn,«

Jeg ved godt, at en enkelt læges udtalelser ikke batter noget som helst, og at beslutningerne stadig skal tages længere oppe i systemet, hvor de ikke lige er kendt for at give ved dørene, men når først een begynder at åbne munden, så kan det jo være at der kommer flere...

Og jeg er så evigt enig, lad os få investere flere penge i behandlingerne. Flere forsøg i det offentlige og eventuelt også ret til to børn...

Go Jakob, go Jakob!

Labels:

Saturday, March 10, 2007

3 børn? Det er nok ikke realistisk...

Tilbage på bloggen, efter en måneds tavshed... Og så vælger jeg at tale om politik? Ja, bær over med mig...

I onsdags valgte vores familieminister så at stikke sin fod i sin mund og udtale, at alle kvinder i DK burde skynde sig at føde 3 børn hver. Det er jo en rigtig fin kommentar fra en kvinde på 34, som ikke selv har børn, idet hun "ikke har tid" efter eget udsagn...

Er det ikke noget med, at man ikke bør kaste med sten når man selv bor i et glashus? Eller hvordan er det, det er med det?

Nå, hende om det... men torsdag bruger Information så undskyldningen af "kvindernes Internationale Kampdag", til at lave et tema om børn, moderskab og børnefamilierne i Europa. Der er nogle meget spændende artikler ind imellem, omend de ikke kommer med ret meget nyt desværre...

Fødselsraterne i Europa er alt for lave og har været det i et stykke tid. Hvis en befolkning skal opretholdes skal den have en fødselsrate på 2.1, i Danmark ligger den på 1.8...

Der er mange artikler, der belyser dette problem fra flere sider - det er trods alt Information det her... Man fortæller om tiltag i Rusland og Frankrig, hvor familier der vælger at få 2 eller flere børn belønnes økonomisk, man taler om øremærket fædreorlov i de andre nordiske lande... Man taler om Polen som drastisk (og skræmmende) har valgt at forbyde fri abort... Men een vinkel nævnes overhovedet ikke: OS!

Det bliver ikke nævnt med så meget som et ord, at ca 20% af de danske par har problemer med overhovedet at blive gravide. 3 børn står vi måbende og tænker, giv os i det mindste bare 1.
Det bliver heller ikke nævnt, at det evt. kunne være problematisk, at man nu strammer lovene om kunstig befrugtning, og derved kun giver disse par hjælp til max. 1 barn via sygesikringen...

Er vi slet ikke værd at nævne? Er en femtedel af den danske befolkning i den fødedygtige alder slet ikke værd at kommentere på overhovedet? Jeg undres...

Ikke fordi det ville hjælpe mig, at der blev åbnet op for barn 2 via sygesikringen, men til de af os, der kan blive gravide via behandling kunne det nok sikre at de faktisk fik minimum 2 børn.

Det er ikke rart når økonomiske aspekter skal blandes ind det, men det er nu engang et faktum, at behandling af barnløshed i det private koster mange penge. Penge som ikke alle de der har brug for det, har...

Rent samfundsøkonomisk har den gode familieminister jo helt ret: Vi skal have nogle flere børn. Jeg ville hjertens gerne have føjet hende og fået 3. Men som tingenes tilstand er, ja så er det nok næppe en realistisk mulighed...

Labels:

Friday, November 04, 2005

Avis overskrifter

Lad mig skynde mig at starte med at sige, at jeg er sart og jeg ved det godt. Jeg ved også godt, at jeg er i en meget psykisk følsom situation i øjeblikket og at der ikke skal så meget til, for at jeg føler mig ramt...

Idag læste jeg en artikel i Jyllandsposten med overskriften: "Barnløse ønsker tvillinger". Den handler om problematikken om et eller to æg op. Første ting der generede de sårbare nerveender var:

"Undersøgelse viser, at over halvdelen af de barnløse par foretrækker at få tvillinger, så de slipper for behandling for at få barn nummer to."

Så vi slipper for det? Er det bare mig, eller får de det til at lyde som om det er lidt for besværligt, så det gider vi sku egentlig ikke...? Der er da ingen tvivl om, at mine store håb er tvillinger her i tredje forsøg. Men det handler nu ikke om, at jeg vil "slippe" for at gå alt dette igennem igen - det handler om, at dette nok er min eneste mulighed for at få et biologisk barn - og ja gu' er det hårdt at gå igennem - men ligefrem at jeg ikke "gider" at gå det igennem igen for et barn mere, det synes jeg er lige stridt nok... Eller er jeg lige hys nok nu og misforstår med vilje formuleringen?

