Tabt bag af en vogn
Jeg ved godt der har været stille herinde længe, men det hænger sammen med, at jeg egentlig synes at jeg efterhånden havde fået sluttet fred med det hele... Jeg var nået dertil, hvor jeg enddog var begyndt at tænke på alternativer....
"Hvis vi ikke får børn, vil jeg..." Den sætning har jeg sagt flere gange i den sidste tid uden nævneværdige smerter eller følelser...
Så det gik så godt... Men lige nu er klokken halv fire om morgnen en nat mellem onsdag og torsdag. Min iTunes spiller stille musik og jeg kan ikke holde op med at græde... Og jeg kan ikke helt forklare hvorfor jeg græder... Det er vist ikke en portrættering af en person der har det godt, vel?
Poul Krebs synger for mig: "Jeg har aldrig valgt at leve mit liv sådan som jeg gør, det er bare lige så stille blevet lige præcis sådan her..."
Og det er nok det der er problemet, jeg er kontrolfreak, og hele mit liv er ligesom skredet ud i svinget... Da projekt baby faldt af vognen tog det ret meget andet med sig...
Og nu går jeg her langs vejen og forsøger at samle det hele op, selvom det er alt for meget at bære på gåben og vognen for længst er ude af syne...
Labels: Nedtur
posted by Amocca @ Thursday, August 09, 2007
11 comments
11 Comments:
Puha, nu tuder jeg også :-(
Mulliarder af abekram
Nej, det er ikke til at bære. Det kan man ikke forlange af nogen som helst. Hvor er det uretfærdigt. Vil det sige at du har droppet fryseæggene og det ’måske’ ekstra forsøg? Fuck, hvor har jeg ondt af dig. Jeg har ikke opgivet håbet for dig, men det kræver at du ønsker at kæmpe, og ja det er jo meget let for mig at sige. Hvis ønsket og drømmen allerede har fyldt stort set alt i flere år, så er det måske ved at være tid til at slippe drømmen.. Jeg ville ønske jeg kunne gøre noget for dig.
Trøsteknus fra Monja
:'(
kæmpekrammere ...
Ja, livet er skisme hårdt og retfærdighed er der ingen af. Nogle får deres børn så nemt, mens der kæmpes en uretfærdig hård kamp andre steder. Jeg tror det tager tid at komme videre og man kan nok aldrig helt glemme den del af ens liv, men tro mig, man kan komme videre, selvom det ikke er nemt. Det er faktisk først nu hvor jeg sidder med verdens skønneste dreng, født i Colombia, at jeg har sluppet det. For hvor højt jeg end ønskede selv at være gravid og blive mor på den måde, så ved jeg helt inderst inde at vi aldrig havde kunnet lave så dejlig en dreng selv.
Jeg håber at I får mod på den vej snart og skal du bruge et par billeder af en eksemplar skriver du bare, for så deler jeg gerne et par stykker af min dreng.
Men en del af det at komme videre er vel også at lade tårerne løbe når de presser sig på, selvom man måske ikke helt er klar over hvorfor de kommer lige der.
Mange tanker og knus Lea
Vi er lige her....
Stort kram
Søs
Du er i sorg og det skal der være plads til. Det er voldsomt hårdt at lide tab af forventninger.
Livet går videre, sådan er det bare og spørgsmålet er så, om du vil lade det ske og til sidst nikke genkendende til Poul Krebs eller om du vil være en aktiv deltager og få det bedste ud af det.
Det er op til dig.
Pas på dig selv og mange tanker.
Håber at I snart kommer på besøg. Vi er hjemme i weekenden!
Cyberknus og varme tanker fra Sine
Øv Amocca, det gør mig ondt at se dig så ked af det. Jeg kender ikke vejen til lykken for dig, men jeg tror at du vil finde den. Jeg tror også på dig.
Kærlige tanker
Rikke
intet jeg kan sige, kan gøre det godt for dig. Men jeg håber inderligt, at du finder oven vande igen. Det ved jeg, at du gør. Men lige nu gennemlever du en stor sorg - giv dig selv lov til det.
Alt det bedtse til dig herfra.
Er ked af at høre at du har det skidt. Men Amocca, jeg har altså heller ikke opgivet håbet på dine vegne. Jeg er sikker på at det også kan lykkes for dig, du skal "bare" finde den rette formel. Det er ikke nemt, jeg ved det!!! Jeg har også været tæt på at give op mange mange gange.
Men nu går jeg lige lidt i løsnings-mode: Hvad med bjørnetjenesten (kunne du ikke overtale Skejby til at gøre det med kort protokol og din mands sæd, det synes jeg du talte om?) og dine æg i fryseren. Skal det ikke prøves? Og er der virkelig ikke mere det offentlige kan gøre for dig, f.eks. en mere detaljeret udredning? Evt. henvisning til diverse specialister i Kbh? Kan din praktiserende læge ikke hjælpe hvis Skejby stiller sig på bagbenene? Altså helt ærligt så synes jeg ikke altid de fertilitetslæger er de mest ambitiøse og "skarpe skalpeller" i skuffen, så du skal ikke lade dig slå ud af dem!!! Og believe me jeg kender lægernes verden indefra...de kan være nogen stædige nogen...... Der kan sagtens være andre løsninger selvom de ikke er villige til at se det. Og hvad med adoption, donoræg eller behandling i det private, er det helt udelukket stadigvæk? Men som de andre siger kræver det at du er klar og i stand til at kæmpe for sagen...og måske behøver du en pause til at sørge i inden i går videre.
PIS!! Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige. Kom nu kom nu- af sti afsted- frem med den seje kampgejst og det håb som lever dybt i dig. Jeg kan slet ikke holde ud at se dig sådan. Tyl 7 espressoer ned og stil dig op på bordet og skrig et primalskrig ud Johnny Weissmüller stil, så ruderne knuses og falder til jorden. AAAAAAAIIIIAAAAAIIIIIIAAAAAA. Op med dig Amocca, du må ikke græde mere, for så kan jeg heller ikke lade være. Har du taget beslutningen om at det er slut så se dig IKKE tilbage - men er der et lille gran af "hvad nu hvis" så er du ikke klar til at slippe det....overvej om det kunne være et lille guldæg der ligger i fryseren, og gør det du føler rigtigt. Jeg er sikker på at du har fuldstændig ret i hvad du og din kæreste nu beslutter. Tarzankram til Jer begge fra Hanne (PS forbered ham hellere på primalskriget så han ikke får et chok hæhæ)
Post a Comment
<< Home