Til G.

En af de sange jeg har spillet til døde i de sidste par måneder er ”Goodbye, my lover” af James Blunt. Og selvom den i sin oprindelige version er en yderst trist kærlighedssang, så har jeg alligevel valgt at bruge den i dette indlæg. Dog ikke i sin helt oprindelige udgave og ej heller med det formål at sige farvel, men som en kærlighedserklæring og undskyldning til min elskede mand. Min mand som har stået fast og været der, selv når jeg var allerlængst nede, allermest modbydelig og allermest umulig.

Did I disappoint you or let you down?
Should I be feeling guilty or let the judges frown?

Jeg ved at jeg har skuffet dig, og sat dig til side. At jeg i min egoistiske sorg har glemt dig og skubbet dig fra mig. Jeg vidste du gjorde ondt, men jeg orkede ikke din sorg oveni min egen. Og for det undskylder jeg mange gange. Det var ikke min mening, men jeg kunne ikke håndtere mere end blot mig selv.

You touched my heart you touched my soul.
You changed my life and all my goals.
And love is blind and that I knew when,
My heart was blinded by you.

I've kissed your lips and held your head.
Shared your dreams and shared your bed.
I know you well, I know your smell.
I've been addicted to you.

Og jeg ved at der er så meget godt I dig. At du elsker mig højere end noget andet, at du kender mig på godt og ondt. Og du skal vide at jeg også elsker dig, selv når jeg er allermest umulig, allermest indelukket og allermest ulykkelig. Og selvom jeg synes utrøstelig – så trøster det mig at du er her.

I am a dreamer but when I wake,
They can't break my spirit
- it's my dreams they take.

Men når alle drømme dør og man står tilbage med tomme hænder, hvor finder man så modet og viljen til at fortsætte? Til at være der for hinanden, når alt er revet i tusinde stykker og man knap kan være i sig selv – hvordan skal man da være noget for en anden?
Hvor du fandt det, modet, viljen og styrken, det ved jeg ikke, men jeg ved at du fandt det. Og for det er jeg taknemmelig – og selvom jeg har manglet det så længe, har du ikke opgivet mig, på trods af, at jeg har været tæt på at opgive mig selv.

Og jeg ved, at du ville gøre alt for at ændre hvad der er sket. Men det kan du ikke, det kan ingen. Men du lover mig igen og igen, at du er her og at du bliver her. På trods af dæmonerne i mit hoved, der forsøger at fortælle mig noget andet.

And if you move on, remember me,
Remember us and all we used to be.

Søren Kierkegaard har engang sagt, At turde, er at miste fodfæste for en stund - ikke at turde, er at miste sig selv. Så selvom dæmonerne fortæller mig, at det er farligt at blive her, at elske dig, så vil jeg turde det, på trods af risikoen.

You’ve seen me cry, you’ve seen me smile.
You’ve watched me sleeping for a while.
You should’ve been the father of my child
I'd spend a lifetime with you.

I know your fears and you know mine.
We've had our doubts but now we're fine,
And I love you, I swear that's true.
I cannot live without you.

Det trøster mig at vide, at du ved hvem jeg er. Du kender mine svagheder og ved, at jeg nok en dag skal finde modet til at fortælle dig alt. Men du ved også hvor svært det er for mig, hvor nemt jeg trækker mig ind i mig selv og at jeg så ofte har brug for mere plads end jeg burde.

But I still hold your hand in mine.
In mine when I'm asleep.
And I will bear my soul in time,
When I'm kneeling at your feet.

Jeg håber du finder trøst i det faktum, at jeg ikke kan sove hvis jeg ikke rører ved dig. At jeg ikke kan sove i sengen, hvis du ikke er hjemme. At selvom jeg altid synes at have nok i mig selv, i virkeligheden viser på så mange måder hvor ensom jeg er uden dig.

I'm so hollow, baby, I'm so hollow.
I'm so, I'm so, I'm so hollow.