Tjeklisten

Det sker jo med uvægerlig sikkerhed som vi nærmer os de tredive. Folk flytter ud i forstæderne, bliver gift og får børn. Det er sket løbende i vores vennekreds, og ikke altid i samme rækkefølge. Nogle blev gift først, derefter kom børnene og så til sidst forstadsvillaen. Andre fik først forstadsvillaen, derefter blev der friet og giftermål indgået og nu er børnene på vej. Og atter andre valgte en tredje vej. Men de når alle det samme mål: Ægteskab, børn og hus.

Det er en tjekliste, som vi alle følger i mere eller mindre grad.

Havde tilfældighedernes spil ikke delt mig den hånd jeg nu engang sidder med, var jeg såmænd nok fulgt i deres fodspor uden at tænke nærmere over det. Jeg blev gift i 2003 og forventede også en graviditet ville følge samme år, ligesom jeg havde forestillet mig, at forstadsvillaen kun var et par år efter, når uddannelsen var afsluttet.

Men nej. Her står jeg så, 3 år senere. Gift ja. Men det andre ting kan jeg ikke tjekke af min liste. Og når jeg ikke kan få det hele, ja så vil faktisk ikke rigtigt have resten, for at være helt ærlig. Jeg har intet ønske om at sidde barnløs og bitter i en forstad til Århus, med 400 naboer – hver og en de heldige ejere af 1.8 barn – der dagligt vil spørge mig hvornår lille Josephine Amalie får en legekammerat…

Og ja, gu’ fanden misunder jeg dem deres liv. Og i min bitterhed hader jeg dem en lille bitte smule for deres familien Danmark idyl, men nok mest fordi jeg føler mig forbigået. Fordi de har fået alle de ting jeg gerne ville, helt uden at indse, at det ikke er den mest naturlige ting i verden at få. Men jeg elsker dem jo også. For de er mine venner og de vil mig det så inderligt godt.

Deres liv er jo ikke mit og mit ikke deres. Og selvfølgelig skal de leve de drømme ud de har – de samme drømme jeg selv havde for år tilbage – men det ændrer desværre ikke på det faktum, at det gør pissehamrende ondt, og minder mig om hvor meget af en fiasko jeg føler mig som, når de kan tjekke endnu en ting af listen, som jeg måske aldrig når til…