Besat af Hank?

"Har du ellers nogen bivirkninger, udover at være blevet besat af Hank?"

Spørger Freudika i sidste indlæg - jeg må i øvrigt, her i morgendagens klare lys, undskylde det sidste indlæg: Det var meget mærkeligt! Men jeg har nu ikke ombestemt mig vedr. "Tænk" abbonementet - det skal opsiges!

Nå, men tilbage til bivirkningerne og Hank. Faktisk er jeg indtil videre sluppet nemt igennem. Udover Hank's hidsighed, må nattesvederi og hovedpiner være svaret på Freudikas spørgsmål.

Indtil videre er jeg (7 - 9 - 13) sluppet for hedeturene - og den dermed følgende trang til at strippe på offentlige steder, da det føles som om mit blod koger.
Indtil videre er der heller ingen tegn på næseblod (gudsketak og lov for det) og tudeturene har faktisk også været non-eksisterende - hvilket jo absolut også er et kæmpe plus, da det jo aldrig er særligt morsomt at bryde grædende sammen her, der og alle vegne.

Men hver gang telefonen bipper, hver gang den surtsmagende kemiske spray rammer bagerst i halsen, hver gang Hank får ny næring, hver gang slimhinden irriteres - der sker det iblandet en smule vemod.

For nok er dette pust ikke det sidste, men snart kommer det. Det allersidste pust... Den allersidste nedregulering... Den allersidste stimulering... Den allersidste indsprøjtning... Den allersidste ægudtagning... Den allersidste ægoplægning...Den allersidste stikpille... Den allersidste chance for at blive gravid...

Så hvor mærkværdigt det end kan lyde, så hilser jeg Hank velkommen, omend han irriterer mig og nogle gange gør mig pinligt berørt. Men mit velkommen er vemodigt, for lige om lidt er det måske allersidste gang jeg er besat af Hank...