Hvornår holder det op?

Jeg har det skidt i øjeblikket, eller måske ikke? Måske har jeg det faktisk godt, overraskende godt faktisk. Jeg forundres dagligt over, at jeg står op, går i skole, på arbejde, til eksamen (og består)... som om intet var hændt, som om alt var i den skønneste orden.

For tro mig - alt er ikke i den skønneste orden. Der er et gabende hul inden i mig, som jeg ikke rigtigt hverken kan håndtere eller ændre på. I hullet sidder smerten. Smerten er som øredøvende skrig, som knusende slag. Jeg er bange for smerten.

Skrækslagen for hvad der ville ske, hvis jeg giver smerten lov til at fylde. Jeg frygter at den vil slå mig ihjel indefra og ud. Et eller andet logisk sted i mit hoved ved jeg jo godt, at man ikke dør af sorg eller smerte... Men jeg tør sgi ikke løbe risikoen...

Så indtil videre må jeg blive ved med at stå op, gå i skole og på arbejde. Mens jeg prøver at indkapsle smerten i hullet og vente på at det holder op med at gøre ondt...

Hvornår holder det op?