Survival of the fittest

Darwinisme er dagens emne. Darwinisme handler jo egentlig om artens overlevelse, så man må vel egentlig sige, at i Darwinistiske vendinger er jeg er blindgyde. Jeg var ikke "stærk" nok til at videregive mine gener - derfor er jeg dømt til at uddø. Men hvis vi taler om artens overlevelse på et lidt andet plan er jeg faktisk et pragteksemplar...

Hvor er mennesket dog et fantastisk væsen! Det kan ikke længere undre mig, at vi er blevet den altdominerende race. Evnen til at omstille sig er vital for overlevelse, og det er det der sker her lige nu.

Viljen til at få det bedste ud af den givne situation - viljen til at overleve.

Det at vi ikke har børn giver mig en frihed, som i de sidste par år har været noget jeg hadede. Jeg hadede denne frihed, eftersom den ikke var selvvalgt. Men som dagene går begynder jeg at nyde den.

Jeg får lyst til at gå i byen og drikke mig glad og fuld og fri af bekymringerne, sammen med folk der ikke kender til og ikke interesserer sig for min barnløshed og mine sorger.

Jeg tager en efterskole øl med mine studiekammerater uden at behøve at skynde mig hjem for at hente børn. Jeg bliver kaldt på arbejde med en times varsel og kan sagtens tage afsted eller blive en time eller to ekstra - til min chefs store glæde.

Jeg kommer hjem og sidder på nettet i mange timer til klokken er 4 og jeg er klatøjet. Min mand og jeg starter på en film kl 1 om natten. Jeg kan ikke sove og gør rent på badeværelset kl. halv fem om morgnen. Og det er ok alt sammen, for der er ingen der stiller krav til mig - der er ingen der kræver at jeg står op til et morgenfrisk barn kl. 6... Jeg er helt og aldeles fri!

Jeg ved, at det ikke giver mening, at I må klø jer i hovedet og tænke: "Nu har vi fulgt hende i næsten halvandet års brok over ikke at kunne få børn og nu siger hun, at det er fedt at hun ikke har dem... Dumme kvindemenneske, så bestem dig dog..."

Men istedet for at klø jer i hovedet bør I sidde i undrende ærefrygt. For I er vidne til en utrolig ting her: den menneskelige evne til at tilpasse og omstille sig. Jeg er selv vidne til den hver eneste morgen når jeg vågner og har det godt - og jeg undres dagligt.

For det handler ikke om ikke at kunne bestemme sig, det handler ikke om, at jeg i virkeligheden ikke vil have børn, eller ikke ønsker ansvaret. Det handler egentlig heller ikke om friheden, men kan man ikke få ansvaret, så må man huske at nyde friheden mens man har den.

Det handler om overlevelse - måske nok ikke artens. Men min personlige overlevelse - survival of the fittest!