Frem og tilbage
Så blev det søndag, og dermed starten på mine daglige køreture frem og tilbage til Herlev. Jeg har indlogeret mig selv ved mine forældre i Odense, så er der da sparet halvanden time om morgnen...
Dagens scanning gik fint, æggene vokser som de skal, jeg er bare lidt langsommere i optrækket end de er vant til, men ikke alarmerende. Der er 11 ægblærer derinde - så vidt jeg kunne tælle mig frem til - og de er i størrelserne 10-14 mm. Slimhinden var nu 7,5. Så der er lidt tid endnu, eller omregnet tli virkelighedens verden: der er mange daglige togture til Herlev endnu...
Har siddet og rullet tilbage i arkiverne til mine tidligere forsøg - og det ser ud til, at min ægproduktion er glad for at slippe for nedreguleringen... Selvom det går langsommere end Herlev havde forventet, så går det hurtigere end det plejer for mig.
Hank er ikke genopstået heller, han er jo trods alt et produkt af nedreguleringen, tilgengæld er jeg ikke super pjattet med det der Orgalutran noget... Een ting er at det klør når man sprøjter det ind, men det giver desværre også hovedpine og kvalme... især kvalmen er jeg plaget af... Men sådan er det jo, jeg er jo en stor fan af at tilrane mig samtlige bivirkninger jeg kan få...
Jeg er nu på Herlev dagligt, på grund af forsøgsprotokollen, som kræver dette... Om det bliver til daglige kedelige indlæg om ægstørrelser og slimhindetykkelser, kan kun tiden vise...
Labels: Forsøg
4 Comments:
Har du mon noget ventetid herover på øen???
Stort knus Spirren
Det lyder sgu da ret godt med antallet og størrelsen. Men kedeligt at skulle derud hele tiden :-(
Hej Spirre...
Har prøvet at fange dig på msn for at se om vi evt. kunne snuppe en kop kaffe? Men du har ikke været online...
Prøver igen senere idag, da imorgen (tirsdag) ville vræe rigtig god for mig... mon det passer dig?
Håber rigtig meget på at det blir al bøvlet værd!
Post a Comment
<< Home