Monday, April 23, 2007

Gravearbejde, part II

Jeg havde jo lovet at fortsættelse ville følge, og eftersom man jo skal holde hvad man lover, så må jeg vist hellere fortælle lidt mere om besøget på Herlev...

Tre en halv time tog turen derover, tog, s-tog og bus... Det er en lang tur, ikke noget man lige kan få til at passe ind i en frokostpause, som jeg ofte har gjort med scanninger og des lige mens vi var i behandling på Skejby...

Herlev lagde ud med en urinprøve, som fortalte dem at jeg ikke er gravid i skrivende stund - et faktum jeg godt kunne have fortalt dem uden at tisse i en kop - herefter en halv times samtale om min sygehistorie og behandlingsbaggrund....

Og tænk engang, det er så længe siden, at ting som engang lå allerforest i hjernen, såsom stimuleringsenheder, stimuleringsdage, æg udtaget, æg befrugtet osv, pludselig skal graves frem af hukommelsen...

Et utal af blodprøver, en vejning og en scanning senere var konklusionen, at jeg under ingen omstændigheder må tabe mig, at der vil gå 14 dage inden svarene på blodprøverne foreligger og at mine æggestokke, med 5 follikkelanlæg i hver af dem på dag 3 i cyklus, åbenbart er perfekte til dette forsøg....

Men først skal jeg altså godkendes til forsøget, og den godkendelse gives ikke før blodprøvesvarene er tilbage...

Bliver jeg godkendt lover jeg at fortælle mere om hvad selve forsøget går ud på...

Labels: ,

4 Comments:

At 8:05 AM, Anonymous Anonymous said...

Jeg får fandme helt kriller i maven på dine vegne.

 
At 10:14 AM, Blogger Spirren said...

også her :-) Altså kriller i maven.
Hvad er det lige med den vægt Amocca, jeg må da have misset noget???

 
At 6:14 PM, Blogger Frøkenhat said...

Jeg krydser på livet løs. Tænk nu hvis... :-)

 
At 7:26 PM, Blogger Unknown said...

Glæder mig til at høre mere og mere og mere...
Og krydser selvfølgelig også.
PUK

 

Post a Comment

<< Home




Powered by Blogger