Forgive me father, for I have sinned...

It has been 7 days since my last confession...

Rungende stilhed på bloggen i en hel uge. Det er ikke godt. Det er irriterende hvordan virkelighedens verden, med 3 mundtlige eksaminer, arbejde osv. konstant forsøger at gribe ind og tage tid fra de væsentlige ting i tilværelsen, som fx at opdatere bloggen...

Men alle 3 blev bestået og nu er jeg en fri kvinde indtil mandag hvor andet semester af begynder. Motivationen for at gå i gang kan ligge på et meget lille sted. Det føles alt sammen så irrelevant på en eller anden måde...

Men det er det jo ikke, det ved jeg også godt. Det er jo ikke kun det, at få børn og familie der tæller i tilværelsen, selvom det pludselig kan føles sådan når man ikke kan få dem.

Det er sjovt hvordan det man ikke har, ofte fylder meget mere end det man har - og dette gælder ikke kun for barnløshed, men også for ting som fx penge, arbejde og tid.

Og så er der det man har, som man måske ikke værdsætter pga det man ikke har, som fx En blog men ikke noget fornuftigt indlæg at sætte på den haha...