Nummer to ting der skurrede var afslutningen på artiklen:
"Hver fjerde befrugtning ender med en tvillingefødsel, hvis kvinden får lagt to æg op."

Igen er jeg nok lidt hys, men tager denne sætning på nogen måder hensyn til, at det altså kun er omkring en 30% af os der overhovedet bliver gravide? Og at ud af den gruppe, er der altså omkring 20-25% der får tvillinger (af dem der får lagt 2 æg op). Eller får den det til at lyde som om, at hver gang man ligger to æg op, så vil hver fjerde oplægning resultere i tvillinger...

Men ok, overdrivelse fremmer vel forståelsen, eller hvad?

Nå, men nok om mine sarte nerver og hysse tendenser. Kristeligt dagblad havde nemlig også en interessante artikel, som handler om noget helt andet, men som egentlig er relevant i sammenhængen alligevel. Den hed: "Europas velfærd trues af lave fødselstal", og handler om de lave fødselsrater i Europa. Vi får (surprise, surprise) simpelthen ikke børn nok.
"I Danmark er fødselsraten 1,78, og ikke siden 1968 har den ligget på den rigtige side af de 2,1, der skal til for at opretholde befolkningen.

Familieminister Lars Barfoed (K) mener dog ikke, at tiden er inde til drastiske indgreb herhjemme.

– Men hvis tendensen fortsætter, er der ikke tvivl om, at vi på længere sigt står med det problem, at vi ikke får børn nok til, at vi kan vedligeholde samfundet, siger ministeren."

Hmmmm... Er det bare mig, eller kunne fx tvillingefødsler og/eller adgang til barn nr 2 via offentlig fertilitetsbehandling mon hjælpe på denne rate? Eller er jeg for naiv...

Labels: ,

Monday, October 18, 2004

Artikel om at håndtere ufrugtbarhed

Jeg fandt denne artikel om at ufrugtbarhed på www.netbaby.dk og synes den sagde nogle gode ting, både om hvordan man oplever denne tilstand og hvordan man håndterer den, så jeg tænkte at andre måske ville få noget ud af at læse den.

Ufrugtbarhed

De fleste piger er opdraget til at forvente som en selvfølge, at de vil blive mødre en dag. Fra babydukker til mødre med småbørn er vi omgivet af indtryk - og forventninger fra forældre, veninder, religion, reklamer, ugeblade og aviser. Presset for, at man skal stifte familie kan være enormt, og tanken om, at man ikke er i stand til at indfri forventningerne, kan få mange til at føle, at der er noget galt med dem.

Der er mange meninger om, hvordan man bedst kan tackle en sådan situation, men de psykologer, der arbejder med barnløse par, har måske den bedste indsigt i, hvilke strategier, der virkelig virker, når man er tvunget til at affinde sig med, at man ikke kan blive gravid. Her er nogle af deres råd.

Indse at ufrugtbarhed er et vendepunkt i tilværelsen

At få konstateret, at man er ufrugtbar, kan være en af de vanskeligste ting, man overhovedet kan komme ud for. Det kan sætte spørgsmålstegn ved de mest basale forventninger, man har til sit liv, sin krop og sit partnerforhold. At gøre sig dette helt klart, er en af de ting, der skal til, for at man kan klare situationen. Det er normalt, at man føler en gravstemning af tab, stress og sørgmodighed, og at det hele føles meget overvældende. Og man må ikke bebrejde sig selv for at føle disse ting. Hvis man tillader sig selv at give disse meget kraftige følelser frit løb, kan det hjælpe med til, at man kan overvinde dem.

Især par, der har succes i deres karrierer, kan have specielt svært ved at håndtere den følelse af at miste kontrollen, der følger med, når man finder ud af, at man ikke kan blive gravid. Hvis man altid har planlagt alting ned til mindste detalje – jobbet, huset, ferierne og ikke mindst familieforøgelsen – og pludselig ikke kan få et barn, kan det være en meget brutal oplevelse.

Bebrejd ikke dig selv

Når det går op for dig, at du ikke kan blive gravid, så lad være med at blive forbavset, hvis du ubevidst begynder at bebrejde dig selv. Du hører hele tiden din indre stemme, der hvisker: "Jeg skulle ikke have ventet så længe", "Det er straffen for den abort jeg fik foretaget", "Jeg skulle også have tabt mig, eller passet bedre på mit helbred", eller "Jeg skulle ikke have taget det som en selvfølge, at jeg kunne få børn, når det passede mig". Denne form for tvivl er et normalt men destruktivt mønster, og nogle psykologer påstår, at kvinder kan blive fanget i negative tænkemåder, der kun gør tingene endnu værre. I stedet for at belære dig selv om, hvad du måske kunne have gjort, er du nødt til at afvise alle irrationelle tanker og begynde at tænke fremad på, hvordan du og din partner skal klare situationen. Når du begynder at føle, at "du kunne have..." eller "du skulle have...", så må du omdirigere den slags tanker og følelser ved at minde dig selv om, at ufrugtbarheden ikke er din skyld. Lad være med at blive ved med at se i bakspejlet – ellers bryder du sammen. Se fremad.

