The official party line

Som opfølger på gårsdagens indlæg og de mange forslag til "hvad man siger..." kan jeg fortælle, at vores officielle aftale er sådan set, at der ikke er en officiel aftale...

Manden er som regel ærlig og siger det som det er, og jeg svarer i øst eller vest afhængig af humør, begivenhed og person der spørger...

Det er jo ikke fordi det er en hemmelighed, alle ved det jo i familien og omgangskredsen og har vidst det siden dag 1. Men når man tager til bryllupper hos kusiner og des lige, så vil der uvægerligt være en del fremmede til stede... Det er ikke altid jeg synes de behøver at vide alt om mig og mit privatliv...

Sådan har det ikke altid været, engang fortalte jeg det til alle der ville lytte, men jeg har ikke det behov længere... Og det tror jeg såmænd er meget sundt...

Og til sidst: Jeg har det ok. Undskyldninger for aldrig at følge op på det triste indlæg, men jeg er faktisk ok. Sådan generelt. Engang imellem dykker jeg lidt, men hvem gør ikke det?