Last christmas
Nu hvor vi er ved det med julen...
Så kan vi vel ikke helt undgå at erindre, at det nu er 1 år siden at alting gik fuldstændigt i stykker for allersidste gang...
Men det var jo selvfølgelig sidste jul... Og denne jul er der jo ikke noget der kan gå i stykker... eller... nå, jo. Mit hoved... hmmm.... nå, lad os ikke dvæle ved det længere end nødvendigt...
Men julen er ikke sjov, smadrede forsøg eller ej, julen er børnenes fest og alt det der, ikke sandt? Og for sådan nogen som mig, ja der er julen også den årligt tilbagevendende markering af, at der er gået endnu et år, uden at jeg er gravid eller har fået et barn.
Endnu et år med ego-gaver under juletræet. Og ikke fordi der er noget galt med den slags gaver, de er jo dejlige, men gaverne skulle jo have været anderledes...
Allerede i 2003 skulle der have ligget barnevogn, puslebord, tremmeseng, suttekæder, sparkedragter og småbitte strømper under juletræet...
Men det gjorde der ikke, og nu 3 år senere, ligger de der stadig ikke. For der er stadig ingen grund til at de skulle være der...
Så er der noget at sige til, at med mindet om sidste jul i erindringen og med udsigten til endnu en jul hvor intet er forandret, at det kan være svært at komme i julestemning?
I gaze out the window
This cold winter's night
At all of the twinkling lights
Alone in the darkness
Remembering when the dream was mine
Everybody's smiling
The whole world is rejoicing
And everyone's embracing
Except for you and I
Baby I miss you
Most at Christmas time
And I can't get you
Get you off my mind
Every other season comes along
And I'm all right
But then I miss you, most at Christmas time
Labels: Jul
6 Comments:
Når vi kommet et stykke ind i det nye år, er det også 3 år siden, vi gik i gang med børneprojektet.
Og ja - julen manifesterer, at det ikke gik som det skulle.
Både fordi julen jo i sær er (børne-) familiens fest og fordi man med nytårets komme på en måde gør status.
Julen ER en svær og bevæget tid for mange, men alligevel også lidt smuk og glædelig, hvis man lader stemningen komme over sig.
Jeg kender bestemt godt tristheden på dette tidspunkt af året(!), men jeg håber alligevel, du får en god jul sammen med dine nærmeste og (i det mindste glimtvis) også må opleve det skønne ved disse dage.
Julehilsner fra Caf
Har haft det sådan mere eller mindre i mange år efterhånden. (Det er 10 år siden, jeg startede projekt bay!!!!) I år tror jeg ikke, det bliver så slemt som sidste år og forrige år. For to år siden var det helt galt - jeg skulle jo have født en dejlig pige i november og havde som du set frem til, at der endelig skulle ligge babyudstyr under træet. Jo, julen er hjerternes og børnenes fest. Og så kan jeg tage omkring kirkegården med et lille lyserødt hjerte og ellers kigge på de glade nevøer og niecer i julen i stedet for.
Jeg tror, det er godt, at du står ved, at julen bare er noget møg i år. Sådan er det for dig lige nu - og det må dine nærmeste acceptere. Basta.
Jeg selv har været i rimelig god julestemning i år - med glimt af sorgen ind imellem. Og sådan fortsætter juledagene nok med at være - glimtvis juleglæde og glimtvis dyb sorg eller bare trist.
God jul og godt nytår!
Åhh, hvor jeg ved hvad du mener... Siden jeg mistede min datter for 3 1/2 år siden har hver eneste jul været en ny påmindelse om det jeg har mistet og aldrig har fået muligheden for at opleve. "Heldigvis" er der ingen andre børn i min jul til at "vade i det", men savnet er enormt. Gid næste år må blive fyldt med storke til alle os der håber og drømmer. Held og lykke herfra...
Højtiderne er urimeligt svære for alle der mangler nogen i deres liv. Jeg håber at du kommer vel igennem dem - trods alt, og tager fat på 2007 med fornyet mod. Kærlige klem Rikke
Kære Amocca
Vil bare ønske dig og din mand et godt nyt år. Det I er igennem lige nu er rigtig svært, og desværre er der ikke noget jeg kan gøre for at hjælpe jer. Kæmp for ikke at miste modet og troen på jer selv og jeres eget værd, for I er begge to nogle fantastisk dejlige mennesker. Jeg håber meget at det næste år vil bringe jer lys og glæde og at I må komme tættere på at få jeres drøm opfyldt.
Kærlige tanker fra Sine
Post a Comment
<< Home