Indhent oplysninger om ufrugtbarhed

Læs, læs, læs og stil spørgsmål. Dette er et grundlæggende råd, uanset hvilket problem, du står overfor, men det er specielt vigtigt, når det drejer sig om ufrugtbarhed, fordi teknologien er kompliceret og skifter så hurtigt. Man er nødt til at forstå, hvad der foregår på den medicinske side af problemet, ellers vil man ikke være i stand til at træffe kvalificerede valg.

Der findes læger, der er specielt uddannet til at behandle ufrugtbarhed. De er uddannet i den nyeste teknologi, og ved hvad der findes af muligheder for at hjælpe par, der ikke kan klare besvangringen selv. F.eks. kan både æg og sædceller insemineres direkte i kvindens æggeledere, hvor befrugtningen så måske kan ske af sig selv.

Bearbejd krisen sammen med din partner

Lad være med at give efter for fristelsen til at bebrejde hinanden. I stedet er det meget bedre, at I hjælper hinanden. Dette betyder ikke, at I nødvendigvis behøver at føle det samme på det samme tidspunkt, men det betyder i høj grad, at man skal være opmærksom på, hvad ens partner gennemgår. Og dette punkt er meget vigtigt. Hvis I støtter hinanden følelsesmæssigt, kan I forene jer i at bekæmpe problemet med dobbelt styrke.

Hvis I allerede har været igennem fertilitetsbehandlinger, ved I også, at de er meget nemmere at overkomme, hvis man er to, der står sammen om sagen. Den "ufrugtbare" partner, kan gå rundt med en altoverskyggende følelse af mindreværd og skyld over ikke at kunne give den anden partner den ønskede arving, og her er det vigtigt, at man forsikrer hinanden om, at det er en aldeles urimelig og unyttig følelse, som ingen af parterne kan bruge til noget positivt.

Praktiske gøremål kan også hjælpe med til, at I arbejder sammen i stedet for at modarbejde hinanden. Hvis den ene part er under behandling, kan den anden part finde ud af, hvilke tilskud der er at få til den økonomiske side af sagen – eller hvis den ene skal have indsprøjtninger, kan den anden give dem. Samarbejd om at finde måder, hvorpå I kan dele byrden.

Sig nej til baby-fokuserede aktiviteter

Hvis visse forsamlinger eller festlige lejligheder er for smertelige for jer, (hvis f.eks. jeres søskende alle sammen lige har fået småbørn – eller I hele tiden bliver inviteret til børnefødselsdage eller barnedåb), så tillad jer at undgå den slags sammenkomster, mens I gennemgår en speciel barsk periode. Hvis I går med, ville det formentlig blot blive den rene tortur. For at undgå at såre nogens følelser, kan I sende en gave, men send f.eks. en børnebog, så I sparer jer selv for den oprivende oplevelse det kan være at besøge en legetøjsbutik eller babyudstyrsforretning lige nu. Hvis der er børnefødselsdage, I er nødt til at deltage i, så kom så sent som muligt eller gå tidligt. Prøv at undgå overværelse af gaveudpakning, da det ofte kan være den værste del. Giv jer selv noget at "flygte" til – lav planer om at gøre noget rart umiddelbart efter, som f.eks. at gå ud at spise på jeres yndlingsrestaurant eller gå i biografen, så I får noget andet at beskæftige tankerne med.

Søg hjælp hos professionelle – eller hos andre ufrugtbare par

Fordi samfundet ofte undlader at erkende den sorg, ufrugtbarhed kan forårsage, har de par, der må afstå fra at blive forældre, en tendens til at skjule, at de er kede af det, hvilket kun forstærker deres følelse af skam og isolation. Hvis man finder sammen med andre par, der må gennemgå det samme, kan det hjælpe med til at indse, at ufrugtbarhed er vidt udbredt, og at jeres skuffelse er forståelig. Så tal med andre - find en støttegruppe. Det fremgår med al ønskelig tydelighed af mange undersøgelser af ufrugtbare kvinder, at de, der åbent fortalte om deres følelser, har større chance for at blive gravide, end deres mere indadvendte lidelsesfæller. Hvis man vælger at gå til en psykolog eller psykiater, så er det vigtigt at vælge én, der før har arbejdet med ufrugtbare par. Ufrugtbarhed er et meget kompleks problem, og hvis din terapeut ikke forstår, hvad problemet er rent medicinsk, kan han/hun formentlig ikke hjælpe dig.

Diskuter grænser med din partner: Hvor længe vil I forsøge?

Man kan ikke blive ved med at få behandling mod barnløshed i det uendelige – det vil tage livet af jer. Hvis I beslutter at tage skridt til at undersøge mulighederne for adoption, kan det være en lettelse for jer begge. Det kan give en utrolig fred i sindet at tænke på, at man på en anden måde godt kan blive forældre.

Nogle par beslutter at afskrive behandling, før de er begyndt på den. Det kan være en frygtelig trædemølle med behandlinger, der ikke fører til det ønskede resultat, hvorfor man må på den igen og igen. Det kan drive nogle til vanvid. Derfor kan det være den rette vej at gå for nogle, simpelthen at beslutte sig for adoption, hvis man får en uventet diagnose om ufrugtbarhed.

Beslut på forhånd, hvor mange penge, I er villige til at ofre

For at undgå problemer i forbindelse med de store udgifter, der kan være forbundet med fertilitetsbehandling, så tving jer selv til at være realistiske omkring jeres økonomiske situation. Det er ikke alle fertilitetsbehandlinger, der dækkes af sygesikringen. Kunstig befrugtning kan nemt løbe op, da det kan indebære hormonbehandling, ultralydscanning og undersøgelser – foruden selve inseminationen, så det er ikke noget under, at mange par har fået sig en forskrækkelse over udgifterne – specielt da nogle kvinder må gennemgå forløbet i mere end én cyklus for at blive gravid.

Sæt jer ned sammen og lav en økonomisk plan. Start med at finde ud af, nøjagtigt hvilke dele af behandlingen, I selv skal betale, og hvad det offentlige dækker. Hvis myndigheder skal involveres, så beslut på forhånd, hvem af jer, der skal tage sig af sagen. Se så på jeres finansielle situation og beslut, hvor meget I har råd til, og hvad I vil ofre på de forskellige behandlingsformer. I skal altid have en alternativ plan parat, da der ikke er noget som helst, der er sikkert - specielt med fertilitetsbehandlinger.

Sørg for et fornuftigt forhold mellem optimisme og realisme

Man skal være optimistisk for at indlade sig på en behandling, men hvis man er alt for håbefuld, og håbet er urealistisk, er man selv skyld i risikoen for en gevaldig nedtur. Ved at holde sig ajour med den nyeste teknologi på området sammenholdt med de muligheder, der er i ens eget tilfælde, kan man danne sig et fornuftigt billede af, hvilke chancer for succes, man står overfor, med de forskellige tilbud om behandling.

At slippe en drøm er meget svært, og den lange række medicinsk teknologi, der er til rådighed i dag, får mange par til at blive ved med at forsøge – måned efter måned, år efter år. Det er de mest håbefulde af dem. Men næsten halvdelen af de barnløse par, der bliver behandlet for ufrugtbarhed, vil ikke nå så langt som til at få et biologisk barn. Og ofte må de forlige sig med den tanke, før de kan komme videre med deres liv. Hvis I prøver at forblive realistiske omkring dette punkt, kan det hjælpe med til, at I gør nogle kloge valg undervejs, mens I bevæger jer gennem det følelsesmæssige minefelt, det er at gennemgå en fertilitetsbehandling.

Plej jer selv ved at dyrke andre interesser

Selv om det kan føles som et fuldtidsjob (eller i det mindste et halvtidsjob) at blive behandlet mod barnløshed, er det meget vigtigt at fortsætte nogle af de aktiviteter eller hobbyer, man har fundet glæde ved tidligere. Det bliver ikke nemt - specielt ikke hvis din behandling f.eks. indebærer, at du skal have taget blodprøver hver anden dag. Men prøv at finde måder, hvorpå du kan forkæle dig selv. Gå hen og få en gang massage, bestil tid til manicure eller pedicure, gå til frisøren, eller hvad som helst, der kan lede tankerne bort fra barnløsheden.

Hvis de gamle aktiviteter er for smertelige (måske er alle jeres venner forældre nu), så find nye adspredelser. Hvis du altid har ønsket dig at lære at spille guitar, så gør det. Hvis du har lyst til lange traveture, så gør det. Eller tag et kursus og lær at male, danse eller noget andet, du altid har haft lyst til at prøve.

Og husk: Latter er en af de bedste helbredelsesmetoder. Så gå ind og se en sjov film, forær dig selv en revybillet – eller læs den sjoveste bog, du kender, en gang til.

Labels:




Powered by Blogger